Flying Bird | One Direction

Jenny Jones er datteren af Englands rigeste mand, og hun havde ikke ligefrem troet, at hendes liv ville tage en stor drejning af den grund. Et af Londons største bander er ude efter hendes fars penge, og det er her de 5 agenter Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn kommer ind af billedet. De har fået til opgave at finde medlemmerne i banden og skaffe dem af vejen. Dog får Louis ikke lov til, at deltage i alle morskaberne da han har fået til opgave, at beskytte Jenny gennem missionen. Jenny slår straks hånden i bordet og nægter, at have en "bodyguard" i hælene da hun, i hendes verden, sagtens kan klare det på egen hånd. Men med mord, pistoler og blod kan Louis ikke lade Jenny være ubevogtet og går derfor undercover med dæknavnet 'Flying Bird' |Drengene er IKKE kendte.

26Likes
34Kommentarer
18178Visninger
AA

5. 4 | "Jenny, hvad fanden laver du her!?"


"Louis, hvorfor er du ikke oppe ved Jenny?" hviskede Liam til mig, så snart jeg trådte ind i køkkenet.
James havde tilkaldt os alle ned i køkkenet, og selvom jeg vidste at jeg ikke skulle deltage, da jeg skulle være hos Jenny, tænkte jeg at nu hvor hun sov så tungt, ville der nok ikke ske noget. 
Jeg havde sat inde ved hende i 2 timer og set på hun sov. Ikke fordi jeg var så meget for det, men fordi det var min opgave. Jeg er også sikker på, at hvis hun vågnede og så mig sidde der og glo på hende, ville hun gå fuldstendig amork. Men hun så ret sød ud, når hun sover. Trækker vejret rigtigt tungt, som en baby og savler en smule.
"Hvorfor er du ikke på din vagt, Louis?" James sendte mig et hårdt blik, som straks fik mine knæer til at ryste. Jeg tog mig dog sammen og fik sagt at hun sov tungt med en normal stemme som muligt.  James var dog ikke så meget for det, men alligevel fik jeg lov til at deltage. Klokken var syv om morgenen, og vi sad alle ved køkkenbordet med den store lampe over bordet tændt. Vi så alle trætte ud og bestemt Zayn, for han havde haft nattevagten hos James. 

Det overraskede mig lidt at her også er andre bodyguards end os fem. James har hyrret tre mere, som har arbejdet henne hos dronningen også. De var meget større og mere buff end os, og mon ikke de også er bedre til deres arbejde. "Først og fremmest, så vil jeg præsentere jer for Jeff, Matt og Mark. Jeg har hyret dem, fordi jeg tænkte at de kunne være hos mig, mens I finder deres skjulested, Liam, Niall, Harry og Zayn. Og Louis, en af dem kan jo også holde øje med Jenny lidt, hvis du har brug for en fridag fra Jenny." Han kiggede på mig og hvis jeg ikke tog meget fejl, smilede han også lidt - men det kan godt være, det bare er mig der er træt.

"Liam, tager du over?" 
"Javel Chef." Liam satte sig ordenligt til rette og foldede hænderne på bordet foran sig. Jeg fnøs lydløst, var det virkelig nødvendigt at blære sig? 
"Zayn og jeg har sporet opkaldet, det ligger faktisk ikke så langt væk herfra, uheldigvis, men der tager vi ud i dag. Selvfølgelig er det ikke der deres skjulested præcis er, men måske kan vi finde nogle spor og fingeraftryk. Matt, Jeff og Mark holder øje med James og Jenny, så snart vi er kørt." 
Jeg kiggede forvirret på Liam, "mener du ikke kun James?" 

"Nej Louis, du tager med i aften. Jeg ved godt du ikke er helt glad for at tage på missioner allerede, men i dag er det bare stille og rolig, bare finde nogle spor. Er det okay med dig?" 

Jeg kiggede ned i bordet. Nervøsiteten steg over og jeg mærkede hvordan kvalmen sad i min hals. Forsigtigt løftede jeg mit blik og kiggede på James, som straks sendte mig et hårdt blik. Jeg kunne ikke løbe fra det her, selvom jeg havde lyst. "Jeg er med." James accepterede vores plan og de tre buff-bodyguards var også med på den.

"Louis, du må hellere komme op til Jenny." hviskede Harry til mig, og nikkede. 
Jeg skyndte mig ud af køkkenet uden James så mig, og drejede om hjørnet hen mod trappen op til 1. etage, men længere kom jeg ikke, da jeg hårdt stødte ind i en person. "Jenny!" 
"Jeg skulle bare på toilettet.." 
"I køkkenet? Jenny, stod du og lyttede?" spurgte jeg vredt og tog fat omkring hendes arm. "Av Louis!" beklagede hun, men alligevel trak jeg hende op af trappen og ind på hendes værelse, hvor jeg hurtigt lukkede døren og slap hende. 

Hun muggede og tog om der jeg havde holdt. "Du kunne bare havde bedt mig om jeg følge efter dig!" 
"Hvad hørte du?" spurgte jeg. Hun fnøs, "sig undskyld" sagde hun og pegede på sin arm, hvor hun var blevet lidt rød.
"Jenny," sagde jeg seriøst, "hvad hørte du?" 
Hun klemte sin mund sammen og kiggede rundt i rummet, som om hun lod som om jeg ikke var der. Jeg sukkede, "undskyld." Hendes blik landte hen på mig og hun godtog min undskyldning. "Jeg hørte kun, at du fik lov til at få en fridag for mig hvis du vil og I skulle på mission i aften." 

Jeg bed mig i læben. 
"Hvad mener de med at du får en fridag fra mig? Og hvilken mission?" spurgte hun undrende. Jeg bed mig hårdere i læben. Nu skulle jeg tænke mig rigtig godt om inden jeg siger noget. Stilheden flød over os, og man kunne se på hende hvordan hun blev mere og mere utålmodig. "Vi skal bare noget vigtigt i aften, og jeg ved ikke hvad han mente med, at jeg kunne få en fridag fra dig - det var vel bare noget han sagde for sjov." 

Hun løftede sit ene øjenbryn og i få sekunder troede jeg hun ikke godtog mit svar, men heldigvis nikkede hun bare langsomt. "Klokken elleve i aften, hva?" 
"Ja, men bare rolig der bliver nogle og holder øje med, om der sker noget." 
"Skal I fange dem, der vil tage min fars penge?" 

"Jenny, sov videre, klokken er kun otte" svarede jeg bare, rejste mig op og gik hen til døren, som jeg åbnede og hurtigt lukkede efter mig. Det var farligt - hun må slet ikke kende til vores små møder og bestemt heller ikke hvad der bliver snakket om eller gjort. Bare der ikke sker noget dumt nu og bede for, at James ikke finder ud af, at hun overhørte mødet.



Klokken nærmede sig elleve. Hele dagen havde jeg gået rundt med en underlig ubehagelig følelse i maven, mens jeg gik efter Jenny, som hun fik flip af. Til sidst begyndte hun at råbe efter mig helt vildt, hvilket James hørte. Han trak mig til siden, og fortalte jeg måtte finde en anden måde på at overvåge hende for, at jeg rendte hende i røven 24/7 var for indlysende at hun havde brug for en bodyguard, fordi der var nogen efter hende - hvilket hun ikke vidste, og eller ikke måtte få af vide. 

Så hele dagen havde jeg også gået med tankerne om, hvordan fanden jeg kunne finde en anden måde at overvåge hende på, for jeg var blank. Og med de tanker, blandt nervøsiteten og de mange 'hvad hvis' spørgsmål der blev gentaget så mange gange inde i mit hoved, om hvad der kunne ske eller gå galt i aften. 
Hvad hvis de ville have, at vi skulle spore deres telefon og de stod klar på stedet til at skyde os? 

Dog havde jeg ikke nævnt det til Liam, da jeg ikke havde muligheden. Han havde travlt med at planlægge det hele til punkt og prikke - selvom han var lederen i dette, steg det ham virkelig forfærdeligt til hovedet. Men misundelse er en grim ting, Louis. Liam havde givet os besked på at tage noget mørkt tøj på, og det var derfor jeg stod ude foran huset i en lang sort hættetrøje, sorte bukser, sorte sko, sorte strømper og en sort hue. Zayn, Harry og Niall stod ved siden af mig med ligeså mørkt tøj på. 

Ingen af os sagde noget, for Liam - selvfølgelig - havde givet os besked på, at være fuldstændig stille, så Jenny ikke opdagede os. Men jeg vidste, at hun vidste, at vi skulle afsted nu her. "Er I nervøse?" spurgte jeg drengene lavt, de rystede alle sammen på hovederne, og ellers blev der ikke sagt mere. Det var nærmest helt akavet. 
Endelig kom Liam ud af huset med en sort taske. Jeg kiggede undrende på den. Han satte den på jorden.
"Okay drenge," sagde han og lynede tasken op. "Tag hver sådan en og put den i lommen, et eller andet sted. Bare for en sikkerheds skyld."  

Mit hjerte slog et slag over, da han trak en håndpistol op af tasken og rakte den til os hver. Mit hjerte sad nærmest helt oppe i halsen, da det var min tur til at få en. "Louis, tag den nu." mumlede han lidt irriteret og rystede utålmodigt med den. Langsomt tog jeg fat omkring den. Min hånd rystede, men jeg sørgede for at holde så langt væk fra aftrækkeren. "Louis, kør bilen frem. Den sorte kassevogn. I andre, kom med mig ind. Vi skal give James besked på, at vi tager afsted nu. Husk at Jenny ikke må se jer." 
Liam kastede nøglerne til mig, som jeg heldigvis greb (kæft det kunne være pinligt, hvis jeg ikke gjorde) og gav mig et seriøst blik, "skynd dig." 

Jeg nikkede og gik med hurtige skridt hen mod den lille garage. Ude foran garagen stod den sorte kassevogn, da der ikke var plads inde i garagen. Jeg sukkede og låste den op. Forsigtigt satte jeg mig ind i bilen og kørte den hen foran huset. Jeg hoppede ud og åbnede lågen omme bagi, så den var klar til de andre drenge hurtigt kunne sætte sig ind. 
De havde efterhånden brugt længe på at være derinde, og min blærer pressede helt vildt.
Hurtigt gik jeg om bag bilen og kiggede mig omkring. Det her er den bedste ting at være dreng; man lige hurtigt kan pisse overalt, nemt og hurtigt.

Da jeg havde trukket underbukserne lidt ud og trukket banditten op, I ved hvad jeg mener, og begyndte at tisse hørte jeg hoveddøren gå op og smække igen. Et gisp fløj ud af min mund og hurtigt trak jeg mine underbukser og bukser op igen. Jeg skyndte mig hen foran bilen igen. Jeg kiggede forvirret rundt, da drengene ikke var kommet ud endnu. 
Jeg trak på skulderne og løb ind i huset og smuttede hurtigt ud på badeværelset og vaskede fingre.
"Jeg ønsker jer alt held i aften," hørte jeg udenfor døren James sige.
"Vi vil gøre vores bedste." hørte jeg Liam svarede. Forsigtigt åbnede jeg døren og smuttede ud igen. Drengene var nede ved bilen. "Der var du!" sagde Harry, da jeg kom hen til dem. "Hvor var du henne?" 
"Ligemeget. Lad os nu køre." mumlede jeg. Liam satte sig ind på forsædet med Zayn og Harry ved siden af ham. Niall og jeg sad omme i kassevognen. "Ved du hvad det er for nogle dragter?" spurgte Niall. Jeg trak på skulderne, "sikkert et eller andet beskyttelses dragt noget de bruger henne ved dronningen - jeg ved det virkelig ikke." 

Hele kassevognen var fyldt med dragter hængende rundt på alle væggene heromme. Men det var det mindste jeg skulle tænke på lige nu, for nu var det nu. Hele vores liv går på spild nu. Tænk hvis de står derhenne med våben.

Tænk hvis jeg bliver ramt i dag? Tænk hvis jeg dør? 

"Louis," spurgte Niall roligt, "er du nervøs?" 
Jeg bed mig i læben og nikkede, "tænk hvis det var deres plan at vi skulle spore telefonen og komme." 
"Louis du kan tage det hele roligt; de kommer ikke. Det er jo længe siden de fortog det opkald, hvordan skulle de vide, at vi kom i dag på præcis dette tidspunkt?" Han havde ret, og jeg må indrømme det faktisk fik mit hjerte til at slå normalt hastighed igen og min kvalme til at forsvinde. "Tak mand," sagde jeg og sendte ham et smil. Han gengældte det. "Vi er her snart" lyd det omme foran fra Harry. Jeg bed i læben. Lidt nervøs var jeg dog stadig. 

"Prosit" grinede jeg, da Niall pludselig nyste et virkelig skingert nys. Han kiggede forvirret på mig, "jeg nyste ikke?" Jeg gengældte hans forvirrede udtryk. "Nå, så var det fra dem omme foran" sagde jeg, "det lød bare som om det kom heromme fra." Da bilen stoppede, begyndte kvalmen at rejse sig igen. Niall åbnede lågen heromme og hoppede ud. "Louis, tag lige tasken med deromme fra - vi skal bruge materialerne i den til, at finde sporene. Skynd dig lidt." råbte Liam til mig. Jeg svarede ham ikke. Kunne han ikke bare tage tasken selv? Jeg sukkede og begyndte alligevel at rode efter den, det var ret mørkt herinde

Pludselig lød nyset igen. Jeg rejste mig op. Mit hjerte hamrede som en sindssyg, mens jeg holdte på min lomme, hvor pistolen lå i. "H-hvem der?" spurgte jeg med en rystende stemme, "jeg har en pistol!"
"Wow rolig Carl smart." lød den bekendte pige stemme, og Jenny kom frem, bag en af de mange dragter der hang rundt i vognen. Jeg gispede, "Jenny, hvad fanden laver du her!?"

 


Oh shit. Så fik Jenny sniget sig med ud på drengens første mission. Hvad mon Louis gør nu, for at dække over hende, så drengene ikke opdager hun er med? Og, hvad nu hvis medlemmerne fra banden kommer? Tja, det bliver jo spændende ;) - Laura xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...