Flying Bird | One Direction

Jenny Jones er datteren af Englands rigeste mand, og hun havde ikke ligefrem troet, at hendes liv ville tage en stor drejning af den grund. Et af Londons største bander er ude efter hendes fars penge, og det er her de 5 agenter Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn kommer ind af billedet. De har fået til opgave at finde medlemmerne i banden og skaffe dem af vejen. Dog får Louis ikke lov til, at deltage i alle morskaberne da han har fået til opgave, at beskytte Jenny gennem missionen. Jenny slår straks hånden i bordet og nægter, at have en "bodyguard" i hælene da hun, i hendes verden, sagtens kan klare det på egen hånd. Men med mord, pistoler og blod kan Louis ikke lade Jenny være ubevogtet og går derfor undercover med dæknavnet 'Flying Bird' |Drengene er IKKE kendte.

26Likes
34Kommentarer
18188Visninger
AA

19. 18 | ”Kommet for at redde din lille prinsesse?”


Følelsen der gik igennem mig, da jeg kunne mærke Jennys hårde greb omkring min arm var både rar og det fuldstændig modsatte. Jeg ved ikke om hun holdte der, fordi hun var svimmel eller om hun faktisk følte sig beskyttet. Mit gæt var på det sidste, og det var nemlig også derfor det var forfærdelig. Tanken om hun følte sig beskyttet af mig gjorde mig dårlig, for det blev hun ikke. Jeg havde ingen mulighed for at gøre noget, der kan beskytte hende. Hvis den ene af manden pludselig trak hende væk og begyndte at slå hende, kunne jeg ikke andet end bare at kigge på, selvom det gjorde ondt. Hvad skulle jeg jo gøre? 

Jeg var på deres område. De havde os lige hvor de vil have os. Her er så mange involveret i dette, at man ikke kunne gøre modstand, for det ville ikke hjælpe. Vi kunne ikke andet end bare at følge med, og gøre præcis hvad de sagde. Og det irriterede mig grænseløst; men jeg sagde eller viste det ikke. 

Da manden der gik og holdt fast i min arm pludselig ville dreje, kunne jeg mære Jennys krop blive trukket til den anden side. Som jeg havde frygtet ville de splitte os ad, og selvom jeg ikke havde lyst, gjorde jeg ikke den store modstand for at holde mig sammen med hende, selvom det var hvad jeg ønskede. 

Jenny derimod holdt godt fast omkring min arm og skreg højt, da manden omkring hende rev hårdere i den. Det gjorde ondt at se frygten i hendes øjne, men jeg kunne ikke hjælpe hende. "Slip ham nu tøs!" råbte manden bag hende, men hendes greb blev blot hårdere. Manden skulle irriteret og fik en kort øjenkontakt med ham bag mig.
”Slip ham, ellers sørger vi for han bliver banket så hårdt, at han ikke længere kan gå.” hvæsede manden bag Jenny.

Med et fik vi øjenkontakt, og hun så på mig med et undskyldende blik. Jeg bed mig bare i læben, og kiggede ned i jorden, mens jeg mærkede hendes greb omkring min arm forsvandt. ”Lad det gå lidt tjep!” manden gav mig et hårdt ryk, som hurtigt fik mine ben til at samarbejde og jeg fulgte efter ham.

Selvom det kun var få sekunder siden jeg havde set Jenny, undrede og bekymrede jeg mig allerede om, hvor hun mon nu er. Og om de mon gør noget ved hende.

Manden bag mig stoppede pludselig op og stod lidt og kiggede rundt. Forvirret over vi pludselig stopper op, prøver jeg og løsne lidt i hans greb omkring min overarm, men det blev dog bare værre. ”Vent her.” mumler han, ”hvis du rører dig..” truede han og gav mig et dræberblik. Jeg tog begge hænder op foran mig som et forsvars mode. Selvom muligheden for at stikke af var der nu, måtte jeg have Jenny med mig, og hun kunne være hvor som helst i dette rådne hus.

”Jamen se da hvem vi har her.” en skinger stemme gik lide i hovedet. Jeg vendte mig rundt og så direkte på Rachels mørke blå øjne. Hendes blik fra da jeg mødte hende i kantinen første gang, til nu var forandret fuldstendig. ”Kommet for at redde din lille prinsesse?”

Jeg kneb mine øjne sammen, ”hvorfor gør du det her imod Jenny?”

Hun grinede hånligt, ”idioten har fortjent det. Her, kom med mig.” uden jeg nåede at reagere havde hun samlet vores hænder sammen og trukket mig med. Vi gik igennem rummet, som jeg kom igennem, da jeg kom ind; det samme runde bord, de samme store mænd med det smørrede smil på læberne og joint i hånden.

”Giver du seriøst ham en tur?” lyder det hånligt fra en af mændene omkring bordet, ”hvorfor ikke mig, smukke?”
”Mon ikke du har fået nok i dag, Johnny.” Rachel blinkede med det ene øje til ham, og kiggede derefter på mig med et blidt smil. ”Ham her trænger vidst til noget sjov.”

Jeg rynkede bryn og skulle lige til at spørge hvad fanden hun mener med det, da hun trak hårdt i mig, så det gav et ordentlig ryk i min krop. Hun trak mig med hen til et lille dør ovre i hjørnet, ”ikke vær genert.” hun slap vores hænder og åbnede den gule slidte dør. Den knirkede lyd gik lidt i hovedet og gav en smule hovedpine.

”Kom nuuu.” grinede hun og trak mig med ind i det lille rum, som hun allerede var gået ind i. En rød lampe lyste ovre i det ene hjørne og gjorde utroligt nok hele rummet rødligt. ”Hvad er det her?” spurgte jeg forvirret, og kiggede mig omkring. Rachel fniste inden hun satte sig ned på noget der lignede en seng. ”Det er bare en smule sjov for både dig og mig.”

Hun tog fat omkring begge mine håndled og trak mig ned til hende, ”lige siden jeg snakkede med dig første gang Bird, har jeg fundet noget charme over din mystiske måde at være på.” hun kørte en hånd op under mine trøje. Jeg tog hurtigt fat omkring hendes håndled og skubbede den væk, ”hvad har du gang i?!”

Hun sendte mig et lidt forvirrende blik, ”hvad tror du jeg laver?” hun smågriner en smule får hun svinger mig rundt, så jeg lander med et bumb ned i den hårde seng. I en fart er hun kravlet over mig, hvilket får mig til at reagere ret hurtigt.

Hurtigt tager jeg fat omkring hendes skuldre, og jeg ved ikke hvad hun troede jeg ville, men hun får i hvert fald et lidt for klamt smil på læberne – som dog hurtigt falmer da jeg skubber hende af mig, så hun ruller ned på sengen. ”Hvad fanden laver du?” udbryder hun og sætter sig op.

”Hvad? Havde du regnet med jeg vill-” en høj banken på døren får mig til at stoppe, og også Rachel til at styrte op i sengen og gå hen, for at åbne. Jeg genkender ham fra før, fra da Jenny og jeg sad inde på hans kontor. ”Hendes far er i telefonen, giv den til Jenny.” han kiggede over skulderen og fik øjenkontakt med mig i kort tid, før jeg kiggede ned i sengen, ”og tag lige knægten med derind også.”

Rachel sukkede lydløst og tog hårdt fast omkring min arm, som jeg dog hurtigt rystede af. "Hvad skal vi?" spurgte jeg og nægtede at bevæge mig med, før jeg fik det afvide. "Rachel sukkede og gik derefter uventet nok ud af rummet. Forvirret stod jeg der tilbage og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre af mig selv. 

Efter få sekunder igen kom hun  tilbage med to mænd bag sig, "tag ham med." lød det fra hende og derefter blev jeg taget omkring begge mine arme og slæbt med. Jeg sendte Rachel et dræberblik, men det blev bare erstattet med et fnis og et stort smil.



Rachel forsvandt pludselig ind i et rum, hvor hun efterhånden havde været i nogle minutter nu. Hun bad os om at vente på hun kom ud igen, og jeg kunne mærke de to mænd bag mig også var blevet en smule utålmodige. 

Da hun endelig kom ud igen, sammen med to mænd, stod hun med det mest flabede smil på læberne nogensinde. "Vi fik det." grinede hun hånligt, hvilket de to mænd bag mig også gjorde. "Hvad fik I?" spurgte jeg og kiggede hårdt på Rachel. Hendes blik fløj fra de to mænd bagved mig til direkte ind i mine. Hun løftede sit ene øjenbryn, "noget." svarede hun flabet, svang håret og begyndte at gå ned langs gangen, med to mænd inde fra rummet af efter hende. Hendes væremåde og flabethed irriterede mig grænseløst. 

"Og hey," hun vendte sig pludselig rundt og kiggede direkte ind i mine øjne igen, "bare smid drengen derind."

De to mænd bag mig mumlede et javel, før de tog hårdere fast omkring mig og løftede mig nærmest op fra jorden i mine arme. Den ene slap med sin ene hånd for at åbne døren til et mørkt rum, hvor jeg kan høre en høj vejrtrækning derinde fra. En tanke går igennem mig om de vil smide mig ind til et dyr eller noget i den stil. Men hurtigt bliver jeg lettet da jeg hører den savnede stemme råbe højt med en skinger lyd. 

"Bird!" 

Mændene svang mig to gange, før de kastede mig ind i det mørke rum, hvor jeg ramte gulvet hårdt, så jeg gav et støn fra mig. Mine solbriller var ved at falde af, så dem fik jeg i en fart sat på plads igen. "Bird!" gentog Jenny og jeg så en skikkelse bevæge sig i mørket hen mod mig. Jeg smilede til hende, selvom jeg ikke vidste om hun kunne se det. 

To arme blev placeret omkring mig, og jo tættere på hun kom, jo tydeligere blev hun. Hendes øjne var fugtige, så det de havde 'fået' må nok være noget med Jenny at gøre. Tanken om hendes møddom ruller ind over mig, men straks kommer jeg i tanke om det må være hendes fars penge. Jeg havde ærligtalt lyst til at slå mig i hovedet, for at kunne tænke en anden tanke. 

"Jeg, jeg," begyndte hun at stamme med en rystende stemme, "jeg var så bange for der var sket dig noget, Bird." jeg kunne mærke et smil automatisk poppe op på mine læber. Jeg svarede hende ikke, fandt bare frem til hendes ryg i mørket og trak hende tættere ind mod mig. 

Jeg rettede hurtigt på min hue der sad underligt efter jeg landede på gulvet og kigge på hende. Mit hjerte satte farten op blot ved synet af hende og jeg smilede. "Jeg er så glad for at du er okay." sagde jeg og kyssede hende næsten i håret, men stoppede mig selv få millimeter før jeg nåede hendes brune lokker. 

"I lige måde Bird," sagde hun og tog så en dyb indånding, "men jeg er nød til at spørge dig om noget."
Hun trak sig en smule væk, hvilket gav mig lyst til at trække hende tilbage, men først ville jeg lige lade hende tale. Hun lænede sig hen til mig og derefter havde jeg mulighed for at se tydligt og se, at hun kiggede mig direkte i øjnene. 

"Hvem er du?" 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...