Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141923Visninger
AA

12. A Cliché Kiss

Alberte

It was the kind of kiss that made me know

that I was never so happy in my whole life

Harry's P.O.V

"Du er helt væk, man!" skreg Louis af grin. Ja, men denne gang var jeg hverken fuld eller høj. Kald det kærlighed, tror jeg. Er det ikke sådan, det er? Fuck det, jeg kunne ikke få mine øjne af hende. Også selvom jeg prøvede. Alexa var gået i seng, så drengene og jeg så en gyserfilm for første gang i siden hun havde forbudt os det. Niall gemte sig bag en kæmpestor utømmelig chipspose, Liam sad og så helt fredfyldt ud, Zayn tyggede på et æble og Louis blev ved med at snakke til mig, der egentlig bare prøvede at nyde den længe ventede film. Og så bankede det på vinduet. Vi fór sammen.

“Holy moly,” hvæsede Niall skræmt. Liam var ligbleg, Zayn stoppede med at gnaske på æblet, Louis holdt for en gangs skyld kæft og jeg var ved at skide en lyserød snemand. Så hørte vi et meget højt og skingert skrig.

“Fuck,” mumlede jeg, inden jeg styrtede mod mit værelse. De andre drenge var lige i hælene på mig. Ingen af dem ville vel sidde alene eller lade mig være alene. Det var sikkert vores fans, der havde brudt ind og prøvede at myrde Alexa. Jeg rev døren op. Alexa sad på gulvet med blanke øjne. Da hun opdagede os, så hun skræmt på os. Jeg stod med knyttede næver, Liam og Louis havde hver deres kniv, mens Niall og Zayn havde hver deres stegepande.

“Mit haleben,” mumlede hun barnligt. Jeg trak vejret dybt. Hun havde seriøst skræmt livet af os. Og så begyndte hun at græde.

“Det var bare.. Altså, jeg faldt ned af sengen, og den er herre høj, og så landede jeg lige på halebenet. Og jeg skræmte jer og ødelagde hyggen, og..”

“Rolig Alexa. Træk vejret,” beroligede jeg hende. Hun snøftede og kiggede undskyldende på os. De andre sænkede deres våben.

“Nu troede jeg lige, at vi kunne få lov at slå nogle,” brokkede Louis sig. Jeg satte mig på hug foran hende. Hun frøs. Jeg tørrede hendes våde kinder med tommelfingeren. Hun bed sig i læben og prøvede så at rejse sig. Men hun kunne ikke. Irriteret slog hun i gulvet.  

“Rolig. Rolig!” sagde jeg højt, men hun kiggede bare opgivende på mig.

“Jeg er blevet fucking lam,” vrissede hun surt. Jeg kiggede op på drengene, men der var ingen hjælp at hente. Så jeg prøvede at overbevise hende om, at hun ikke var blevet lam. Bare at når man slår halebenet gør det meget ondt. Men det gad hun jo ikke at høre på.

“Jeg vil på sygehuset,” hun kiggede træt på os alle. Jeg sukkede.

“Fri,” mumlede Niall, Zayn og Liam. Louis’ ansigt ændrede sig drastisk. Jeg rejste mig. Liams fredfyldte ansigt havde ændret sig til et meget træt et. Zayn havde spist sit æble, Niall stod med en ny chipspose og Louis tiggede chips af ham.

“I skal allesammen med. Det kan være slags udflugt,” snøftede Alexa, “og gider du bære mig ud i bilen, Harrie?” jeg smilede ironisk til hende, men løftede hende alligevel. Og dumpede hende ned i Louis’ favn. Han blinkede til hende, og hun slog ham irriteret på skulderen.

“Jeg tror, at vores lille isdronning er træt,” sagde han flabet og begyndte at gå mod døren. Selv slukkede jeg omhyggeligt alt lys.

“Men så skal vi altså også i tivoli i morgen,” beklagede Niall sig, da vi tog sko på. Louis havde lagt Alexa ind på bagsædet og selv sat sig i førersædet. Zayn satte sig på passagersædet, mens vi andre klemte os ind på bagsædet.

*

“Der er ikke sket noget, Alexa. Det er bare slaget,” lægen smilede overbevisende og viste et hvidt tandsæt, ikke engang Liam kunne prale af. Hendes farvede røde hår sad i en løs hestehale, og selvom hun havde dækket det godt, kunne man se trætheden i hendes ansigt. Vi drenge smilede lettede, mens Alexa bare kiggede mistroisk på hende.

“Jeg forlader ikke denne her stol.. ehm, det her skød, før jeg har fået en kørestol,” sagde hun flabet, og vi sukkede alle højt. Der var ikke nok stole, og ingen af os ville stå op, så Alexa måtte sidde på mig. Lægen smilede falsk. Hun blinkede hurtigt og tog så Alexas hånd. Hvilket hun nok ikke skulle have gjort.

“Der er ikke nogen grund til at give dig en kørestol, når der er mange andre, der måske har brug for en,” og der begyndte Alexa at græde falsk. Som forventet fik lægen medlidenhed med hende, da hun sagde, at hun var fanget med mig resten af sit liv. Vent lige lidt.. Hey! Men Alexa fik sin vilje og sin kørestol, så vi kunne forlade det bogstaveligt talt dødssyge sygehus og komme hjem. Klokken var jo også to om natten.

“Og sådan får man sig en kørestol,” sagde hun stolt, da vi var ude på den uhyggelige parkeringsplads. De andre drenge var gået en smule foran, og jeg kiggede panisk rundt hele tiden. For jeg vidste jo godt, at hvis der kom en morder, skulle jeg ikke kun beskytte mig selv, men også Alexa, og det tror jeg ikke, at jeg ville kunne.

“Harry,” hviskede hun. Jeg kørte videre uden at høre en eneste lyd.

“Harry,” sagde hun med lidt mere angst i stemmen. Hurtigt stoppede jeg kørestolen. Hun kiggede tilbage på mig og de store brune øjne lyste op.

“Vil du ikke nok holde mig i hånden?” spurgte hun bange. En hånd mindre til beskytte os med, men selvfølgelig tog jeg hendes lille hånd. Louis piftede efter os, så jeg kørte lidt hurtigere.

“Harry?”

“Hvad nu?”

“Undskyld,” mumlede hun. Inden jeg nåede at spørge hende hvorfor, løftede Liam Alexa op af kørestolen, og jeg prøvede at pakke kørestolen sammen. Niall kom og hjalp mig, men ingen af os kunne finde ud af det. Efter noget tid kom Zayn og foldede den sammen på ingen tid. Pfft.

*

Unicorn

Alexas P.O.V

"Vågn op alle sammen!! Candy flossen venter på mig! Kan I høre den kalde?" Råbte Niall hyperaktivt. Jeg krøb længere ned under dynen, og en arm lagde sig om mig. Gæt hvis arm? Jep, Harrys arm. Han brummede let ned i puden og snorkede så ellers videre. Jeg mumlede et eller andet til Niall om, at han bare skulle smutte i seng igen, hvilket ikke rigtig lykkedes.

"Hallo! Vi skal altså i Tivoli. Louis lovede det!" Snøftede han og lød såret.

"Jeg har ikke lovet noget," mumlede Louis, der med et stod i døren.

"Jo, det gjorde I faktisk alle, men fordi jeres hjerner er lavet af... Når nej, de er der jo slet ikke, så er det altså kun mig, som er vidne. Og jeg bestemmer, at vi skal i Tivoli, hvilket Louis så fint lovede igår," sluttede han sin lange talestrøm.

Liam kom springende ind af døren, og klamrede sig til Niall.

"Niall!" Hylede han.

"Jeg har et uhyre efter mig," skreg han. Niall kiggede skræmt på den paniske brite. Ind af døren kom det såkaldte uhyre. Med vådt hår og et pænt træt ansigt.

"Liam, din fucking tard," snerrede Zayn træt.

"Niall jeg sværger! Jeg hældte kun et glas vand i hovedet på ham, så han kunne stå op, og komme med i Tivoli," snøftede Liam og klamrede sig til Niall.

"Liam. Du er tilgivet," smilede Niall. Zayn vendte rundt og smuttede ud på badeværelset.

Harry strammede grebet om mig, og jeg hostede på grund af luftmangel. Eller næsten.

"Øhm Harry? Du kunne måske?" Spurgte jeg den snorkende gulvmoppe.

"Love is in the air," sang Louis og smuttede ud af værelset.

"Der er morgenmad om et kvarter," sagde Niall, og forsvandt ud af rummet sammen med Liam. Jeg sukkede tungt og lagde mig ind mod Harry.

"Øh Harry!" Sagde jeg, og for en gangs skyld reagerede han.

"Hvad?" Mumlede han hæst.

"Du har ehm... Du ved, lidt en bule," mumlede jeg genert.

"Nå, øhm..." Han kiggede hurtigt ned på sine bukser, og lukkede bare sine øjne.

"Harry kunne du eventuelt slippe mig?" Spurgte jeg.

"Hvorfor? Jeg ligger ellers godt," svarede han hæst tilbage.

"Det er bare, min luftvej bliver lidt blokeret," sagde jeg flabet og lod blikket glide op til hans uglede krøller, som stod ud til alle sider.

"Oh," mumlede han, og slap taget og mig en lille smule. Luft! Længe leve!

"Okay turtelduer, nu er det altså op," hvinede Louis henne fra døren.

"Skrid Lou," sagde Harry, og smed hovedet ned i puden og sukkede.

*

"Her jeg har en god vits," skreg Louis, som netop var kommet ned fra en eller anden klam karrusel.

"Når den kommer fra dig kan den umuligt være god," grinte Niall.

"Lad os høre Lou," sagde Zayn. Den evige optimist (NOT).

"Alle børnene prøvede forlystelser i tivoliet, undtagen Alexa-mongol, hun sad fast i sin kørestol," Niall, Liam, Zayn, og Harry grinede af den platte vits, og jeg sendte hele bundtet et dræberblik der kunne dræbe et helt land.

"Fuck dig Lou," sagde jeg og sparkede ham over skinnebenet. Han ømmede sig kort, og klappede mig så på skulderen.

"Jeg ved du elsker mig!" Sagde han og gav den et klem.

“Hvis det skal være på den måde, så behøves jeg fandme ikke en kørestol,” mumlede jeg til Harry, og han grinte af mig.

“Kom vi sætter den herovre, der er ingen der opdager den der,” hviskede Harry, og kørte kørestolen over bag nogle skraldespande. Jeg grinte og lod ham placere den, så de fleste ikke ville kunne se den.

“Ej Harry, for fanden,” hviskede jeg og klemte om hans muskuløse overarm. Det var ved at være halvmørkt og Louis, Zayn og Liam ville gerne i spøgelseshuset, hvilket både Harry og jeg takkede nej til. Niall hoppede hen til Louis.

“Hvis jeg skal følges med de to turtelduer, så tager jeg sgu hellere med jer i det skide spøgelseshus,”sagde Niall og krammede Louis krampagtigt.

“Hey, vi er ikke turtelduer Niall,”

“Åh jo i er så,” svarede de mig alle i kor.

“´Nej vi er ej,” mumlede jeg mopset.

“Vi mødes her igen om 20 minutter,” sagde Liam og Louis og Niall løb som små børn mod spøgelseshuset, Zayn og Liam fulgte trop. Jeg lod mit blik glide over på Harry der stod og studerede de mange forlystelser. Han trak mig med mod en rutsjebane, der var sygt høj og så pænt vild ud. Han stillede sig hen i den forholdsvis korte kø, og trak mig med. Kort kø, ja det var sgu nok fordi der ikke rigtig var nogle, udover Harry selvfølgelig, der ønskede at miste livet. Han viftede mig hen imod sig, men jeg tøvede.

“Kom nu så slem er den da heller ikke,” sagde Harry. Så slem er den da heller ikke, nej jeg mister kun livet. Pfft, ingenting.

“Jo Harry, jeg ville hellere farve mit hår pink i en måned end, at gå op i den der!” Sagde jeg mopset, og kiggede ham dybt ind i øjnene.

“Fint nok, pink hår eller rutsjebane med mig. Du vælger,” svarede han drillende. Jeg sukkede. Selvfølgeligt skulle mit dejlige hår ikke farves pink. Efter fem forfærdelige minutter blev det vores tur. Vi blev sat i en vogn, og jeg spændte mig fast.

“Er du klar Sweetheart?” Spurgte Harry og lagde en beskyttende arm om mig. Jeg rystede på hovedet, og den lille klamme vogn satte igang.

“Harry, jeg dør,” mumlede jeg. Han klemte mig ind til ham, og der kom et mega fald. Gæt hvad? Jeg skreg. Pænt højt - ups. I vognen bagved os sad to piger og skreg helt vildt. Ikke sådan skrig fordi den var vild, nej det var nogle helt andre.

“OMG! Omg, omg, omg! Det er Harry Styles!” Skreg en af pigerne. Harry rystede på hovedet og jeg fniste. Han klemte om mig, da vi kørte rundt i et skarpt sving.

“Omg.. I NEED A PICTURE! Det er for vildt! Omg, omg, omg,” skreg de i munden på hinanden. Sindssyge tøser. Da turen endelig stoppede klikkede vi vores seler hurtigt op.

“Kom,” hviskede Harry og begyndte at løbe. Væk fra de skrigende piger. Han hev mig med hen til nogle borde og bænke. Skrigene kunne stadig høres, så Harry trak os om bag nogle containere.

“Alexa,” startede han ud, og kløede sig let i nakken. Jeg kiggede undrende på ham.

“Øhh ja det er mig,” svarede jeg ham.

“Det er bare.. Jeg synes at… Du skal bare vide at…” Hviskede han.

“Første gang jeg mødte dig, var du arrogant, flabet, snobbet, forkælet og ja mange andre ting.. Jeg fik en lykkekage der sagde at jeg ville møde stor modstand i mit liv der ville vise sig, at være det bedste i mit liv. Niall sagde at jeg ville blive forelsket, men jeg troede ikke på ham. Det må jeg sige. Han havde ret.” Han holdte en lille pause og sukkede dybt. Jeg kunne mærke varme stige op i mine kinder.

“Alexa, jeg er forelsket i dig,” fortalte han. Det gav et sug i maven, og tusinder af tanker og følelser gik igennem mig, på blot et øjeblik.

“Øhm Harry,” startede jeg ud. Han blik fangede mit og jeg smilte ved synet af hans grønne øjne.

“Jeg er vist også faldet for dig,” mumlede jeg og fastholdte hans blik. Han pustede ud som om han havde holdt vejret under hele denne episode.

“Må jeg spørge dig om noget?” Jeg nikkede som svar.

“Alexa, vil du være min kæreste?” Spurgte han. I stedet for at svare ham, stillede jeg mig på tæer, og lod blidt mine læber ramme hans. Han smilte i kysset, og kyssede med.

“I got it,” skreg en stemme der lød uhyggelig meget som Louis.

“Fuck hvor cliché. LØB Louis!” Irsk accent. Så meget Niall. Harry kiggede på mig og vi fniste hvorefter han lagde hans hånd op på min kind og lod vores læber smede sammen igen. Sådan stod vi et stykke tid, før vi besluttede at gå tilbage til de andre. Vi gik hånd i hånd hele vejen tilbage. Nogle pift lød, hvilket ikke lod min og Harrys øjenkontakt skille.

“Der kommer kæresteparret jo,” sagde Zayn. Louis grinte og kiggede sjovt over på Niall der stod med en iPhone oppe i Liams ansigt.

“Er det ikke sødt,” spurgte Niall, der hentydede til det der blev vist på telefonens skærm, og Liam nikkede sig enig.

“Nogen der vil med hjem og have pizzaaaaa?” Spurgte Niall og vi nikkede os alle enige. Harry og jeg gik hånd i hånd hele vejen ud mod bilerne.

“Fri for at køre med de to,” sagde Zayn og Liam, og kiggede frastødende på os. Louis og Niall tog det ikke så tungt og sådan blev det.

*

Jeg skreg, da en mand med en kæmpe kniv, snittede i armen på en lille dreng. Hvorfor skulle vi altid se de skide gyserfilm. Jeg lå op af Harry, og gemte mit hoved i hans hænder. Dørklokken ringede og alles blikke landede på mig. Fuck da jer! Jeg kiggede bedende op på Harry og han sukkede. Dog rejste han sig op, og gik med mig ud mod døren. Virkelig, det lød som om, for en gangs skyld, at nogen var ved at voldtage dørklokken. Harry trak ned i dørhåndtaget, og udenfor stod det grimme pizzabud, fra sidst vi fik pizza.

"Det bliver 35£," sagde det klamme pizzabud. Harry rodede i hans pung, og fiskede nogle penge op.

"Er I kærester?" Spurgte det klamme pizzabud. Harry sendte ham et dræberblik, og jeg smilede falsk.

"Hvad tror du selv?" Spurgte jeg ham flabet, og hev pizzaer ud af hænderne på ham. Harry smækkede døren i, og pizzabudet begyndte at hamre på den. Jeg fniste og kiggede Harry dybt i øjnene. Han bøjede sig ned, og holdte  blikket på mine læber. Midt i vores kærligheds moment kom selveste Louis ud i gangen.

"Nuurh!" Råbte han, og lagde hovedet lidt på skrå.

"Niall! Niall!" Skreg han og forsvandt ind mod stuen igen. Harry kiggede med et skævt smil på mig.

"De er SÅ meget busted!" Råbte han til Niall. Vi gik mod stuen med de mange pizzaer, og vi blev mødt af fire par øjne der stirrede på os.

"Hvad havde I lige gang i derude?" Spurgte Liam mistroisk. Jeg kiggede mopset på ham.

"Ikke noget du behøver at blande dig i," besvarede jeg hans spørgsmål, på en meget flabet facon. De otte pizzaer blev fordelt så vi Liam, Louis og Zayn fik en hver. Harry fik en og så min ene halvdel, hvilket jo så betød at jeg fik en halv. Og Niall, ja han fik tre. Fredfyldt satte jeg mig ned i sofaen ved siden af Zayn, og begyndte på min pizza.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...