Hogwarts, i en anden forstand

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Jeg vil gerne skrive, om de andres syns vinkler, ikke kun Harrys, Der vil både være hvordan Hermione ser verden, Ron og Malfoy, og hvad de tænker om hinanden, der kommer selvfølgelig og til at være noget fra Harry, men vi kender jo alle sammen hans historie, men jeg går dybt ned her. Håber i vil sys om den, skriv gerne en kommentar, jeg tager imod ris og ros:)

5Likes
5Kommentarer
526Visninger
AA

10. Manglende elever og Skak

Dracos synsvinkel:

 

Draco, Crabbe og Goyle var på vej ned i krypten, de skulle have Eliksir, de var der lidt før tid, de tre mider plejede at stå der og snakke, Mudderblods-Granger, plejede at læse i hendes Eliksir bog, og Ar-hoved og Væsel stod og snakkede om hvor godt Potter var til Quidditch, det var til at brække sig over, men idag var de der ikke, han glædet sig helt til at se professor Snapes ansigt, når han kom og indså de ikke var der, så mange point der vil blive taget fra de taber.
Draco smågrinte, endelig kom Snape, han åbnede døren ind til lokalet, et følge af elever listede ind efter ham, Draco havde hovedet højt.
Da hele klassen var kommet ind, begyndte Snape at råbe op, men da der ikke var nogle der svarede ved Granger, kiggede han forbløffet ud over klassen. Det kom som et chok for alle.
"Nå, det var ærgerligt, 10 point fra Griffendor," de andre fra Griffendor sukkede, det var ikke første gang Snape havde taget point fra dem. Men Snape fortsatte med at råbe op, men igen da der ikke var nogle der svarede dage han nævnte Potter, måtte han endnu en gang trækker 10 point fra.
"Så er Weasley vel heller ikke her," der kom ingen reaktion, Snape så skadefro ud.
"Så trækker jeg 50 point fra Griffendor," alle de andre Griffendore beklagede sig.
"Stille, ellers trækker jeg flere fra jer!" Og der blev ro, et kæmpe smil kunne ses i Dracos hoved.
Det var hans bedste Eliksir time nogensinde, ingen irreterrende Mudderblodstøs til at rette på Snape, ikke noget med at se på deres bøvede fjæs.
Draco gik smilende fra den time, nu var det tid til frokost, han havde tænkt sig at håne dem, når han så dem nede i storsalen, men han blev lidt irreterret da han kom derned, og så at ingen af taberne sad ved deres bord, nu kunne han jo ikke håne dem, men han var ikke den eneste der havde bemærket deres fravær, der var mange rundt i salen der ikke kunne forstå at de ikke var der.

 

Harrys synsvinkel:

 

De kom ind i et rum, der var skulptur, de var mærkelige, eller det var de indtil lyset blev tændt.
"Et skakbræt," sagde Ron, med munter i stemmen. Ja nu var det hans tur til at stråle, de gik over til de hvide brikker, men da de kom tæt på, spærrede de vejen, hen til døren.
"Der er vel ikke andet at gøre end at spille," sagde Ron, han fordelte Harry og Hermione ud på de pladser hvor de skulle være, Harry vidste nu en del og skak, Ron havde lært ham det, de havde brug meget af juleferien på det, nu skulle han bare finde ud af om det var almindelig skak eller troldmandsskak, der var nemlig en lille forskel, almindelig skak, tog modstanderen bare brikken, her skulle du snakke til den, og hvis modstanderen skakkede(Jeg er ikke klog på skak) en, så halshuggede brikken den anden.
"Hvid starter," sagde Ron, og han havde ret, den første brik rykkede ud, Ron havde styr på det hele, Harry og Hermione så bare til.
Skak duellen udviklede sig heftigt, det var troldmandsskak, der var ikke mange sorte tilbage. Nu var de ved at nå enden, og Harry gennemtænkt Rons næste træk.
"Nej, Ron du kan ikke gøre det!" Harry var rædselsslagen.
"Hvad mener du," klynkede Hermione, hun havde tydelig ingen anelse om hvad der skulle ske.
"Harry, jeg bliver nød til det, det er dig der skal banke Snape, ikke mig, og heller ikke Hermione," det var jo rigtig, det var jo ham. Hermione havde stadig ikke forstået hvad der foregik.
"Han vil ofre sig selv," sagde Harry, der kom et gisp fra Hermione.
"Harry, du skal gøre dette spil færdig, når de hvide har rykket efter mig, sætter du kongen mat." Harry nikkede.

Ron rykkede, og BANG, der lå han, han lå på jorden.
"Nej Hermione, husk, vil spiller endnu." Hun nikkede, han havde ret, Harry gik hen til den hvide konge.
"Skakmat," Kongen tabte sit svær, Harry og Hermione løb hen til døren, Ron skulle nok klare sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...