Lost

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2015
  • Opdateret: 29 mar. 2015
  • Status: Igang
"Hvis du går igennem helvede, så bliv ved med at gå. Der er lys forude." Det digt har 18-årige Simone Forrest altid troet på, det positive og det gode i folk, men hun bliver sat på en prøve, da hun bogstaveligt bliver sendt til helvede og tilbage igen, men ikke som et menneske...

4Likes
0Kommentarer
527Visninger
AA

5. kapitel 4

En høj midaldrende mand med sort hår med grå striber i, stod bag mig og havde lige reddet mig. "Hvad vil du? Du er på mit område med en hel hær af dine håndlangere, så giv mig en god grund til ikke at riste dig og håndlangerne.", sagde han med en kold stemme, som jeg fik gåsehud af.

Dæmonen kneb øjnene sammen og sagde: "Er det en trussel?"

"Ja."

Dæmonen smilede et ondskabfuldt smil og sagde: "Hvis du så gerne vil vide det, så er jeg efter den varulv der." og pegede på mig. "Herren kunne godt bruge en varulv. Han ved lige præcist hvordan man fremskyder forvandlingen, så hun ikke behøver at blive genfødt. Det er virkeligt fascinerende, at en pige er blevet en varulv. Det er vidst første gang i verdens historie, så Herren vil finde ud af, hvorfor du er blevet den første pigevarulv." "Og hvorfor tror du, at jeg vil være din og Satans håndlanger?", sagde jeg og lagde mine arme over kors. Dæmonen krympede sig og sagde: "Du må ikke sige Herrens navn! Og tro mig, jeg ved lige præcist at du gerne vil", sagde Dæmonen og smilede.

Han så mig direkte i øjnene og fremsagde et par ord på et andet sprog. Pludselig synes jeg han så meget attraktiv ud. Jeg kunne ikke lade vær, jeg måtte røre han og se om han var virkelig. jeg så drømmende på ham og tog et skridt hen imod ham. 

Erik gik foran mig og spærrede vejen hen til Dæmonen. Jeg rynkede øjenbrynene og prøvede at komme forbi ham, men uden held. Manden sagde også et par ord på et andet sprog, og nu forstod jeg ikke, hvorfor jeg var på hen til Dæmonen. 

Hurtigt tog jeg tre skridt tilbage og så overrasket på både Erik, manden og Dæmonen. Dæmonen smilede bare et ondskabsfuldt smil. Manden kiggede på mig i et sekund og sagde så: "Ikke sig, at jeg advarede dig." Uden at Dæmonen havde en chance til at gøre noget, lavede han en stor stødkugle og kastede den afsted. Stødkuglen ramte alle skeletterne og kappede deres hoveder af. Nu var der kun knoglerne, som var ved at smelte. Dæmonen lavede en ildkugle og kastede den efter manden, men han lavede et magisk skjold og ildkuglen forsvandt bare. 

Dæmonen snerrede, lavede seks ildkugler på et halvt sekund og skød to efter os alle. Manden lavede et skjold, løb foran mig og ildkuglerne forsvandt da de ramte skjoldet. Erik undveg den ene, men nåede ikke at ungvige den anden, så den snittede hans ene arm og straks stod hans ærme i flammer. Erik prøvede at slukke det, men det gjorde det bare værre. Manden fremsagde et par ord på det mærkelige sprog, lavede et håndvift, og ilden døde.

Erik lagde hurtigt armen over den anden arm, men jeg havde set det. Set det kæmpe store andengrads forbrænding. Erik sendte et blik, som sagde at det ikke var noget, men jeg gik alligevel over til ham og prøvede at fjerne hans arm, men uden held. Dæmonen lavede en tsk lyd og angreb manden med sine ildkugler, som han besvarede med stødkugler. Erik mumlede bare at jeg skulle glemme det, men så modvilligt fra ham fik jeg armen væk fra såret. Såret var sort og rødt og der lugtede af brændt kød, som fik mig til at få kvalme. Det fyldte hele hans overarm og lidt af hans underarm. Jeg gispede. Erik skubbede mig blidt væk og skjulte sin arm for mig. Jeg opgav det og først nu opdagede jeg, at jeg havde noget i min lomme. I min lomme lå en lille klemt ting. Jeg tog det undrende op og det sprang op til boomerangen jeg havde kastet lige før. Imens Dæmonen var optaget i at kaste ildkugler efter manden, kastede jeg boomerangen lige hen til Dæmonen og ramte hans mave. Boomerangen sprang og sendte et stød igennem Dæmonen, som fik ham til at ryste. Hurtigt kiggede han over på mig og løftede mig op med magi. Han kastede mig ca. 50 meter væk og jeg landte med ryggen først på jorden, så det sagde knæk. Jeg jamrede mig og blev liggende på jorden, på grund af smerterne i ryggen.

'Jeg tror jeg har brækket ryggen' tænkte jeg ormede mig frem ligeså stille fremad. Igen fik jeg en fornemmelse, at jeg havde noget i lommen, og gættede på, at det var min boomerang. Jeg standsede på grund af smerterne og jamrede mig. Pludselig fløj der noget over mig og landte foran mig. En anden dæmon med præcist samme udseende som den anden Dæmon, bortset fra ansigtet, smilede et ondskabsfuldt smil og sagde: "og hvor tror du du skal hen?"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...