Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141915Visninger
AA

39. Are You Drunk?

Unicorn

 

Sometimes the right path is not the easiest one

 

*

Alexa's P.O.V.

 

“Charles Pedro der sker der ikke noget. Vi er snart hjemme så du må gerne tie stille nu,” sagde jeg og prøvede endnu engang at få Charles Pedro til at holde mund. Den havde hylet hele turen og Harry var vist ved at få spat.

“Charles Pedro ti nu stille,” prøvede jeg igen og aede den på hovedet. Harry sukkede, og Charles Pedro hylede bare endnu højere. Den kunne vist ikke lide at køre i bil.

“Alexa! Hvis ikke den hund holder kæft øjeblikkeligt så sætter vi den af!” Sagde Harry irriteret og kiggede surt på den.

“Jamen Harry den vil ikke,” sagde jeg opgivende. Han sukkede irriteret.

“Jeg sagde jo, at vi ikke skulle have haft den hund,” sagde han belærende.

“Ja, men nu har vi den jo ligesom,” sagde jeg. Han fnøs.

“Men jeg havde faktisk sagt til dig inden, at vi ikke skulle have den,” fortsatte han.

“Harry!” Brokkede jeg mig. “Det var jo ikke med vilje…”

“Helt sikkert Alexa,” sagde han og trykkede speederen hårdt i bund.

“Jamen Harry, jeg ville så gerne have den hund,” sagde jeg.

“Ved du hvad Alexa?” Jeg rystede på hovedet. “Jeg er så pisse træt af den fucking hund. Og hvis ikke du skiller dig af med den så snart vi kommer hjem så…” Han stoppede sin sætning, og jeg kiggede undrende på ham.

“Så er der nul sex til dig indtil vi tager på tour.” Jeg gispede.

“Ej Harry for fuck sake altså,” mumlede jeg.

“Alexa jeg er fucking træt af den hund. Den ødelægger vores forhold!” Sagde han fortvivlet og drejede hovedet for at kigge intenst på mig.

“Men den er nuttet Harry,” mumlede jeg.

“Så vores forhold skal gå i stykker pga. en fucking hund som du synes er sød?!” Spurgte han ophidset. Jeg trak på skuldrene.

“Nej men..” Mumlede jeg.

“Men hvad?! Alexa!” Okay han var fandme hidsig. Sikkert fordi at det var noget tid siden han sidst havde fået noget på den dumme.

“Harry,” sagde jeg opgivende.

“Ja Alexa, det er mit navn,” sagde han.

“Undskyld Harry.. Jeg giver ham bare til Niall,” sagde jeg stille.

“Tak,” sagde han tilfreds og koncentrerede sig om at styre bilen. Charles begyndte at hyle igen. Jeg sukkede.

“Hvad skal jeg gøre ved den?” Spurgte jeg opgivende Harry.

“Det er ikke min hund,” sagde han flabet og drejede af motorvejen ind mod London centrum. Næsten hjemme. Charles blev ved med at hyle og jeg prøvede stadig at få den til at holde kæft. Hver gang uden held. Harry drejede ind på den større parkeringsplads tilhørende lejlighedskomplekset med udsigt til Hyde Park. Han parkerede bilen. Vi steg ud og Harry slæbte den havenisse vi havde vundet i pakkeleg over til containerne. Det var da en meget sød havenisse. Niall ville sikkert have elsket den. Jeg tog Charles Pedro ud af bilen og de tasker jeg kunne bære. Harry måtte tage resten. Jeg kom op til vores lejlighed og låste op. Charles Pedro løb glad indenfor og hen til sit foder. Hvor der ikke var mere i. Så jeg fyldte skålen op. Harry kom pustende ind af døren med halvdelen af mine tasker og så sin egen. Jeg tog min telefon frem for at ringe til Niall.

“HEJ!” Skreg Niall. I chok over hans pludselige udbrud tog jeg telefonen et stykke væk fra mit øre.

“Øh hej Niall,” sagde jeg.

“HVAD er DER Alexa?” Spurgte han. Jeg begyndte så småt at mistænke ham for at have røget et eller andet.

“Vil du adoptere Charles Pedro? Harry vil ikke have ham,” sagde jeg.

“Ja sgu da! Det vil.. Silje sikkert blive glad for. Hvorn… LOUIS FOR FUCK SAKE! DU SKAL JO DREJE! Ehh hvornår kan jeg få ham?” Spurgte Niall. Harry kiggede skræmt hen imod mig.

“Ehh når du har tid vel,” foreslog jeg.

“Jamen det er fint. HEJ HEJ!” Skreg han og lagde på.

“Hvad havde de gang i?” Spurgte Harry skræmt.

“Don’t ask me,” sagde jeg og gik igang med at pakke alle Charles Pedros ting. Det var en smule sørgmodigt, men på den anden side ville jeg ikke lade Harrys og mit forhold gå i stykker pga. en hund. Harry havde sat vores tasker på plads og jeg gik ind til ham på soveværelset. Jeg gik over til ham.

“Så er du stadig sur på mig?” Spurgte jeg og kyssede ham.

“Lidt,” sagde han og kyssede mig med et skævt smil.

“Troede ikke vi skulle lave noget,” sagde jeg og kyssede ham grådigt.

“Næ, men nu er hunden jo snart væk,” sagde han. Jeg gav ham et smil.

“Og jeg kan ikke vente til i aften,” hviskede han i mit øre. Han kørte sine hænder op under min bluse.

“Okay så,” mumlede jeg.

*

“Pas nu godt på ham Niall,” sagde jeg og fakede et snøft. Han vinkede bare og trak lykkeligt afsted med Charles Pedro. Jeg lukkede døren efter dem. Harry stod med et stort smil.

“Tilfreds?” Spurgte jeg mopset. Han nikkede.

“Ja,” sagde han. Jeg gik ind i stuen og smed mig i sofaen. Harry kom og smed sig ovenpå mig så jeg stønnede.

“Harry.. Dit.. Fede… Læs.. Flyt.. Dig..” Stønnede jeg. Han flækkede af grin, men rykkede sig dog så jeg lige kunne få vejret. Han stoppede sit grin og kiggede mig dybt i øjnene. Støn og skrig kunne pludselig høres. Han kiggede mærkeligt på mig.

“Var det dig?” Spurgte han sjovt. Jeg rystede på hovedet.

“Nej…” Fastslog jeg.

“Hvad fanden var det så?” Spurgte han. Skrigene blev højere og Harry sendte mig et meget mistroisk blik.

“Wow skat rolig nu,” sagde han.

“Det var sgu da ikke mig for fuck sake,” sagde jeg irriteret. Han sendte mig et skeptisk blik.

“Harry seriøst! Det er ikke mig!” Fastslog jeg.

“Helt sikkert Alexa. Hvem skulle det ellers være?” Spurgte han. Jeg trak på skuldrene.

“Det ved jeg da ikke? Dem inde ved siden af?” Sagde jeg.

“Alexa der bor ikke nogen,” sagde han.

“Det kan jo være at der er nogen der er flyttet ind der,” Foreslog jeg.

“Ja helt sikker,” sagde han skråsikkert. Jeg skubbede ham væk og rejste mig og gik over til væggen. Det er ikke pænt at lytte men lige der var altså en undtagelse. Høje støn og skrig kunne høres fra den anden side af væggen. Jeg brød ud i grin.

“Der er vist nogen der hygger sig derinde,” sagde jeg og hentydede til dem inde ved siden af. Harry rejste sig også og lyttede med.

“Skal vi ikke gå ind og afbryde dem?” Foreslog han. Jeg kiggede mærkeligt på ham.

“Og sige hvad?” Spurgte jeg. “Hej vi bor inde ved siden af og vi fik lige lyst til at afbryde jer? Eller hvad?”

“Nej.. Men kom nu,” sagde han og gik mod døren. Jeg fulgte efter ham og kort efter bankede Harry på ved vores nye naboer. To unge på mindst 170 cm, med bollehår og badekåber stod i døren.

“Øhm hej,” hilste jeg, og skubbede til Harry så han kunne styre samtalen. Det var trods alt ham der havde fået idéen om at går herover.

“Hej,” sagde pigen dumt.

“Hvad vil I?” Spurgte fyren mindst ligeså dumt. De stod med deres bollehår og stirrede på os. De så ret komiske ud, og vi havde tydeligvis afbrudt dem.

“I ehm.. Larmer altså ret meget,” sagde Harry og kvalte et grin.

“Nå,” sagde pigen.

“Og hvad så?” Fortsatte hun.

“Kunne i eventuelt skrue lidt ned?” Spurgte Harry. Jeg kiggede ned i gulvet for ikke at komme til at grine.

“Nej,” sagde pigen. Hold kæft hun var belastende. Og jeg følte mig virkelig lille.

“Men det her er faktisk en klage. Så det skal i,” sagde Harry.

“Nå. Og hvem tror du måske så lige du er?” Sagde fyren truende. Jeg var virkelig ved at dø af grin.

“Harry Styles måske,” sagde Harry sikkert.

“Oh,” mumlede fyren. Harry sendte ham et flabet smil og trak mig så hen til vores egen lejlighed. Han åbnede døren og så snart den var lukket brød vi begge ud i grin.

Jeg havde nær fået døren i hovedet da Louis pludselig kom brasende. Han væltede ind i Harry. Et lugt af stærk tobak fandt vej til min næse. Røg Louis?

“Ups…” Mumlede Louis.

“Her bor.. Jeg vist ik..ke,” snøvlede han. Jeg kiggede mærkeligt på ham og derefter forvirret over på Harry.

“Lou?” Sagde jeg spørgende.

“Hvem er Lou?” Spurgte han snøvlende. Jeg kiggede forskrækket over på Harry, som holdt ham oprejst.

“Har du drukket?” Spurgte jeg skeptisk.

“Alexa, gå lige et øjeblik,” sagde Harry stille. Jeg fattede hurtig meningen og tog min jakke og mine sko på.

“Vi ses. Ring hvis det bliver nødvendigt,” sagde jeg og gik ud af døren. Kort efter kunne jeg høre Harrys råb og banken mod væggen. Han slog ham vel ikke? Nej vel. Jeg besluttede mig for at ringe til Niall. Den gik direkte på telefonsvareren.

“Hej med dig. Du har ringet til mig. Og jeg kan desværre ikke lige snakke med dig nu. Jeg sidder sikkert og spiser. Men du er velkommen til at ringe til mig på et andet tidspunkt.” Jeg bandede lidt over Niall og satte mig så på den beskidte trappe til vores opgang. Jeg ringede Liam op.

Det’ Liam,” sagde han. Jeg rømmede mig kort.

“Hej Liam. Du er nødt til at hjælpe mig,” sagde jeg stille.

“Med hvad dog?” Spurgte han.

“Har du oplevet at Louis har røget?” Spurgte jeg.

“Øhm. Har han da det nu?” Spurgte han bekymret. Jeg nikkede.

“Ja,” mumlede jeg. Han bandede lidt. “Var han fuld?”

“Ret fuld ja, og han stank af alkohol, tobak og et eller andet andet,” sagde jeg.

“Hvor er han nu?” Spurgte han bekymret.

“Inde ved Harry. Han råber vist ret meget af Lou,” fortalte jeg.

“Godt. Og hvor er du?” Spurgte han. Var det godt at Harry råbte af ham?

“Sidder på trappen i opgangen. Jeg tør ikke gå tilbage,”

“Okay…. Kan du ikke ringe til Niall?” Jeg sukkede.

“Han tager ikke telefonen,” sagde jeg. En mand kom gående op ad trappen og han sendte mig et slesk blik, inden han gik videre. Ad..

“Pis. Nå tag hjem til Sophia, hun har vist ikke travlt. Er nødt til at løbe. Vi ses,” Sagde han og lagde på. Jeg stirrede dumt på telefonen og ringede så Sophia op.

“Hey Soph. Har du tid i dag. Sådan lige nu?” Spurgte jeg. Hun begyndte at grine.

“Ja da. Hvorfor?” Sagde hun.

“Lang historie. Vil du hente mig om 10 minutter?” Spurgte jeg, og rejste mig fra trappen.

“Ja.” Jeg lagde på og gik udenfor. Det dryppede en smule, men jeg var egentlig lidt ligeglad.

Pludselig var Zayn nær løbet ind i mig.

“Hvad skal du?” Spurgte jeg forundret.

“Louis,” sagde han og løb hurtig ind.

“Okay så,” mumlede jeg for mig selv. Sophias bil trillede hen foran mig. Hun rullede vinduet ned og vinkede til mig. Jeg sendte hende et smil og gik hen imod hendes bil.

“Hejsa,” sagde hun gennem det åbne vindue. Jeg satte mig ind.

“Hej,” mumlede jeg, og kiggede ned på mine hænder.

“Hvad er der med dig?” Spurgte hun og tjattede til mig.

“Det er bare… Louis,” sagde jeg stille.

“Er du forelsket i ham?” Spurgte hun drillende.

“Nej.. Han kom hjem til os,” sagde jeg og pillede lidt ved mine negle.

“Hvad er der dog med det?” Spurgte hun forvirret.

“Han var fuld.”

“Og stank af tobak,” mumlede jeg. Hun huggede bremsen i.

“A’HVAD!” Råbte hun. Jeg stirrede tomt ud af ruden.

“Han var virkelig fuld. Han kunne ikke engang stå selv. Harry råbte af ham. Zayn kom løbende op til dem. Og Liam ville vist også hen til dem,” sagde jeg. Bilen bag os begyndte at dytte, og hun kørte videre.

“Men.. Louis?” Sagde hun spørgende. Jeg trak på skuldrene.

“Jeg aner virkelig ikke hvad der sker,” mumlede jeg.

“De holder et eller andet skjult for os!” Sagde hun bestemt og gassede op.

“Men hvad?” Spurgte jeg bekymret.

“Et eller andet med Louis,” sagde hun stille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...