en rigtig jul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2014
  • Opdateret: 30 dec. 2014
  • Status: Igang
Nina går i 5 klasse, det er jul og Nina er i drille humør. Et besøg på plejehjemmet ændre Ninas liv

0Likes
0Kommentarer
225Visninger

1. en rigtig jul

 

En rigtig jul

 

Nina er på vej op i det højeste træ, hun kan finde. En gren af gangen, mens hun kravler i et usædvanligt højt tempo. Hendes store vinter jakke gør det sværere at klatre. Da Nina når toppen, lader hun sit uregerelige røde hår vifte i vinden, det rammer hende i hovedet, og hun får noget i munden. Nina prøver at spytte de tørre klump hår ud. Hun slipper derefter træet med den ene hånd for at fjerne håret for munden, men det er svært, når man har luffer på. Efter en del besvær lykkes det hende, og hun sætter sig på en af de tykkeste grene i træets krone. Nina kigger ned på den sne, der er for træets fod, ligger som en stor blød madras. Selvom hendes fodspor har ødelagt sne-lagets glatte overflade. Hun sidder der i trækronen, mens hun vifter ivrigt med benene, og hun synger højt fra træets grønne top. 

”Nina, Nina, ” råber en af de sur pædagoger. Der til sin store overraskelse, finder Nina flere meter oppe i luften.

 ”er du vanvittig Nina? kan du så komme ned der fra, ”råber pædagogen skingert, mens hendes ansigt laver en sur grimmase der får hende til at ligne en rotte.

 Nina skraldgriner af pædagogens ansigtsudtryk. Så tager hun fat i grenen og lader sig falde bagover, så hun hænger i knæene, mens hende hår hænger lige ned. Hun vifter vildt med armene, hun har ladet falde ned til håret. Hun synger stadig højt fra træets grønne top. pædagogen hviner ved synet. Nina kravler rundt den næste halve time. Pædagogen har en høj rødfarve i hele ansigtet, og hendes stemme er efterhånden ret hæs. Hun skriger endnu en gang af en af Ninas tricks. Hvorefter Nina beslutter sig for at kravle ned, da hun er næsten nede, giver hun slip og lader sig dumpe ned i sneen. Hun lader som om hun er kommet til skade og slipper for en del af den skæld ud, hun ellers havde fået, det var helt klart skideballen vær synes Nina. det var det sjoveste der var sket den dag.

Dagen efter. ”5 klasse har alle tisset af. ” råber læren, der ikke kan undertrykke, hvor sikker hun er på, at der sker en katastrofe. hvis den ikke sker en af sig selv, så skal Nina nok lave en. Nina er heller ikke begejstret for at besøge plejehjemmet og gå Sankta Lucia. Hun ved udmærket godt, at de hverken kan synge eller gå i takt, og så har de alle et lagen rundt om sig, der skal ligne en kjole. Nina har protestererede mere over det, end drengende i klassen har. Ninas uregerelige røde hår står ud til alle sider. En pædagog har prøvet at tæmme det men uden held. Da de kom ind på plejehjemmet, løber der en forvirret lærere rundt og prøver at få tændt alle lysne. Nina puster sit ud hver gang, læreren kigger væk.

Da de kom ind i dagligstuen på plejehjemmet, er lyset slukket. Nogle få virker spændte, men størstedelen virker som om de keder, sig ligeså meget som Nina. Det synes Nina, i hvert fald de gør. Så hun beslutter sig for, at det er den oplagte mulighed, for af lave en smule sjov og ballade. Da de lyse børnestemmer fylder rummet, uden nogle former for klang eller melodi, beslutter Nina sig for af synge med, bare med en lidt anden tekst end aftalt. ”nu er Lucia død skudt med en pebernød sangen skal dræbes her på Louisa dag. ”skråler Nina, af hendes lungers fulde kraft. Mens hun hopper på stregerne i flisegulvet. Hun har ret, hun ændre stemningen, den er slet ikke så trist som da hun kom. Nogle griner endda. Nogle har nok ikke forstået det sjove, mener Nina, da hun ser et par gamle mænd og koner viske arrigt til hinanden.

Men hendes sang bliver afbrudt af en lærer, der er ved af dø af pinlighed. Hun tager hårdt fat i Ninas arm og trækker, hende med ud på gangen. Hvor hun skal vente på, at de skal hjem. Nina smider lagnet, der er forklædt som en kjole på gulvet. Hun smiler smørret for sig selv. Men så begynder Nina og kede sig, igen.

Hun beslutter sig for at gå på opdagelse på plejehjemmet. Hun går ned af en af de mange gange, det er pyntet op med guirlander og en hel masse kravle nisser. Der lugter af gamle mennesker, tænker Nina. Mens hun forsætter ned af gangen. Da hun er ved enden af gangen, kan hun dufte nybagte småkager. Nina tror, at det er pebernødder. Hendes mor lavede altid pebernødden, altså før hun blev en af den utallige stjerner på himlen. Da hun finder rummet, hvor duften af pebernødder kommer fra, finder hun en gammel dame, der ligger på gulvet, i en voldsomt akrobatisk øvelse.

Nina stiller sig i døren, siger så hurtigt at det er svært af forstå. ”hej hvad hedder du? jeg hedder Nina, bor du her? ”

”jeg hedder Inger, kom du bare ind.” siger den gamle dame, der lirker sig fri af øvelsen.

”har du lyst til pebernødder?  jeg har lige bagt dem. ” spørger Inger.

”det kan du lige tro jeg har, jeg elsker pebernødder. ” sige Nina ivrigt.

Inger går ud i køkkenet, for at hente pebernødder. Da hun kommer tilbage, har Nina tage plads i den store gyngestol og vipper frem og tilbage

”hvad laver du egentligt her? ”spørg Inger, da Nina har spist de først 20 pebernødder. 

”jeg er her med skolen, men jeg keder mig” svare Nina

”hvis du keder dig, så skal du prøve at bo på et plejehjem, så kan vi tale om at kede sig. ” svare Inger med et smil.

”hvis du keder dig, skal du prøve at bo på et børnehjem, så kan vi tale om at kede sig ”svare Nina med forvrænget stemme, i et forsøg på at provokere.

”hvis du skal brokke dig over at kede dig, skulle du prøve at bo sammen med 30 halvdøde mennesker. ” svare Inger

”hvis du skal brokke dig over at kede dig, så skulle du prøve af være omgivet af pædagoger døgnet rundt.” svare Nina med munden fuld af pebernød.

”Hvis du skal brokke dig over du keder dig, skal du prøve at være alene døgnet rundt. ” svare Inger

Nina kan ikke finde på flere begrundelserne, på hvorfor hun keder sig mest og må irriteret indse at Inger vandt.

Da Nina næsten har tømt skålen med pebernødder, sætter Inger en julesang på.

”Hvorfor skal vi høre julesange, når der alligevel ikke er nogle af os, der skal holde en rigtig jul? ” udbryder Nina en anelse arrigt.

Inger ser sig forvirret omkring og spørger, ”hvad er en rigtig jul? ”

”altså, for at holde en rigtig jul, skal man havde en rigtig familie, et stort juletræ og vigtigst af alt, en god juleånd, men ved du hvad, jeg har ingen af de ting. ” svare Nina beslutsomt

”det med det store juletræ, det kan vi da nemt klare, hvis du kommer på fredag, så fælder vi sku et juletræ. ” fnyser Inger.

”Mener du det” næsten råber Nina, mens hun prøver at holde spændingen inde.

”jaja, på fredag husk noget varmt tøj, ” siger Inger.

Der stikker læreren hovedet ind af døren, hun er tydeligvis frustreret. ”når der er du, jeg har ledt efter dig over alt, de andre venter kun på dig, kom så går vi, jeg kontakter dine forældre. ” siger hun og tager Nina i armen.

Nina råber vredt” jeg har ingen forældre” læren fnyser, og trækker Nina med, som vinker til Inger.

Da det bliver fredag, står Nina klar uden for plejehjemmet kl otte præcis. Hun pjækkede for skolen, fordi det her simpelt hen er mere vigtigt, end den danske diktat, hun ikke havde øvet på. Hun står i sine store vinter støvler, røde skibukser, den røde vinterjakke, og selvfølge hendes luffer. Hun går besluttet mod Ingers værelse. Inger sider i stolen og ser Disney Channel. Da Inger ser Nina, springer hun op og trækker skibukserne på. Da Inger har fået overtøj på, ligner hun overaskende meget et børnehavebarn på tur. Inger tager den store økse, hun har lagt på bordet.

”så skal det fælles juletræ. ” konstaterer Inger og tager Nina i hånden. Nina lyser op i et stort smil, hun kan slet ikke huske, hvornår nogen sidst har holdt hendes hånd. Hendes luffer ligger der helt trykt i Ingers rynkede hånd. Nina hopper på sneen, der ligger i et tykt lag på vejen. Hun griner fornøjet, hver gang hun laver et nyt mærke i sneen. Og til Ninas store overraskelse, beder Inger hende ikke om at stoppe, eller at gå pænt. Nina synes heller ikke, at det virker som om, at Inger synes hun er pinlig, eller umulig. Mens de går der, begynder Nina at synge sin helt egen Luisa sang, til stor morskab for Inger. Nina lærer Inger teksten, de går der hånd i hånd, ned af gaden mens de synger.

 ”nu er Luisa død skudt med en pebernød, sangen skal dræbes, her på Luisa dag. ”

 Da de når skoven, er det så mange gode klatretræer, de er så høje af Nina må ligge hovedet bag over for at kunne se kronen  

”Hold da op hvor er de flotte” råber Nina, lyden bliver opslugt af skoven omkring. Hendes ansigt er et stort smil. Hun mindes hendes mor, far, hendes lillebror Timon og selvfølge lille Amalie og hende dansene rundt om det store juletræ. men det er snart længe siden. Nina går tankefuldt rundt, mens hun kigger nøje på alle de smukke dybgrønne træer. Der går en halv time før hun finder det perfekte juletræ, det er ca. 2 meter højt. ”det der, det skal det være. ” siger Nina og peger stolt på træet.

Inger sætter Nina til at fælde træet. Inger selv sætter sig på en sten og ser på Nina. Med stort besvær, får Nina løftet øksen. Hun hakker i træet, det går kun små stykker af, efter ca. et kvarter sætter Nina sig udmattet på en sten.

 ”ehhhh, nu kan jeg altså ikke mere. ” siger Nina vredt og sparker ned i den kolde jord.

”ville du måske ikke gerne havde et stort og flot juletræ? ” spørge Inger forundret.

 ”jo jo selvfølgelig vil jeg det, men mine arme gør ondt og jeg fryser. ” siger Nina.

”ja så må jeg jo gøre det. En gamle dame som er stærkere end dig, ser man det. ” siger Inger en anelse nedladet. Inger gnidder hænderne sammen, skal til at tage øksen da Nina springer op og tager den. ”jeg er altså stærkere, end en gammel dame. ” fnyser hun.

Nina begynder at hakkeløs i træet, med alle sine kræfter, efter et kvarters tid falder træet, der lander uhyggeligt tæt på Inger. Nina er ildrød i hovedet og hiver efter vejret. Inger rejser sig op. ”Se selv du kunne jo godt, man må yde, før man kan nyde, hvor skal vi så placere træet henne? ”spørger Inger.

”øh, det har jeg ikke rigtigt tænkt over, det må i hvert fald ikke komme med hjem på børnehjemmet ”, svare Nina, hvis udtryk har ændret sig fra stolt og udmattet, til nedslået og udmattet, med høje tårer i øjnene.

”Nina tag det roligt, vi skal nok finde ud af noget, jo nu har jeg det, hvad men det ubeboede hus for enden af vejen. ”spørger Inger.

”er det ikke indbrud? kan man ikke komme i fængsel og alt muligt. ” spørger Nina.

”Nina nogle gange er det lettere at få tilgivelse end tilladelse, hvem vil sætte en gammel dame og en lille pige i fængsel. ” svare Inger.

”jeg er ikke en lille pige! men hvis du er sikker på vi ikke kommer i fængsel, Så lad os gøre det. ” sige Nina.

Inger nikker, og de løfter sammen juletræet et par hundrede meter, til de kommer til huset.

Inger og Nina bliver enige om at stille træet i husets skur og mødes, i det forladte hus dagen efter, og pynte juletræ.

Lørdag morgen står Nina ude for det forladte hus. Solen er endnu ikke stået op, Nina kan se lyset. Der kommer, fra det forladte hus det var det gode ved at bo midt ude i ingen ting, ingen ville opdage dem fordi der aldrig kom nogle på de kanter.

Nina sætter i løb mod hoveddøren, huset er egentligt hverken uhyggeligt eller slidt. Det er bare blevet efterladt, da hun løber ind af døren, bliver hun ramt af en stærk og gennemtrængende lugt af jul. huset er stadig møbleret, men der er lige så koldt som udenfor. Der er højt til loftet. Nina kan hører, Inger pusler fra et andet rum. Nina løber mod det og bliver overvældet af det syn der møder hende, juletræet fra i går, står på det fineste juletæppe, lige midt i rummet. Ved siden af står 7 papkasser fyldt med julepynt, Inger står foran juletræet, sammen med en anden ældre kvinde.

 ”du havde ret, det var da et vidunderligt juletræ, du har valgt dig. Det er for resten Judit, jeg har taget med, jeg fortalte hende om dig, og hun ville gerne møde dig. ” siger Inger og hentyder til damen ved siden af hende. Nina nikker og kaster sig over kassen med julepynt, hun studere hvert stykke nøje, før hun hænger det på træet. Intet må ødelægge dette fantastiske juletræ, hun har valgt og fældet.

Judit sætter musik på, højt for træets grønne top, lyder gennem huset. Da de i fællesskab har pyntet juletræet næsten færdigt. Går Inger ud i køkkenet og henter den varme kakao. af en eller anden årsag er der stadig rindende vand og strøm i huset. Nina kan bedre og bedre lide Judith som tiden går. De sidder i huset snakker, drikker varmkakao, og høre julemusik helt ind til eftermiddag, hvor Nina skal hjem. Nina og Inger og Judith kommer hver dag i huset. Men med den betingelse, at Nina har været i skole først. Inger og Judith har altid frisk bagte boller klar, når Nina kommer. Der flere af de andre plejehjemsbeboerne er begyndt at komme. Nina synes det er rigtigt hyggeligt.

Den 20. december sidder Nina på gulvet, mens Judith prøver at lærer hende af strikke. Judith er så god til den slags, Synes Nina. Som Judith har lært at knytte hækle og nu af strikke i løbet af december.

”det er altså lidt trist, at jeg skal holde jul på børnehjemmet, bare fordi jeg ikke har nogle familie. ” sukker Nina og taber en maske på strikketøjet. Judith overtager strikke tøjet og fanger masken, Judith giver Nina stikketøjet tilbage.

”altså hvis det hjælper noget, så kan jeg jo være din bedstemor, og du kan være mit barnebarn.” svare Inger og lyser op i et smil   

”du kan jo have to bedstemødre, mig, Inger og min mand John, kan være bedstefar. Så er vi jo en hel lille familie. ” siger Judith.   

”men. ” svare Nina og holder en dramatisk kunstpause.

”sådan fungere det jo ikke ”, siger Nina.

”altså måske er det ikke sådan biologisk og den slags, men det betyder da ikke, at det ikke kan fungere. ” svare Inger

”jo, men vi er jo ikke sådan i rigtig familie. ” siger Nina.

”nej, men nogle gange kan man selv vælge sin familie. ” siger Inger.

Nina strikker videre, mens hun tænker som det knager.

” det er måske, ikke en så dårlig ide. ” siger Nina og strikker videre.

”men, jeg skal jo stadig holde jul på børnehjemmet. ” sige Nina med et opgivende ansigt udtryk.

”vi kan da holde jul sådan en rigtig en her i huset. ” svare Inger 

Også sådan blev det jul. En jul over alle forventninger der blev sunget, danset om juletræet, åbnet gaver med hjemmestrikkede strømper, og grint, spist steg og risalamande. Langt væk fra verdens krav. Mens politiet ledte efter de senile ældre, der havde forladt plejehjemmet og den utilpassede unge der havde forladt sit børnehjem kort før juleaften.

  

                           

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...