Flying Bird | One Direction

Jenny Jones er datteren af Englands rigeste mand, og hun havde ikke ligefrem troet, at hendes liv ville tage en stor drejning af den grund. Et af Londons største bander er ude efter hendes fars penge, og det er her de 5 agenter Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn kommer ind af billedet. De har fået til opgave at finde medlemmerne i banden og skaffe dem af vejen. Dog får Louis ikke lov til, at deltage i alle morskaberne da han har fået til opgave, at beskytte Jenny gennem missionen. Jenny slår straks hånden i bordet og nægter, at have en "bodyguard" i hælene da hun, i hendes verden, sagtens kan klare det på egen hånd. Men med mord, pistoler og blod kan Louis ikke lade Jenny være ubevogtet og går derfor undercover med dæknavnet 'Flying Bird' |Drengene er IKKE kendte.

26Likes
34Kommentarer
18176Visninger
AA

7. 6 | "Flying Bird"


"Louis, hvad helvede laver du herinde?!"
Med et vågnede jeg med et sæt. Jeg havde en forfærdelig hold i nakken, fordi jeg havde lænet hovedet op af væggen bag mig, og dermed haft hele nakken bøjet. "Uhm, det, jeg," mumlede jeg og rejste mig op fra den hårde træskammel.

"Sidder du og glor på mig, mens jeg sover!?" råber hun vredt, "lille creep du er!" 
"Nej Jenny, hør je-"
"FAR!" 
"Nej nej nej!" mumlede jeg og mærkede hvordan min krop langsomt begyndte at ryste. "Jenny hør nu lige på mi-" 
"Nej, du fucking stalker mig Louis!" hvæser hun af mig, "din pædofil!" 
"Jenny! Hvad sker der?!" James kommer brasende ind på mit værelse med Liam og Zayn løbende efter ham. Jeg prøver at dreje mit hoved om og kigge på ham, men min nakke skriger af smerte. Så jeg kan faktisk ikke få mit blik væk fra Jenny, great.

"Louis sad og gloede på mig, mens jeg sov!" udbrød Jenny og løb hen til ham, "fyr ham far, han er sindssyg!" 
Jeg kunne føle alle folks blikke på mig, men jeg kunne desværre ikke kigge over mod dem. 
Kuldegysninger overtog hele min krop, og ordet fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Hvad skulle jeg gøre, hvis jeg mistede mit arbejde? 

Efter en lang stilhed, hørte jeg James sige til Jenny, at hun lige skulle følge med og jeg kunne heldigvis dreje mit hoved igen, så jeg spottede dem lige gå ud af døren, med Zayn efter dem. Liam blev heroppe hos mig. "Godt du ikke har fortalt hende noget med, at de også er efter hende, Louis." sagde han og gav mig et seriøst blik. Jeg havde lyst til at rulle øjne af ham, men det ville nok ikke være så smart. "Det fik jeg jo besked på ikke at gøre, så selvfølgelig har jeg ikke gjort det." 

"Hvordan vidste hun så, at vi var på mission igår og hvorfor i alverden tog hun med?" 
Jeg bed mig i læben, "jeg sagde bare til hende jeg skulle noget vigtigt klokken elleve, hun var vel nok nysgerrig for, hvad jeg skulle."

"Du skal slet ikke fortælle hende noget som helst Louis. Jeg er meget skuffet over dig. Du vidste vi skulle holde Jenny langt væk fra det her, som muligt. Jeg tror nok du ved, hvad der sker hvis James finder ud af, at hun tog med igår." 
"Tror du ikke jeg har tænkt på det Liam!" snerrer jeg af ham, og han kigger fornærmet på mig over min tone, og jeg mumler lavt undskyld. "Men udover det, Louis." 

Jeg sukker lydløst. Hvorfor har jeg så meget lyst til at slå ham lige nu? 

"Du skal finde en anden måde at overvåge Jenny på, hun bliver for opmærksom, hvis du sidder og glor på hende sove. Også faldt du endda i søvn på din vagt, det er yderst uacceptabel Louis." 
Jeg mærkede hvordan vreden steg op i mig, og jeg havde allermest lyst til at bare gå direkte ud af rummet. "James har allerede sagt det der til mig, spar mig for dine ord." 

"Undskyld, hvad sagde du lige?" Liam løftede sit ene øjenbryn.
Jeg tog en dyb indånding. "James har allerede sagt til mig, at jeg skal finde en anden måde at overvåge Jenny på, derfor behøver du ikke sige det til mig endnu engang. Jeg skal nok finde på en måde i morgen." 
"I morgen? Louis du har stadig din vagt i dag, selvom det der skete ligefør. Jenny er nede hos James og Zayn har vagten over dem nu. Jeg ved at Zayn snart har pause, og der skal du tage over Jenny igen, så du skal tænke rigtig hurtigt." 

Denne gang sukkede jeg højlydt. Den ene tanke efter den anden fløj gennem mit hoved, og gav mig nærmest hovedpine. Jeg var helt tom for ideer der faktisk kunne virke og være realistiske. 
"Altså, jeg har allerede udtænkt en idé, nu hvor du ingen har." Jeg strammede mine knoer, for ikke at springe op og give ham en lige i skallen. Det her leder-job har virkelig forandret ham meget, det er helt frygteligt. Men alligevel endte jeg med at spørge om, hvad hans idé var.

"Ser du. Du har jo stadig vagten over hende, som sagt, hvilket betyder du jo skal være i nærheden af hende, men uden ser dig eller ved, at det er dig." 
"Nej, det havde jeg da heller ikke overhovedet regnet ud." mumlede jeg lavt og utydeligt. Heldigvis så det ikke som om, han hørte det. "Louis, det jeg tænker - og nok også er den bedste idé er, - at du forklæder dig og altid er i nærheden af hende. Nu skal hun jo også snart begynde i skole igen. Tag forklædning på, tag de samme fag som hende, sørg altid for at vær omkring hende. Men du skal virkelig passe på, for opdager hun dig, tror jeg nærmest hun tvinger sin far til, at få dig fyrret." 

Det sidste ord gav mig et sus i maven. Jeg var ikke meget for at indrømme det, men hans idé var faktisk ret god. I hvert fald bedre end min; 'sæt kamera op i hele huset og en på hende samt sporings-chip.
"Hvad siger du så?" han kigger undrende på mig, men jeg kunne allerede se på det lumske smil, at han vidste at det var hvad, jeg ville gøre. "Klart." mumlede jeg og gik direkte ud af rummet og forlod ham siddende i sengen. Jeg smuttede hurtigt nedenunder og spottede hurtigt, at de var ved at spise morgenmad. 

Jeg gik tilbage ovenpå og ind i mit rum, og fandt min taske frem som stod under den lille ensmandseng. Af alle værelser i hele rummet, havde jeg fået det værste og det mindste. Jeg er nærmest sikker på, at det her normalt var et kosteskab og James bare lige havde smidt en seng herind, så jeg kunne være her. Der var to hylder bag døren fyldt med forskellige rengørningsmidler, toiletbørster og toiletpapir. Og ja, det stank forfærdeligt af alle mulige lugte blandet sammen. Jeg fortræk nærmest hellere at sove hos Jenny på træskalmen end her i den her lugt. 

Jeg fandt den sorte hætten frem fra igår og derefter nogle sorte solbriller, som jeg heldigvis havde pakket. Det var nok ikke det bedste at tage helt sort tøj på igen, da det ville blive for mistænktsomt, så derfor fandt jeg bare en hel normal grå skjorte og dog nogle sorte jeans.

Da Jenny endelig fik sagt farvel til sin far og jeg hørte hoveddøren smække, skyndte jeg mig ud af mit rum og hen mod hoveddøren. "Der var du! Jeg var lige ved at sende Matt efter hende i dag." sukkede James, "se at kom efter hende." 



Indtil videre gik det rigtig godt. Jenny havde i hvert fald ikke set mig, og det var en yderst genial måde at overvåge hende på, for hun opdagede slet ikke, at jeg var i nærheden af hende - pokkers tage Liams kloge hjerne, hvis det bare var mig der havde fået den idé. Nu bliver Liam sikkert valgt til måneds ansat igen, ligesom de tre andre gange han er blevet valgt. 

Det var ret svært og få meldt mig ind på skolen, uden nogle underskriftler fra forældre og alt det der. Til sidst fik jeg dem overbevist om, at jeg bare skulle gå her i en prøveperiode og heldigvis fik jeg selv valget om, hvilke fag jeg ville tage - nu var det bare at finde Jenny og måske få fat i hendes skoleskema. 

Klokken ringede ud, og gangene blev fyldt med elever. Jeg kunne ikke spotte hende nogen steder, her var så mange brunetter det var helt vildt. Jeg fulgte med en stor flok ind i kantinen, og der gik ikke længe før jeg spottede Jennys flotte brune hår. Hun sad ved et rundt bord sammen med to andre mennesker. Jeg fik en masse blikke og kommentarer, da jeg kæmpede mig gennem køen for at komme hen til de borde, de sad ved. "Dig har jeg vidst aldrig set før. Er du ny?" 

Jeg drejede rundt og kiggede ned på en ret lav, lille, lyshåret, naturlig pige med vildt mange fregner. Hun lignede faktisk en, jeg havde set før. "Uhm." mumlede jeg og kløede mig i håret....hatten. "Ja, det, ja det er jeg vel." 
Hun smilede genert til mig, "hvad er dit navn?" 
Jeg bed mig hårdt i læben. Hvad var det nu jeg fortalte skoleinspektøren? Hun kiggede lidt forvirret på mig, da jeg ikke svarede. "Bird.." mumlede jeg, "Flying Bird." 
Hun smilede genert igen, "fedt navn! Er det.. amerikansk måske?" Jeg trak på skulderne og kiggede hende over skulderen for at holde øje med Jenny, men dog kiggede hun og hendes to venner allerede herhen, hvilket fik mig til at skynde mig og kigge på pigen igen.

"Mit navn er Rachel." hun rakte sin hånd frem, og jeg tog imod den. "Wow, fast håndgreb." grinede hun nervøst, "du har nogle muskler, hva?" 
"Tja." grinede jeg og trak endnu engang på skulderne. 
"Du må gerne sidde med os, hvis du vil?" hun pegede over på bordet, hvor Jenny også sad ved. Hende og hendes andre to venner smilede og vinkede herover. Jeg bed mig hårdt i kinden, "nej ellers tak.. jeg tror lige, jeg springer over i dag." 

Nu kunne jeg kende hende. Rachel, hun har været hjemme hos Jenny til pyjamasfest på et tidspunkt. Jennys bedsteveninde. Hun kiggede lidt skuffet på mig, og derefter ned i jorden. "Okay, det var bare et tilbud. Vi ses Bird." 
Jeg nikkede kort til hende, før jeg gik forbi hende og satte mig ved en af de tomme borde i nærheden, hvor jeg havde en god udsigt over Jenny og hendes venner. 

Der skete ikke rigtig noget. Jenny spiste og var oppe og hente mad to gange. Der var intet tegn på, at der ville ske noget. Troede jeg..

En dreng der nærmest er ligeså buffet som Mark derhjemme, er på vej over mod deres bord. Langsomt rejser jeg mig op og går over mod dem. Han stopper foran deres bord og siger et eller andet, der får Jenny til at grine. Jeg bider mig i læben, og har lyst til at gå over, og rive ham væk. 

Langsomt kommer jeg så tæt på, at jeg kan overhøre deres samtale. "Så, vil I med? Mine forældre er ikke hjemme og vi ville elske sådan nogle hotte chicks som jer, bestemt dig Jenny." Jeg bed tænderne sammen. 
"Vi vil da klart være der! Hvis.. hvis vi nu har tid altså.." sagde en af Jennys veninder som svar. Jenny får ikke lov til at gå til den fest, og hun ved også godt, at hun ikke gør. 

"Men Jenny." Drengen bukkede sig lidt ned og hviskede noget i hendes øre. Jeg kneb mit ene øjne sammen, da hun rejste sig op og gik efter ham, ud af kantinen. I en fart gik jeg med lange og tunge skridt efter dem, men dog blev jeg mødt af en stor flok igen, som jeg skulle klemme mig igennem og da jeg endelig fik klemt mig igennem og var kommet ud på gangen igen, var de ude af syne. 

I flere minutter gik jeg rundt på alle gangene og i forskellige lokaler og var allerede godt ved at kysse mit job farvel, indtil jeg hørte et skingert skrig, som jeg hurtigt kunne genkende. 
Jeg løb ned langs gangen og fulgte lyden hen til et lokale, som jeg ikke havde tjekket. Kosteskab stod der på skiltet. 

Hurtigt trak jeg hårdt ned i håndtaget og åbnede døren, så den ramte væggen omme bagved med et højt brag. Drengen drejede sit hoved og kiggede hen på mig. 

"Dude, kan du ikke se jeg lige er igang med noget her?" 
Hans ene hånd var placeret på hendes ene bryst og den anden var oppe ved hendes hals. Hendes trøje var blevet halvt taget af, og han havde allerede knappet sine bukser op. "Lad hende være!" råbte jeg og gjorde min stemme ekstra dyb. Drengen sendte mig et irreteteret blik, "du kan få hende efter dude, lad mig li-" mere nåede han ikke at få sagt, før jeg gav ham en lige på smasken og han faldt om på jorden. Jenny gispede. 

"T-Tak." sagde hun med en rystende stemme, "d-det kan jeg virkelig ikke takke dig nok for." 
Jeg bed mig i læben og nikkede få gange. "Ring til dine forældre og tag hjem." sagde jeg fast og derefter vendte jeg mig rundt, løb ud af skolen og forlod området. 


Orw! Så kom Louis da ud med dæknavnet hva, tror I Jenny finder ud af, at det er Louis der i virkeligheden er 'Flyind Bird'? ;) - Laura x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...