love is hard

Der er 5 år siden, jeg blev sendt på børnehjem, men ingen vil have mig. Jeg kom på børnehjem fordi min far forsvandt mystisk og min mor begik selvmord, foran mig et år efter. Jeg blev taget ud af skolen da jeg ikke snakker mere, jeg kan godt men der er intet at sige. "Ami" råber en af lederne fra børnehjemmet, en gang om ugen prøver de at få mig til at snakke, det har bare ikke lykkedes endnu. "Ami du bliver nød til at snakke på et tidspunk, du kan ikke leve et liv uden at sige noget, kan du ikke forstå det" jeg tager et stykke papir der ligger på bordet, det eneste jeg skriver er NEJ og går ud igen. jeg burde nok fortælle lidt mere om mig selv. jeg har ikke nogen venner, drengen jeg er forelsket i hader mig, alle hader mig, jeg er fed og klam. Mit hår er lyst og i spidserne er det sort, jeg er nok lidt mere drengen end de fleste piger. jeg står på skateboard, spiller ps4, går altid i hoddies og jeans og en cap på hovedet og mange andre ting. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

et meget kort kapitet, i må meget gerne give den et like hvis i ville mere eller komme med kritik 

-Katrine