Flying Bird | One Direction

Jenny Jones er datteren af Englands rigeste mand, og hun havde ikke ligefrem troet, at hendes liv ville tage en stor drejning af den grund. Et af Londons største bander er ude efter hendes fars penge, og det er her de 5 agenter Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn kommer ind af billedet. De har fået til opgave at finde medlemmerne i banden og skaffe dem af vejen. Dog får Louis ikke lov til, at deltage i alle morskaberne da han har fået til opgave, at beskytte Jenny gennem missionen. Jenny slår straks hånden i bordet og nægter, at have en "bodyguard" i hælene da hun, i hendes verden, sagtens kan klare det på egen hånd. Men med mord, pistoler og blod kan Louis ikke lade Jenny være ubevogtet og går derfor undercover med dæknavnet 'Flying Bird' |Drengene er IKKE kendte.

26Likes
34Kommentarer
18170Visninger
AA

25. 24 | "Lad mig nu forhelvede være, Louis!"



Jeg var ikke bare vred, jeg var direkte rasende. At hun kunne finde på at snige sig væk på den måde, selvom hendes far ordret havde sagt, at hun skulle blive hjemme. James var allerede efter mig på grund af Jenny sådan havde flippet udover mig for en lille halv time siden, så hvad fanden nu, hvis han opdager hun er kørt sin vej - det var jo trods alt mig der havde dørvagten. 

Jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle gøre. Det var ihvertfald helt sikkert James ikke måtte finde ud af det, og at jeg skulle have hende hjem hurtigst muligt igen. Jeg stod lidt og overvejede hvordan jeg skulle tackle den her lorte situation, indtil døren gik op og Harry stod i dørkammen, fik jeg en idé.

"Hey mand, James siger du har fri for i afte-" han stoppede sig selv, da jeg tog fat omkring hans arm og rev ham herud. "Hvad sker der?" spørgere han forvirret, da jeg lukker døren efter ham. Jeg tager en dyb indånding og kigger alvorligt på ham, "Harry hør her. Jenny er stukket af, sikkert til den der fest hun ville til, og-" 
"Hvad er hun!?" råber han højt, hvilket får mig til at slå hårdt på hans bryst. "Ssssh!" hvisker jeg, "James må ikke finde ud af det, forhelvede." han blinker nogle par gange og nikker så langsomt. "Uhm.." begynder han og klør sig lidt i håret, "ville det ikke være bedst og fortælle ham det?" 

"Nej!" hvisker jeg hårdt, "han må ikke finde ud af det! Det er en lang historie, okay? Hør nu bare hvad du skal gøre." jeg kigger mig lidt omkring, før jeg træder tættere på ham og forsætter, "jeg kører ud, finder hende og bringer hende tilbage hertil. I den tid skal du sørge for at James ikke nærmere sig hendes værelse eller bare opdager hun er væk. Fortæl hun er gået tidligt i seng og bare vil have fred... noget i den stil, okay?" 
Harry sukker tungt, "jeg hader at lyve." 
"Det ved jeg godt." jeg ligger en hånd på hans skulder, "men please gør det for min skyld. Jeg vil virkelig ikke fyres igen."  Harry nikker så langsomt og smiler skævt til mig, "jeg vil gøre mit bedste, held og lykke." 



Jeg havde kørt rundt i hele by næsten i to timer nu og havde stadig ikke fundet hende. Jeg var så rasende at mine hænder rystede. Det lort hun har gang i kan få mig fyrret, hvilket irriterer mig endnu mere; for det var måske meningen med det hele. Hun var begyndt at irritere mig på en eller anden måde; at hun også skulle råbe af mig foran James satte mig tilbage i det dårlige lys, som jeg var i før. 

Nu er det i hvert fald sikkert jeg ikke får prisen som årets medarbejder. 

Jeg låste min telefon op endnu engang, for at se om hun havde svaret på mine beskeder eller ringet tilbage, men selvfølgelig havde hun ikke det. Jeg bankede irriteret min hånd ind i rattet, hvilket fik den til at dytte og nogle mennesker der gik ved siden af bilen fik sig et ordenligt chok, at en af dem faktisk væltede. 
Jeg åbnede hurtigt bildøren og gik med lange skridt hen til dem. "Hey, er du okay?" spurgte jeg og satte mig ned på hug ved siden af ham. "Haha, det er okay." en pige der gik sammen med han tog omrking hans arm og trak ham op, "han er bare godt og grundigt stiv." 
"Har I været til fest?" spørgere jeg og griber ham hurtigt, da han er ved at vælte igen. Han griner bare højlydt over det. "Ja, henne hos Philip fra 3g. Alle er vidst velkomne, så du må sikkert ger-" 
"Ved I om Jenny Jones er til den fest?" afbryder jeg hende. Hun griner stort, "selvfølgelig er hun det. Hvorfor? Er du hendes kæreste eller sådan noget?" hun svinger ham drenges arm omkring hendes hals, for at holde ham på benene. "Hvor bor ham Philip så henne?" undgår jeg hendes spørgsmål. 
"Lige derhenne. Kan du ikke høre musikken?" griner hun stort og kører en hånd gennem hendes rødlige hår. Nu hvor hun sagde sagt det, kunne man faktisk godt høre noget højt musik spille med en tung bas. "Mange tak for hjælpen." smiler jeg taknemmeligt til dem, før jeg hurtigt går ind i min bil igen. 

Jeg fulgte den høje musik og ankom til et lille firkantet hus, hvor en masse biler, motorcykler og mennesker ude foran. Jeg spottede Jennys røde knallert, og det bekræftede jo bare, at hun var her. Jeg parkerede bilen ikke langt fra indgangen og steg ud. "Hey mand!" lød det fjoget henne fra en drengegruppe, der så ud til at være godt og grundigt væk, "du må sgu da ikke parkere oveni blomsterne, din spasser." 

Fordi jeg var så rasende, havde jeg den største lyst til at gå hen og give ham en i smasken - men ja, det ville jo ikke være så smart. Så jeg endte bare med at række midterfingeren til ham, før jeg gik hen og lukkede mig ind gennem hoveddøren. Man kom direkte ind i et stort rum, og jeg kunne ingengang spotte hvilket rum det var, for her var så fandes mange mennesker der dansede op af hinanden. Musikken flød ud af de enorme højtaler, som stod ovre i hjørnet ved siden af et bord, der var fyldt med både tomme og fyldte plastisk krus. Endda var der også nogle der var væltet oveni hinanden. Her var utrolig varmt herinde og alle råbte så højt til hinanden, for at overdøve musikken. Jeg kunne bare mærke jeg skulle finde Jenny hurtigst muligt og komme ud. 

I nogle minutter gik jeg rundt mellem de mange fulde mennesker. Der var en masse piger som var kommet hen og ville danse, hvilket jeg hurtigst afviste. Jeg skulle bare finde Jenny.
Jeg var nærmest ved at opgive min søgning, at jeg så rev fast i en dreng og spurgte hvor Jenny Jones var. Han grinede fjoget og pegede over i hjørnet, hvor hun ganskevidst stod. Sammen med en eller anden, anden dreng. Jeg kunne mærke hvordan det satte mit pis i kog - at hendes kjole endda også var røget en smule op bagi. 

Uden ord gik jeg med faste skridt hen til hende og tog hårdt omkring hendes arm, mens jeg trak hende med ud gennem alle menneskerne. Jeg fik en del underlige blikke, men jeg kunne ikke være mere end ligeglad.

Jeg får trukket hende nemt med udenfor. Utroligt nok gjorde hun ikke modstand, hvilket jeg ellers havde regnet med. Hun var sikkert godt fuld. Vi stoppede op foran bilen, og jeg skulle lige til at åbne bildøren, da hun pludselig begynder at kaste op. Jeg sukker irriteret og holder alligevel hendes hår. 

Hun tager en dyb indånding og retter sig så op, vender sig en smule og kigger direkte ind i mine øjne. Jeg kunne allerede se hvordan hendes vrede voksede. "Hvad fanden bilder du dig ind?!" råber hun af mig. Jeg sukker, svarer hende ikke, begynder bare at trække hende med videre. 
"Slip mig Louis!" skriger hun irriteret af mig, river hendes arm til sig og det ser ud til at hun har lyst til at løbe sin vej. Jeg sukker endnu engang og tænker dermed hurtigt, hvor jeg svinger hende over min skulder og går videre. "Louis! Sæt mig ned!" skriger hun og slår mig i ryggen.

Jeg har lyst til at råbe hun forhelvede skal tage sig sammen, men så er vi kommet om på den anden side af bilen. Jeg sætter hende ned på jorden, "sæt dig ind i bilen." mumler jeg og åbner døren. Men hun bevæger sig ikke en milemeter. Igen får jeg lyst til at råbe af hende. Mit pis var virkelig i kog, og hun legede med det.
"Hvad?" siger hun og løfter et øjenbryn, "tror du helt seriøst jeg gider sidde i en bil med dig?" Det slog klik for mig, da vreden pumpede rundt i min krop og uden at tænke mig om skubbede jeg nærmest hårdt ind i bilen og smækkede bildøren hårdt, så mange kiggede herhen. 

Jeg tramper over på den anden side og sætter mig ind. Mine hænder rystede så meget af raseri, at jeg nærmest ikke kunne få fat omkring nøglen, men det lykkes altså. I en høj fart kørte jeg ned langs ham der Philips indkørsel og ud på vejen igen; mod James hus. 

Jeg kiggede kort over mod Jenny, som sad med sammenblidte tænder og lignede en der kunne springe hvert sekundt. "Vend om Louis," hvæser hun pludselig, "jeg skal have min knallert." 
Endnu endnu engang får jeg lyst til at råbe af hende, fordi mit pis sådan var i kog. Vi skulle bare hjem hurtigst muligt, klokken var lort om natten og hvis James opdagede det var jeg seriøst på spanden. Det irriterer mig hun ikke tænker på andet end sin fucking knallert, kan hun ikke se hvor meget ballade hun har været ud for? Hvorfor vælger hun at tage til fucking fest?

"Jeg mener det Louis." 

Mit greb omkring rettet blev strammer og jeg hævede også farten en smule. "Når jeg for en gangs skyld har det sjot, så ødelægger du det.. som altid!" hvæser hun og læner sig tungt tilbage i sædet. 
Jeg blinker tre gange før det gik op for mig, hvad hun lige sagde. Et sus gik igennem min mave og jeg drejede hovedet hen for at kigge på hende. Jeg får endnu endnu endnu engang lyst til at råbe af hende.
"Undskyld det mente jeg ikke." mumler hun lavt og kigger derefter ned i sit skød. Jeg lukker øjnene for en stund for at finde roen, og holder så øje med vejen igen. Vi når til et lyskryds og jeg stanser hurtigt op.
Jeg kigger over mod hende igen og da vi får øjenkontakt, kan jeg bare ikke holde det inde mere, "Hvorfor tog du afsted?" begynder jeg, "har du drukket for at glemme? Glemme hvad vi var igennem? For at glemme hvad du følte?" flyver det ud af mig, og jeg kan se hvor overrasket Jenny bliver over mine ord. Det skifter til grønt og jeg sukker, træder derefter på speederen. Hvor jeg bare vil hjem hurtigst muligt.

"Louis." hvisker hun pludselig, hvilket undre mig. Jeg drejer hovedet og kigger på hende, da jeg bliver lidt bange for om hun pludselig græder. Hun åbner munden en smule, tager derefter en dyb indånding og siger, "jeg har følelser for dig, din idiot." 



Jeg vågnede med et sæt ved lyden af mit vækkeur. Træt greb jeg ud efter det og slukkede. Klokken var seks, og jeg skulle op og på vagt. Jenny og jeg var først kommet hjem ved tre tiden, og det tog os lidt tid at få os sniget ind, uden James eller nogen anden opdagede os. 

Lige siden hun fortalte mig det havde der været sådan en akavet stemning mellem os. For jeg havde ikke svaret. Og det irriterer mig grænseløst. Hvorfor fortalte jeg hende ikke bare, at jeg forhelvede har de samme følelser for hende? Hvorfor ville ordene ikke komme ud? 

Udover det fortalte Harry, at James hoppede på Jenny bare var gået i seng og ønskede fred. Han havde ikke gået op til hende eller opdaget hun havde været væk - så var der alligevel sket en god ting. 
Ja selvfølgelig det at Jenny føler det samme for mig, er jo også godt - men på den anden måde er det også noget røv. Jeg kan ikke være sammen med min Chefs datter. Det ved alle jo, det ved Jenny sikkert også selv. Jeg satte mig op i den hårde seng og kløede rester af søvn ud af mine øjne. Mit hoved var et stort rod og jeg overvejede at melde mig syg, så jeg kunne ligge hele dagen og tænke over det her. Men det gik jo ikke. James vågnede om en time, og hvis han så jeg ikke var på min vagt, ville jeg sikkert blive fyrret. 

Suk.

Jeg hoppede i noget tøj på, før jeg stod op og gik ud i køkkenet, hvor de andre drenge sad og drak deres morgenkaffe. "Der var du." muggede Liam, "10 minutter forset."
"Slap nu af Liam." sukkede Harry og smilede til mig, "godmorgen Louis. Du ligner én, der ikke har fået meget søvn." Jeg satte mig ned ved bordet, tog et krus og hældte noget kaffe op i det, "det har jeg heller ikke." 
"Nå, nu hvor vi alle er her, skal vi finde ud af, hvad vi skal gøre." Liam satte sig ned og sammenfoldte hans hænder oppe på bordet. "Skal vi melde gerningsstedet til politiet, eller ej?" 

Mere måtte jeg indrømme jeg ikke lyttede mere efter til, da trætheden tog over og tankerne om igår kørte rundt indeni mig. Jeg undrede mig lidt over om hun har været 'forelsket' i mig i længe, eller det kun er Birds skyld. Jeg mener, tænk hvis hun nu har forelsket sig i mig som Bird og ikke..ja, mig som Louis. Jeg mener... før alt det halløj så var det da ikke fordi der var den mest intime stemning mellem Jenny og jeg. 

"Louis?" Liam skubber mig blidt på skulderen og jeg vågner op af mine tanker. "Se nu og kom ud på din vagt? Du har dørvagten." Først der opdagede jeg de andre drenge allerede var gået og begyndt, og jeg egentlig var den eneste der sad tilbage omkring det runde bord. Jeg gned mig i øjnene, før jeg rejste mig op og slentre mig langsomt afsted udenfor hvor det jeg mærkede det uheldigvis støvregnede. 

På grund af min manglede søvn satte jeg mig ned på fodtrinet. Hvilket er yderst forbudt, fordi man skal altid være klar hvis der nu pludselig sker noget. Jeg tager mig til hovedet og lukker derefter øjnene for en stund, for bare lige at slappe af.

Uheldigvis og utroligt nok var jeg faldet i søvn og vågnede med et sæt, i den samme stilling endda, idet hoveddøren blev smækket. Jeg nåede ingengang at dreje hovedet før jeg ser Jenny gå forbi mig uden et ord, og hen mod garagen. Jeg tager en dyb indånding før jeg råber efter hende, for at fortælle hende, at hendes snørebånd i hendes lysegrønne sneakers er gået op. Dog var det for sent, da jeg så hvordan hun faldt forover med et bumb ned på jorden. 

I en fart rejste jeg mig op og halvløb hen til hende. "Er du okay?" spurgte jeg med et grin i stemmen, hvorefter jeg satte mig på hug foran hende, "skal jeg hjælpe dig o-" "Jeg kan godt selv!" hvæser hun nærmest, hvorefter hun hurtigt er på benene igen og begynder at gå videre. Jeg bemærker hvordan hun nu er begyndt at halte. 
"Jenny, lad mig nu hjælpe dig." sukker jeg irriteret, retter mig op fra hug og løber hen til hende igen. "Lad vær med at følg efter mig hele tiden." hvæser hun og åbner døren til garagen. Lyset blinker to gange før det tændes helt og lyser hele garagen op.  Hun halter på vej over i hjørnet til garagen, men stopper halvvejs og tramper derefter irriteret i gulvet. "Urg, nu står min knallert hjemme ved Philip Meakls!" 
"Hør, jeg skal nok hente den senere." sukker jeg og går langsomt hen til hende, hvor jeg ligger en hånd på hendes skulder, "Jenny, du halter. Vi skal altså have kigget på dit kn-"

"Lad mig nu forhelvede være, Louis!" skriger hun og vender sig rundt, hvor hun giver mig et hårdt skub på brystet, "hvorfor gør du det her imod mig?! Hvorfor udnytter du mig på den måde!? Jeg fortalte dig at jeg har følelser for dig og og og... du svarede slet ikke! Ingenting overhovedet!" - hun træder hen til mig og skubber mig endnu engang - "det er.. det er altså svært at blotte sine følelser sådan for en, Louis! Forstår du det? Nu render du mig rundt i røven og lader som ingenting, er du klar over hvor piss-"
Jeg trådte to lange skridt hen til hende, hvilket fik hende til at stoppe. "Er du sikker på, jeg bare lader som ingenting?" hvisker jeg og kigger hende dyb i øjnene.

Jeg kunne mærke nervøsiteten køre rundt i min krop, for at blive afvist, da jeg lagde en hånd på hendes kind. Hun var slet ikke til at læse, som hun stod der og kiggede stivt ind i mine øjne.

Men jeg tog chancen, og pressede hendes læber blidt ind mod mine.


nurhhhh de kyssede, aaaaaaaaw. eller louis kyssede ihvertfald hende, så er det jo spændende om jenny gengælder ;) det skal lige siges at vi er lidt bagud med udkast og derfor kan ventetiden mellem hvert kapitel måske blive nogle dage længere. og, haha sidder og halvsover mens jeg skriver dette kapitel (så træt) så undskyld hvis det er lidt kedeligt kapitel. kærlig hilsen laura <333 i må rigtig gerne like movellaen plssssss

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...