Flying Bird | One Direction

Jenny Jones er datteren af Englands rigeste mand, og hun havde ikke ligefrem troet, at hendes liv ville tage en stor drejning af den grund. Et af Londons største bander er ude efter hendes fars penge, og det er her de 5 agenter Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn kommer ind af billedet. De har fået til opgave at finde medlemmerne i banden og skaffe dem af vejen. Dog får Louis ikke lov til, at deltage i alle morskaberne da han har fået til opgave, at beskytte Jenny gennem missionen. Jenny slår straks hånden i bordet og nægter, at have en "bodyguard" i hælene da hun, i hendes verden, sagtens kan klare det på egen hånd. Men med mord, pistoler og blod kan Louis ikke lade Jenny være ubevogtet og går derfor undercover med dæknavnet 'Flying Bird' |Drengene er IKKE kendte.

26Likes
34Kommentarer
18179Visninger
AA

3. 2 | "Du er den mest ufølsomme dreng, jeg nogensinde har mødt"


Liam og jeg var rigtig tidelig ude af huset sammen med James. Han ævlede løs om hans datters fødselsdag og at han ville købe en knallert til hende, og give den før hun tager i skole idag, selvom det ikke er hendes fødselsdag endnu. Som altid kunne vi ikke andet end at nikke, smile og støtte ham i hans beslutning, for, han er jo vores chef og at sige ham imod ville helt klart ikke være særlig smart. 

Mig, Liam, Harry, Niall og Zayn har arbejdet for James i mange år nu, men hver dag føles som om det var helt nyt. Jeg må indrømme at siden vi også fik jobbet som hans "personlige agenter" har jeg vågnet op og været meget nervøs for, hvad der kunne ske. Alt sådan noget agent-halløj er jeg ikke særlig god til og jeg har ærligtalt aldrig prøvet det før. 

De andre drenge var også ret forvirrede over, hvorfor vi også fik den stilling, for uddannede er vi bestemt ikke. 
Selvom at tage på missioner og alt sådan noget, lyder vildt sejt og ser rigtig fedt ud i film (James Bond, selvfølgelig så jeg nogle af de film, da jeg fik den nye stilling) tror jeg bare ikke jeg er god nok. 
De andre drenge synes det er vildt fedt og siger, at de er altid klar, hvis der kommer en mission til os - Gid jeg også kunne have det sådan. 

"Far, må jeg tage ud med Rachel og Billie i aften?" spørger hans datter, Jenny, pludselig, mens de sad nede i stuen efter aftensmaden. James skæver lidt ud i luftet og kløer sig i panden. Jeg bider mig i læben og synker langsomt ned i sofaen. Jeg kender James, og det gør han altid når han skal tænke sig om, hvilket betyder at han kommer til at sige nej. Og jeg hader når de skændtes, bestemt når det er mig der har vagten. 
"Hør Jenny.. Jeg ved godt at du heller ikke fik lov sidste gang me-" 
"Far det mener du bare ikke!" råber hun højt og sender ham et vredt blik, "jeg er 16 år, snart 17! Det er heller ikke fordi vi skal drikke os stang stive eller noget!" Åh, gid jeg havde dørvagten lige nu...
"Jenn-" 

"Du køber en knallert til mig og lader mig køre på den, men at gå i byen med mine veninder må jeg ikke! Du er virkelig bare for meget, far! Alle de andre må, og jeg er altid den 'kedelige' og skal blive hjemme!"  

James tager en dyb indånding, og skal til at åbne munden, indtil der lyder en utrolig højlydt lyd af løbende fodtrin i hele huset. Hurtigt begynder mit hjerte at banke og jeg rejser mig op fra sofaen og går hen mod James, klar til beskyttelse. 
Men min puls falder langsomt til normalt hastighed, da det bare er Niall der har lavet lydene. Han kommer løbene ind i stuen og stiller dig i dørkammen med hænderne samlet omme bag sig. Jeg kigger forvirret på ham. Hans øjne lyser op af frygt. Hvad er der dog sket, siden han har forladt sin vagt? 

"Hvor vover du at forlade din vagt!" siger James hårdt og stiller sin hen foran ham med et alvorligt blik. Jeg kan se hvordan Nialls knæ langsomt begynder at ryste. Forsigtigt går jeg hen og stiller mig ved siden af James. 
"Må jeg have lov til at sige noget Chef," siger Niall med en rystende nervøs stemme, "der er sket noget meget alvorligt." 
James kniber sit ene øjne sammen, "hvad er alvorligt siden du måtte forlade din vagt, Horan?" 
"Telefonen ringede oppe på kontoret med ukendt nummer," sagde Niall og stirrede direkte i James øjne, "rød kode." 
James' udbrød et lille gisp, før han rev sin telefon op af lommen. 
"Uhm.. undskyld hvis jeg blander mig her.. men hvad fanden er rød kode?" lød det fra Jenny, som langsomt begyndte at gå hen mod os. "Jenny, gå op på dit værelse." svarede James hårdt og tastede løs på hans mobil. 
"Hvad? Nej! Hvad forgår der? Hvem skriver du med? Hvad er rød kode!?" 
"Jenny, gå op på dit værelse, når jeg siger det til dig!"
"Nej, jeg vil ej! Jeg er gammel nok til, at I kan fortælle mig hvad fanden der sker!" råber hun højt og tramper irriteret i gulvet. "Louis, følg Jenny op på hendes værelse. Hvis hun ikke går med, giver jeg dig tilladelsen til at rive lidt i hende." 

Jeg nikker og drejer mig rundt. Jennys blik rykker hurtigt hen på mig og giver mig et sygt bitchblik. "Du holder dig langt væk fra mig!" hun peger på mig og kniber sit øje sammen. Selvom jeg ikke var meget for det, går jeg med tunge hurtige skridt over og ligger en hånd på hendes skulder og langsomt puffer hende frem ad. "Lad vær med at rør mig!" drejer hun hovedet og råber lige ind i mit øre.

Jeg bider tænderne sammen og prøver at ignorere den pive lyd jeg nu kunne høre. Alligevel lykkes det mig at få hende puffet med ud i entreen. 
"Louis, hvad laver du her, han indkaldte os til rød kode!" Zayn løber hen til os og kigger alvorligt på mig. Jeg laver et lille nik hen mod Jenny, og han nikker forstående, inden han halvløber videre ned mod stuen. "Hvad er det der rød kode for noget? Ny krig eller hvad?" 

Jeg bed mig i læben. Ny krig kunne man ikke rigtig kalde det. Det er bare hvis noget virkelig alvorligt sker, og alle vagterne skal kaldes sammen, men vi har alle lovet James ikke at fortælle Jenny omkring det, for han vil ikke gøre hende utilpas hvergang der sker sådan noget. "Louis, er du døv eller hvad? Svar på mit spørgsmål!" 
"Jeg ved ikke hvad det er, okay?" mumler jeg irriteret og tager fat omkring hendes arm for at trække hende med. "Av forhelvede!" råber hun og vrider min hånd væk, "er du sindssyg? Det gør jo ondt forfanden!" 
Jeg vender mig rundt og ruller øjne, hvor jeg begynder at gå op af trappen mod hende værelse. Lyden af stilletter der bankede ned i de hårde fliser på trappen betød at hun var med. 16 år og går med stilletter? Wauw. 

Jeg stiller mig foran hendes dør, og det samme gør hun, selvom det er meningen hun skal gå derind. "Gå nu derind." mumler jeg irriteret. Hun placere hendes hånd på sin hofte og løfter sit ene øjenbryn, "Du skal ikke fortæl mig, hvad jeg skal gøre, din idiot." 
"Jenny, gider du godt slappe af? Det eneste du skal gøre er, at gå ind af den dør og blive der." sukker jeg og nikker hen mod hendes dør. "Jaja." mumler hun, "lige inden jeg går derind, er der bare lige noget jeg vil sige til dig." 
Jeg rynker min pande. "Hvad?" 

"Du er den mest ufølsomme dreng, jeg nogensinde har mødt."  hendes blik flakker fra mit ene øjne til det andet. Forvirret synker mine øjenbryn sig. "Ava? Jenny, vi har aldrig snakket sammen?" 
"Du vidste udmærket godt jeg har mistet min mor, Louis!" råber hun, mens hendes øjne langsomt begynder at blive våde, "hvordan kunne du sige sådan noget! Hvad har jeg nogensinde gjort dig!?" 
"Gå ind på dit værelse nu. Alt det her snakken har jeg ikke tid til, jeg er blevet bedt om at sende dig op på dit værelse, ikke andet." 

"Du er en idiot Louis, en stor én endda." mumlede hun, før hun trådte et skridt nærmere på mig og skubbede hårdt ved mit bryst. Utroligt nok skubbede hun mig nogle centimeter tilbage. Den tøs var åbenbart stærkere end jeg havde troet. Hun gik ind på sit værelse og smækkede døren hårdt i, som gav genlyd i hele entreen. Jeg sukkede. 
Det var ingengang meningen at sige sådan om hendes mor, det røg bare ud af mig. James havde givet mig besked på at holde øje med hun kom direkte hjem efter skole og det gik okay med at køre på knallerten hjem. 
Hvilket hun faktisk var rigtig god til. Det var slet ikke som om hun lige havde fået den, mere som om hun har haft den i flere år. 

Jeg skyndte mig ned i stuen igen, hvor de alle sad samlet omkring stuebordet. James drejede hovedet og kiggede hen på mig, "Det var på tide, Louis, sæt dig." Jeg satte mig hurtigt ned på stolen ved siden af Zayn, som skubbede nogle papirer hen til mig. "Liam, giv resumè til ham, nu hvor han ikke har hørt det." 
"Her for under en time siden ringede telefonen oppe i kontoret. Stemmen var mørk og mystisk, og lyder ikke som nogen vi har hørt før. Heldigvis optog Niall den på hans telefon." Liam skubbede Nialls telefon hen til mig. Jeg trykkede på playknappen. 

"James Jones. Mød mig bag ved tanken klokken 00:01 - præcis. Medbring en kasse med 20.000 hver.. for ellers.. lad os bare sige det ikke bliver særlig godt for dig og din lille datter, Jenny." 
Mit hjerte begyndte langsomt at banke hurtigere. "Ingen idé om, hvem han er?" spurgte jeg forsigtigt. "Kig dog på de papire vi gav til dig!" sagde James og bankede i bordet. Det gav et sæt i mig, men hurtigt tog jeg papirene op og læste dem grundigt. Det var fem papirer over fem forskellige mænd. Jeg kunne godt kende dem. De er alle medlemmer i Englands største bande, som har stået for rigtig mange indbrud, bestemt i banke og juvelbutikker. De har en utrolig teknik og har løbet afsted med over 50.000 kroner og juveler til mange penge, men politiet fik dem heldigvis fanget og de sad i fængsel i syv år. 

"De blev alle købt ud af fængslet for en uge siden." mumlede Liam og kiggede alvorligt rundt på os alle, "og nu er de ude efter James penge.." 
Jeg mærkede hvordan uroen begyndte nede i maven, og hvordan jeg langsomt fik kvalme, fordi jeg var så nervøs. Nu er det nu det sker. Nu er det nu vores agent-arbejde bliver sat i gang for alvor. 
"Vi skal ikke mødtes med dem i nat." sagde Liam bestemt, og derefter faldt der en tung stilhed over os. "Det er for farligt." sagde han lidt efter. "Så vil de komme efter os." mumlede Niall. 

"Men vi må ud af byen, og det er vigtigt vi altid er ved James, og bestemt også Jenny." 
"Hvad er planen helt præcis Liam?" spørgere Zayn. 
"Vi pakker vores ting og kører til en lille by lidt langt væk herfra, hvor vi så opholder os. Vi skiftens til at holde vagt over James. Altid to mand ved ham. Men, vi skal jo også have fanget dem og derfor tænker jeg at de andre to mænd skal prøve og finde sig frem til deres skjulested, og når vi har fundet det, bryder vi ind, alle fire." 
"Fire?" spørgere Niall forvirret, "vi er fem, Liam." 

"Hvad med Jenny?" spørgere James, "de vil jo også være efter hende nu." 
"Det har jeg tænkt på, Chef." Liams blik rykker fra hans til over på mig, "jeg tænkte at Louis kunne tage vagten over hende.. Gennem hele denne mission her." 
Mit hjerte slår et slag over. "Mig? Hvorfor lige mig?" 
"Du har hentet hende fra skole mange gange og jeg ved hvordan du har det med allerede at tage på missioner. Derfor tænkte jeg det ville være lige noget for dig, du er en super bodyguard." 

"Me-" 
"Det er ikke et valg, det er en ordre!" James rejser fra brat op så stolen ryger tilbage, "du kan lige vove på at sige mig imod! Det er din opgave og det kan og skal der ikke ændres på!"
"Javel Chef!" siger jeg hurtigt.
"Godt så. Der er ingen tid at spilde. Jeg går op og pakker mine ting, og det samme gør I. Louis, gå op og giv Jenny besked. Zayn, ring til min advokat og sig han skal få nogle herhen, som tager alle mine dyrebare ting et sikkert sted hen." Vi siger alle 'Javel Chef' i kor, før vi alle rejser os. "Niall, hold øje med James, mens han pakker." mumler Liam til Niall, som hurtigt adlyder. 

Jeg begyndte at gå hen mod entreen igen, da en hånd pludselig tager fat omkring min arm. "Louis, inden du går," James river mig hen til ham og kigger mig seriøst i øjnene, "hvis der sker min datter noget, så kan jeg godt sige dig, at så bliver du fyret på stedet og du får med mig og bestille. Er det forstået?" 
Mit hjerte begynder at hamre nervøst igen og kvalmen stiger, "det er forstået Chef. Javel!" 
Han nikker langsomt og skubber mig bagud, "gå så op og informer Jenny. Sig bare vi tager på en lille tur ud af byen og hun skal pakke. Du vover på at fortælle hende noget andet!" 
Jeg nikker igen og siger javel, hvorefter jeg skynder mig ud i entreen og op mod Jennys værelse.

 


Nå for den da! Mon Jenny finder ud af hvad "rød kode" betyder og den rigtige grund til, hvorfor de pludselig skal udenbys? Og hun bliver nok ikke særlig glad for at det er præcis Louis, der skal være hendes bodyguard. De skinger godt nok ikke særlig godt sammen. 
Men det bliver jo spændende så ;) Håber i kunne lide kapitlet. - Laura xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...