Flying Bird | One Direction

Jenny Jones er datteren af Englands rigeste mand, og hun havde ikke ligefrem troet, at hendes liv ville tage en stor drejning af den grund. Et af Londons største bander er ude efter hendes fars penge, og det er her de 5 agenter Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn kommer ind af billedet. De har fået til opgave at finde medlemmerne i banden og skaffe dem af vejen. Dog får Louis ikke lov til, at deltage i alle morskaberne da han har fået til opgave, at beskytte Jenny gennem missionen. Jenny slår straks hånden i bordet og nægter, at have en "bodyguard" i hælene da hun, i hendes verden, sagtens kan klare det på egen hånd. Men med mord, pistoler og blod kan Louis ikke lade Jenny være ubevogtet og går derfor undercover med dæknavnet 'Flying Bird' |Drengene er IKKE kendte.

26Likes
34Kommentarer
18182Visninger
AA

17. 16 | "Hold nu kæft og tag ham med."


Mit hjerte begyndte at banke hurtigere end nogensinde før. Skriget gentog flere gange i mit hoved, og jeg har aldrig nogensinde været så sikker før - det var Jennys. Den specielle måde hun skriger på, det var hundrede procent.  Jeg havde ærligtalt ingen idé om, hvor jeg skulle gøre af mig selv, eller hvad fanden jeg skulle gøre. En del af mig sagde jeg skulle kontakte drengene omgående, men en anden del af mig sagde jeg skulle gøre det her alene. For det var nemlig min pligt, det var min skyld at hun blev taget.

Lyden af en dør lukkes, får mig tilbage til virkeligheden igen. Svagt hvidt lys ses i mørket, hvilket jeg forfølger og ender hen til en råden slidt lille hytte. Jeg bider mig i læben og overvejer igen, hvad fanden jeg skal gøre. Det mest smarte var nok at ringe til drengene og fortælle dem, jeg har fundet deres skjulested - og de så sender forstrækning herud. Men alligevel, på den anden side så ville jeg blive sat i så godt et lys, hvis jeg redder hende på egen hånd. Jeg mener, både for Jenny, men også for James. Jeg ville sikkert få mit job tilbage. Jeg ville sikkert blive månedsmedarbejder. Jeg ville slå Liams lederolle fuldstendig ned. 

Vinduerne var dækket til, men dog var der en lille revene i siden, så jeg godt lige kunne kigge ind. Mit hjerte bankede i en sindssyg hastighed, da jeg sneg mig derhen så lydløst som muligt. Der var stilhed derinde, indtil et højt stop blev råbt. Det gav et sæt i mig. 
"Nå, du vil have jeg forsætter? Med glæde."

Lyden af en viskestykke der svitser mod en hud høres, men jeg tror næppe der bliver brugt et viskestykke. Det knurre i min krop med tanken om at hun bliver misbrugt lige nu, og jeg egentlig ikke kan gøre noget - det ville være dumt at blive opdaget så hurtigt. Jeg sætter mig på knæ og løfter mit hoved op til den lille revne i træ bjælken, der er blevet sat for. Det skarpe hvide lys blænder mig i få sekunder, men solbrillerne hjælper hurtigt og jeg kan derfor hurtigt se direkte ind i det lille rum. Mit blik falder på Jenny, og det giver mig et sus i maven.

Hendes arme var helt fulde af ud ud tørret blod. Hendes nye dyre læderjakke, som hun havde fået i fødselsdagsgave, var blevet revnet fuldstendig så man nærmest ikke kunne kalde den en læderjakke mere. Hendes hoved er bøjet forover, så jeg ikke kan se hendes ansigt. Mit blik rykker sig hen til en ret buff mand, der faktisk ligner Mark en del. Han står med et selvsikker tilfreds smil på læberne, mens han svinger lidt med sin pisk og glider den truende over Jennys hud. Jeg bider mig i læben og er så tæt på at bare smadre vinduet og gribe ind, da døren pludselig bliver smækket op.

En ung mand kommer ind, han står i få sekunder og kigger på dem, før han træder nogle skridt frem og giver den buffede mand et slag i hovedet, så han falder om. Jeg kigger forvirret derind, ham knægten så ret bekendt ud.  Han sætter sig ved siden af Jenny og siger et eller andet til hende, mens han ligger en hånd på hendes skulder, som giver mig et sus i maven. En irriterende følelse kører gennem min krop, men hurtigt ryster jeg den af. Der var ikke tid til latterlige følelser nu, jeg skulle tænke hurtigt. 

Hvis det var her hele banden befandt sig, så kunne jeg ikke gøre det her alene. Jeg var nød til at kontakte drengene og be' om deres hjælp. Alt andet var også direkte latterligt at gøre. Tænk jeg bare i få sekunder havde overvejet at kunne klare det her helt selv, når jeg godt ved, at jeg aldrig er god nok. Jeg rejste mig forsigtigt op fra hug, mens jeg holdt vejret for at være så lydløs som muligt. Jeg vender ryggen til huset og begynder at sætte i fart, for at komme væk herfra til en råben får min krop til at fryse fuldstendig. 

"Hey!" Uden kontrollen over min krop står jeg dybt frosset, mens mit hjerte slår flere slag over. "Hvad fanden laver du her?" stemmen blev højere og jeg kunne mærke, han var kommet tættere på. "Svar mig dreng, hvad laver du her?" 
"Josh, hold nu kæft og tag ham med." lød der en dyb stemme lidt længere væk, "måske ved han allerede for meget." 
"Jeg har set dig før." jeg kunne mærke Josh gik tættere på mig, og frygten om at han ville rive min hat og solbriller af fløj rundt i min krop. "Josh! Tag ham nu bare med forhelvede." 

"Det var dig der dansede med Jenny til ballet. Hvad er det nu dit navn er.. Brad?" han griner hånligt og tager hårdt omkring min arm. Jeg bider mig i læben for ikke at udbryde et støn af smerte. "Bird." mumler jeg lavt. Hans tag omkring mit hånd var så stramt, at jeg ikke kunne gøre noget for at løsrive mig. Hvor fanden fik den tynde knægt alle sine muskler fra?  "Er du kommet for at lede efter din pige?" grinede han igen, og begyndte at trække mig med. Selvom jeg prøvede at stå i mod, kunne jeg ikke andet end at følge med. Han var så stærk.

"Nu skal du nu lige huske, at hun er min prinsesse." han smiler tilfreds uden at kigge på mig, "jeg ved ikke om du så det, men vi blev kårret som ballets konge og dronning." 
"Jeg er ligeglad." hvæser jeg lavt og prøver at vride mig fra med en hård bevægelse, og utroligt nok kom jeg fri fra hans greb. Som jeg troede jeg havde mulighed for at stikke af, gik der få sekunder før jeg blev slået hårdt i ryggen, hvilket fik mig til at bryde sammen. 

Personen der tilhørte den dybe stemme fra før, var pludselig i en utrolig fart kommet herhen. "Jeg sagde jo at du skulle tage ham med, ikke alt det snik snak." Som jeg lå nede på jorden og jamrede over smerten i min krop, så jeg hvordan han var iført en flot dyr smoking. Han måtte være rig. "Undskyld Chef." Josh bukkede foran ham, før han rev fat i min arm og trak mig op. Det føltes nærmest som om han trak min arm af, så hårdt et ryk han gav mig.
"Hvem er den knægt?" sukkede Chefen og sendte mig et hårdt blik, før han kiggede ned i sin telefon. Josh samlede mine arme bag mig og holdte dem tæt fast sammen, "han er en af gidslet nærmeste."

"Måske kan vi få nogle infomationer ud af den knægt, ikke brug så slemme metoder at han dør." han mumlede og lavede et tegn til at vi skulle gå. "Javel Chef." Josh nikkede og derefter begyndte at trække i mig. "Og Josh,
Med et stoppede han brat op, så jeg gik ind i ham - det resulterede til jeg fik et hårdt slag på brystet. "Sig til gidslet jeg gerne vil snakke med hende." Josh nikkede endnu engang, også forsatte vi ind i det slidte hus.

Her duftede forfærdeligt af olie blandet med alkohol. Desuden var her virkelig meget røg herinde, at det var nærmest som at blive kvalt. Vi kom direkte ind i et rum, hvor det eneste der stod var et bord i midten med en lampe ovenover der lyste rød. Omkring bordet sad et par mænd og røg, og derefter en lyshåret pige i let påklædt tøj. Jeg rynkede bryn og kiggede på hende en ekstra gang. Det var Rachel, Jennys veninde. 

Hun sad ovenpå en af mændene og fniste, mens de delte en joint. Forvirret kiggede jeg bare ned i jorden igen, da jeg havde svært ved at tro mine egne øjne. Var Rachel en del af det her? Josh åbnede en dør og direkte smed mig ind i et mørkt rum, der heldigvis ikke var fyldt med så meget røg. Jeg landte hårdt på det hårde gulv og denne gang stønnede af smerte. "Hold din kæft og bliv herinde." mere blev der ikke sagt, før Josh lukkede døren og der lød et klik, hvilket betød den blev låst. 

Jeg satte mig op, trods smerten i min krop og tog en dyb indånding. Jeg kunne ikke andet end bare sidde og kigge ud i mørket. 


Nej nej nej, så blev Louis også taget! Mon han finder en måde at slippe ud og hjælpe Jenny på? Og hvad mon Chefen vil snakke med hende om? Like og kommenter gerne. <3 - Laura. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...