Summer vacation in netherlands.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2014
  • Opdateret: 29 dec. 2014
  • Status: Færdig
Jeg deltager i konkurrencen, "Hvad skete der i 2014?". Det er en meget personlig episode for mig, fordi det handler om en person, som står mig nær, men som jeg ikke har lyst til at oplyse. Ugen i Holland, er noget jeg har glædet mig til i LANG tid. Hvad sker der når, den person som står en nær, truer om alverdens ting? Som sårer en på noget af det groveste, og hvad fanden gør man, når ens familie og kæreste er i DK og ikke kan hjælpe udover at skrive med en over facebook? Ferien endte med noget, som en ferie ikke burde. Alkohol og jalousi er aldrig en god blanding. Den nat fik ændret på det hele. Jeg kunne ikke tilgive personen. Jeg var for såret. For skuffet. For svigtet. For bange... Grænser blev overskredet på denne ferie. NAVNENE ER OPDIGTET. undtagen mit eget. "Alexander" er min bror:').

0Likes
0Kommentarer
202Visninger
AA

1. Duinrell, Wassenaar 2014 <3

"En blanding af alkohol og jalousi fører aldrig noget godt med sig"
- Pernille.

____________________________________________________________________________________________

Klokken var tidligt om morgenen, på denne ellers friske morgen! De fleste af os, var nogenlunde gået i tidlig seng - i forhold til mig, jeg brugte tiden at på skrive ordentlig farvel til min søde kæreste. Ham skulle jeg undvære i en hel uge. Jeg fik ikke sovet mange timer den nat, jeg havde glædet mig i flere uger og måneder, på at komme af sted på denne ferie, og ikke nok med det, så var det første gang jeg skulle ud af landet som ikke var med min skole. Ergo, der var ikke altid bestemte ting vi SKULLE. Men den virkelige grund til jeg ikke ville sove, udover at få skrevet ordentlig farvel til min kæreste, var at turen til Holland, til Wassenaar vil tage omkring 10 timer, og hvordan skulle jeg få 10 timer til at gå, bare ved og høre musik og læse to blade som jeg havde med? Nejnej, jeg havde mine planer om at sove noget af turen derned, og jeg husker ærligtalt ikke om jeg fik sovet eller ej, for der var spændende ting at holde øje med. Nye ting.

Jeg glædede mig så meget til den her ferie. Og den skulle tilbringes med nogle af de bedste og nye folk, jeg skulle til at lære og kende. Og så genert som jeg var/er, så havde jeg ikke nemt at falde til, eller få snakket med dem. Så det var jeg rigtig spændt på, hvordan det ville komme til og gå! Inden vi kørte over grænsen fra Danmark til Tyskland, var at vi fik morgenmad på Mcdonalds, og der måtte jeg ærligt indrømme, at morgenmaden på Mcdonalds ikke var noget for mig. Og så fik vi handlet ind, sodavand, slik og alkohol ved butikken ved siden af, og ellers kørte turen bare videre.

Langt om længe, langt om længe, siger jeg jer, ankom vi til Wassenaar! Nede ved Wassenaar og bare generelt nede i Holland måtte de køre to på scootere og cykler, eller det så det ud til, da langt over halvdelen gjorde det. Vi kørte gennem Wassenaar og kom endelig frem til den campingplads som vi skulle være på, Duinrell. Efter flere misforståelser om hvad vi skulle dernede, og vi fik rendt frem og tilbage, kom løsningen og vi fik lov til at køre ind og fandt vores skurvogn, som vi skulle have en hel uge. Og jeg tror helt ærligt, at det var en lille skurvogn, med et badeværelse, tre værelser og et køkken med spisebord, og bænkene kunne laves om til en seng. Der var en smule skænderier om hvem der skulle indtage den eneste dobbeltseng der var, og jeg vandt - heldige mig.

Den første dag gik egentlig bare ud på, at vi fik pakket ud og fået tjekket stedet ud, som ikke var så meget værd, da forlystelsesparken var lukket. De lukkede allerede klokken 18, øvøv. Vi gik i stedet rundt, selvom alt var lukket, og så pjattet jeg er med at tage billeder, kunne jeg ikke lade vær med og tage billeder af alle forlystelserne, det var jo svære når stedet i morgen ville være propfyldt af mennesker og forlystelserne var i gang.
Vi valgte at gå tilbage til vores skurvogn, hvilket ikke var det nemmeste, men vi fandt stedet! Det var så dejligt varmt nede i Holland, og vi var omgivet af hollænder, andre danskere og folk fra andre lande. Det var virkelig spændende.

Jeg husker ikke hvad vi lavede i dagene i rækkefølge, og det er ikke vigtigt - synes jeg ikke selv. Anden dag tog vi igen op i forlystelsesparken efter at have fået morgenmad. Og vi kunne selvfølgelig ikke lade vær med at prøve tingene, selvom vi skulle vente på de andre. Alexander og jeg lavede en aftale om, at vi skulle prøve det hele - selvfølgelig måtte vi sige fra, hvis det ville være for voldsomt for en, men vi skulle i det mindste overveje at prøve.

Vi prøvede "De små" først, der hvor halvdelen var små børn som enten sad med deres mødre eller fædre. Efter den prøvede vi en vandrutsjebane, og jeg blev godt nok en smule våd, selvom vi sad inde i en form for båd med "tag" over hovedet. Vandet dryppede ned gennem huller i toppen, og der var vand i bunden. Vi prøvede ikke meget den dag, da vi også tog i badelandet, hvor der var flere forskellige vandrutsjebaner, tror der var 5 som startede indenfor, som kørte udenfor, hvor man var inde i det runde rør, og så endte man indenfor igen. Alexander og jeg prøvede et par stykker, og tilsidst endte vi helt oppe i et tårn i badelandet, hvor der stod en masse i kø. To køer, til to forskellige baner. Vi vidste ikke hvilken, der hørte til hvilken, men vi fandt dog ud af at den ene vidst nok endte i en stor ring med et hul i midten, og den ville jeg slet ikke prøve, mest fordi jeg ikke var så glad for at komme under vandet. Og jeg har aldrig været typen som elskede at komme under vandet med hovedet, medmindre jeg selv bestemte hvornår og hvordan det skete, og senere hen fortalte min mor at jeg har været ved og drukne da jeg mindre, mon det er den episode som har gjort mig bange, selvom jeg intet husker? For selvom jeg ikke husker det, så kan oplevelsen vel stadig være indeni mig? At det skete, at jeg var ved og drukne.

Så vi tog i kø til den anden, et hvidt rør, hvor den gik en del ned i starten, men hellere ikke voldsomt! Drengene der stod bag os, begyndte at snakke til os, engelsk eller hollandsk - jeg ved det ikke, og jeg smilede bare til dem. Jeg husker ikke om Alexander eller jeg tog turen først, der stod på skiltet at denne rutsjebane var middel. Turen i banen overraskede mig mere end noget andet, det gik overhovedet ikke langsomt! Det gik eddermaneme hurtigt, og inden jeg vidste det, var jeg nede, farten kom især da røret kørte rundt to gange, jeg blev forskrækket! Men sjov, det var den. Som skrevet var turen middel, men jeg synes det gik hurtigt! Og jeg turde slet ikke prøve den hurtigste som de havde, den her, var hurtig nok for mig!

Vi tog ind og klædte om og gik hen i bad bagefter. Der var ikke et ordentlig bad henne i badelandet, da det var med andre kvinder, børn og mænd. At der var andre mænd, gjorde at jeg ikke vil klæde om der, og at jeg beholdte min bikini på eller nærmere mine shorts og sports bh, og gik hen til mit skab og gik ind i et 'rum' hvor man kunne låse af og klæde om, men fordi jeg skulle i bad bagefter med nogle af de nye jeg så småt var begyndt at snakke godt med, pigerne, førte de mig vej derhen og der var massere af bruserne - inde i små bokse hvor man kunne låse af. Lækkert.


 

Dagen efter, skulle vi til Amsterdam, en tur som tog max en time. Jeg glædede mig til at komme ud og endelig opleve noget. Skolen havde svigtet mig, og ikke havde overført mine penge, så jeg havde ikke den store slat penge med til byen, hvilket jeg stadig er skuffet over - alle de fede ting jeg kunne ha fået med hjem. Jeg købte en Amsterdam taske, som jeg faldt for - og som sælgeren solgte 2 euro billigere til mig, fordi han kunne se at jeg gerne vil have den. Derefter traskede Alexander og jeg videre, mens de andre var inde på et museum for at kigge på ting med hende Anna, eller hvad hun nu hed, fra 2 verdenskrig, hende der skrev dagbog. Alexander var den jeg kendte bedst, os derfor jeg mest holdte mig til ham, vi gik tilbage den vej vi alle var gået fra, fordi jeg synes jeg så et sted hvor man kunne få en lækker pizzaslice, som ren faktisk vidste sig at være den ringeste pizza jeg nogensinde har smagt! Der var alt meget ost på den, og baconen der var på, var ikke stegt ordentlig, Alexander og jeg valgte derfor at smide pizzaen ud, i deres skraldespand, mens de kunne se på mens vi gjorde det.

Jeg mistede uden tvivl min appetit resten af dagen, jeg kunne ikke få smagen væk fra min mund. Og jeg kunne ærligt brække mig. Alexander og jeg gik videre, og kom ind i en butik, som virkelig var fed. Ham bag kassen spurgte hvor vi var fra, og vi svarede, at vi var Danmark, hvilket han synes var nice. Vi gik dog hurtigt igen, og kom ind i andre butikker hvor Alexander købte de fedeste t-shirter. T-shirter med halvnøgne piger, typisk drenge! Og den anden var der tre små billeder nedenunder det andet, hvor der stod noget med, "Rul den, slik den og ryg den" på engelsk, ekstrem fed. Men som sagt, jeg havde ikke ret mange penge med, så jeg kunne ikke købe andet end min dejlige taske.

Vi mødtes med de andre senere, hvor vi tog ind på en restaurant, hvor vi satte os ved et langt bord og jeg tror, at ham som kom hen til os, var ejeren - uden at være sikker, han spurgte os hvor vi kom fra, og han lærte at sige tak på dansk, overraskende hurtigt, faktisk. De andre fik bestilt deres mad, og da den anden pizza stadig hang mig til halsen, måtte jeg takke nej, og i stedet ville have noget og drikke. Det fik jeg. De andre undrede sig over, hvorfor jeg ikke spiste, hvorfor jeg ikke var sulten og jeg forklarede mig. Dog kunne Alexander spise, og det forstod jeg virkelig ikke hvorfor..

"Pernille, du må godt få resten af min pizza, jeg kan ikke spise mere" Sagde Line, en af pigerne på min alder, som jeg snakkede okay godt med. Hun var virkelig sød, og det er hun stadig. Efter flere gange hvor de prøvede at få mig til og spise, bare lidt - overgav jeg mig og spiste, og der mærkede jeg hvor sulten jeg ren faktisk var.

Efter maden gik vi rundt i gågaden, kom ind i hollandske genbrugsbutikker, og hold nu op, hvor var der egentlig lækkert tøj. Ingen penge = jeg kunne ikke købe noget. Jeg fortrød så meget, at jeg ikke sparede op med de 4000 jeg havde på min konto, som jeg fik brugt på ligegyldige ting.. Men jeg fik en hyggelig dag alligevel, indtil jeg fik ondt i mine fødder og min ryg gjorde ondt, jeg var slet ikke van til at gå så meget, som vi fik gået den dag, jeg brokkede mig og to andre brokkede sig, men vi skulle kigge på flere butikker. Det skulle vi bare, og jeg hadede at en bestemt person ikke sagde "Hey, vi tager hjem, der er nogle der har ondt og er trætte!", men nejnej, personen tiede stille og lod de andre bestemme hvad vi skulle, selvom vi os havde noget at skulle ha' sagt. Jeg kendte nogle vi var taget af sted med, resten var nogle af de andre vi kendtes venner.

Og da vi langt om længe endelig sad i toget på vej hjem, standsede toget på en banegård, og ikke kunne køre videre pga. brand længere fremme. Så vi tog alle vores ting, og gik ud af toget, og så måtte vi finde ud af noget med en bus, som passede godt med tiden, vi skulle kun vente i en halv times tid. Den halve time, morede vi os gevaldigt. Der stod en pige, med noget mærkeligt tøj på. Det morsomme var bare, at vi opdagede at dette ikke var en pige, men en dreng i pigetøj. Ikke at der er noget forkert i dette, det er bare ikke noget som man selv ser til hverdag i Danmark. Vores bus kom, og vi trådte ind i den og fik en billet til Wassenaar.

næste dag stod igen på at vi tog op i forlystelsesparken, og der overskred jeg for første gang mine grænser. Jeg er ikke hellere ikke særlig vild med højder, som jeg ikke er vild med vand. Der var en forlystelse som var stor og rund, som den på billedet, og jeg tror jeg smider en video ind af den, så I kan se hvad jeg mener. Jeg stillede mig i køen, men sprang fra, jeg var ikke parat! I stedet prøvede Alexander og jeg noget andet, og da vi kom tilbage til denne, store og runde ting, var en deroppe som jeg kendte, en jeg havde mig nær! Han synes ikke denn var spor sjov, og han fik det dårligt efter, og der kom JEG i tanke om, at hvis han kunne - så kunne jeg os!. Jeg stilte mig i kø til den, der var ikke særlig mange i køen, så Alexander og jeg kom op i den med det samme, hvor andre langsomt kom til os. Og jeg fortryder intet, at jeg fik den prøvet, for efter jeg prøvede den første gang, måtte jeg bare prøve den igen og igen! Så fed.
Videoen: https://www.youtube.com/watch?v=AEGQGzSFeIQ - og den er lidt vildere end den ser ud til.

Gruppen af danske mennesker, som jeg havde fået lært nogenlunde at kende, var oppe og prøve en anden forlystelse som tilgengæld os så fed ud, men ud fra hvad jeg så, var det noget jeg ikke turde, dog lovede jeg Alexander at jeg ville overveje at prøve den, og jeg hilse jer og sige, at jeg prøvede den - og hvor jeg fik kommenteret af en pige bagefter, om jeg var okay, fordi jeg var helt hvid i hovedet.. Den forlystelse var jeg ikke glad for, jeg overgav mig til og prøve. Da jeg sad i den, kunne jeg ikke gennemføre det, jeg ville ned, men det var for sent og den blev startet. Og for I kan forstå min følelse, bliver I nød til at se en video af den, nogle vil nok mene at den er skide fed, men den er virkelig os vammel! Videoen: https://www.youtube.com/watch?v=xVuWnkwG1c8

Der var én forlystelse jeg ikke ville prøve, en jeg nægtede mig at jeg prøvede. En forlystelse som gik lige op, og lige ned hurtigt efter, godt ske at det at den gik lige ned og var hurtigt overstået, var jeg ligeglad med - den fik folk mig ikke om op i - uanset hvad!. Den findes os i Danmark, bonbonland, den havde jeg ikke nerverne til. Og efter den jeg prøvede før, måtte jeg sige fra her. Ellers blev det simpelthen for meget for mig.. Mine grænser blev overskredet, og jeg er glad for jeg fik dem overskredet, for ej har prøvet nye ting, som jeg er glad for at have prøvet.

Senere på aften lavede vi grillmad og vi slog os alle sammen og hyggede os. Folkene på cirka min alder, det vil sige fra 14-18, sad og drak ved et bord efter aftensmaden, fordi vi skulle joine noget fest som startede på et bestemt tidspunkt, som var til 15 eller 16+. Jeg var 17 på det tidspunkt. Dem som var under, lavede vi en plan over hvordan vi skulle få dem ind, som viste sig at være fuldstændig lige meget, der var ingen der skulle se ID og der var masser af små børn, what, var der noget vi havde misforstået? Men vi hyggede os alligevel, vi satte os udenfor igen, legede "Jeg har aldrig", hvilket er en god drukleg! Og en god måde at lære andre mennesker på. Aftenen udviklede sig til, at vi fandt en sød dreng, eller de piger som var singler som synes han så sød ud, og som vi jokede lidt med, at Line fra gruppen godt kunne ham og sådan nogle ting, og han var bare fuldstændig skræmt - vi sagde det selvfølgelig på engelsk, da han var fra Holland. Lidt senere kom en lidt ældre pige hen til os, og spurgte om vi havde et problem med hendes nevø, og så måtte vi forklare, at det havde vi ikke og at nogle bare synes at han så sød ud. Da hun var forsvundet, grinede vi og havde bare en hyggelig aften.

Da vi valgte at tage tilbage til skurvognene hvor vi holdt os til, hyggede de ældre sig, de voksne. De sad og drak og snakkede. Alexander og jeg havde delt penge til noget internet, så jeg kunne få skrevet lidt hjem til min kæreste og mine forældre. Jeg savnede min kæreste mere end noget andet! Alexander kom ind til mig lå, og Alexander var kun 14 og var i min familie - så intet der. Senere på aftenen, begyndte de voksne inde ved siden af, dem vi var sammen at skændes, og ham den ene - var jeg som jeg stod meget tæt, og de ting som han sagde, sårede både Alexander og jeg rigtig meget, især da han begyndte at true sin kæreste med at han gik ud og hængte sig selv, hvis jeg dog kunne fortælle hvem det var, fik I også en bedre forståelse på hvor meget det sårede Alexander og jeg. At en truede om selvmord har aldrig været rart, og det bliver det hellere aldrig, om man kender personen eller ikke. Min grænse gik ved hans trussel, og jeg hadede at se Alexander græde, så vi besluttede os for at stikke af på en campingplads, os fordi Alexander kun var 14 år, og ikke burde høre på det der blev sagt. Men campingpladsen var os rimelig stor, så vi kunne snildt gemme os. Det gjorde så ondt på mig, det han havde sagt, og at Alexander nu stod og græd. Jeg begyndte selv at græde, jeg rystede og var ærligttalt fucking ligeglad med at der var mennesker omkring os, jeg græd, og han græd. Han sagde at jeg skulle få vækket vores forældre, for han ville bestemt ikke være her ét sekund længere, og det kunne jeg kun være ham enig i. Jeg havde os mistet lysten til at være her. Jeg havde heldigvis internet der hvor Alexander og jeg stod, og fik vækket min kæreste, som vækkede mine forældre, da jeg fik dem forklaret det hele, så var de alle 3 enige i, at de godt forstod hvorfor vi ikke længere ville være der, og min mor hellere end gerne ville ha hentet os. Min mor spurgte om en af de andre voksne ikke kunne sig af os, og få dette mareridt til at stoppe. Og det næste husker jeg ikke, om Alexander fik hentet en af de andre voksne, eller om han fandt os, jeg vidste bare at han nu stod her og snakkede med os. Holdte om os, selv om vi kun havde kendt ham i 4-5 dage!

Vi kom tilbage til hytten eller skurvognen og hentede vores ting, og jeg gjorde det klart overfor ham, som truede med at hænge sig selv, at han var gået over min grænse, og at jeg var skuffet over han sagde det og græd efterfulgt overfor ham. Så han kunne se hvordan jeg havde det med det. Jeg og Alexander kom hen til de andre og sov, samt de to andre som sov i skurvognen. Næste dag ignorerede vi totalt personen, jeg kunne ikke klare det lige nu, og ham og hende havde deres egne ting at fokuserer på. Og vi fokuserede på alt andet, ved at tage et andet sted hen i forlystelsesparken, hvor der flere forlystelser, dog mest for små børn. Men sjovt blev det stadig og problemerne hos de voksne blev løst. Det viste sig at ham der sagde alle tingene var blevet jaloux over at hans kæreste snakkede så godt med hendes ven, som nærmest var en bror for hende, - hvis I forstår - og der var alkohol indblandet. "En blanding af alkohol og jalousi fører aldrig noget godt med sig". Aldrig. Og det oplevede vi. Jeg kunne godt ha undværet den "oplevelse", og jeg har kun set ham to gange efter det skete i Holland, og det er 6 måneder siden nu, cirka - og først nu, er jeg klar til at besøge ham igen i weekender og ferier.

Dagen efter tog vi på stranden og var der det meste af dagen. Sandet var brandvarmt, stod man stille i sandet, var det som om man var ved og blive brændt nedefra. Enten skulle man løbe, eller gå meget hurtigt, at stå stille eller gå stille var smertefuldt. Derfor var det en befrielse at komme ned i det kølige vand med fødderne, at få kroppen under vandet, efter graderne nok var oppe på mindst 30. Det var så varmt, at man ikke kunne holde noget ud. Jeg havde os solet mig de sidste bare dage, gået i shorts og toppe - og nu lå jeg her på stranden og solede mig. Jeg elsker at sole mig! Intet bedre! Jeg kom efter en fed ferie, hvis man ser bort fra natten hvor skænderiet skete, og var blevet lækker solbrun. Jeg vil gerne tilbage dertil, det vil jeg. Dog vil jeg ikke ha hytte eller skurvogn det samme område, det vil bringe de dårlige minder frem. Og ja, hvad brugte vi egentlig den sidste dag på? Jeg fik løn og fik købt små ting med hjem, her lidt gaver til folk og et par solbriller. Vi prøvede for sidste gang forlystelserne og inden længe skulle vi tilbage, for at pakke vores ting og fik dem båret over i bilen - da vi var færdige, gik jeg, Alexander og en mere ud og gik en lille tur, hvor vi tog billeder og opdagede at en på campingpladsen havde taget et fjernsyn med, som personen sad og spillede på. Wtf. Vi kom tilbage gik i seng, og næste morgen fik vi morgenmad, ryddede op efter os selv og gjorde rent, og så stod den ellers på en 10 timers køretur hjem, og synes turen var værre hjem end på vej ned. Nok os fordi det var blevet varmere end da vi kørte derned, og jeg var tørstig som en i helvede, og ham der kørte, bare kørte fordi jeg ved ikke hvor mcdonalds'er og kom med undskyldningen at han ikke bare kunne dreje fra, fordi det åbenbart var de andre der skulle bestemme hvornår vi skulle have pause. Og der blev jeg godt nok sur. Når jeg er tørstig, så er jeg tørstig, og så bliver jeg sur. Især når personer opfører sig, som han gjorde. Nøj ha..... Jeg glædede mig til at komme hjem, hjem til min familie og min dejlige kæreste igen.

 

 

Dette er det mest spændende der er sket i 2014 udover min flytning med familien. Jeg har lært noget nyt, og jeg har fået lært nogle nye mennesker at kende. Jeg har overskredet mine grænser, hvilket jeg er glad for. <3 Og jeg glæder mig til at se, hvad 2015 bringer med sig!

 

Beklager mine stavefejl...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...