Flying Bird | One Direction

Jenny Jones er datteren af Englands rigeste mand, og hun havde ikke ligefrem troet, at hendes liv ville tage en stor drejning af den grund. Et af Londons største bander er ude efter hendes fars penge, og det er her de 5 agenter Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn kommer ind af billedet. De har fået til opgave at finde medlemmerne i banden og skaffe dem af vejen. Dog får Louis ikke lov til, at deltage i alle morskaberne da han har fået til opgave, at beskytte Jenny gennem missionen. Jenny slår straks hånden i bordet og nægter, at have en "bodyguard" i hælene da hun, i hendes verden, sagtens kan klare det på egen hånd. Men med mord, pistoler og blod kan Louis ikke lade Jenny være ubevogtet og går derfor undercover med dæknavnet 'Flying Bird' |Drengene er IKKE kendte.

26Likes
34Kommentarer
18176Visninger
AA

13. 12 | "Jeg er.. bare ikke god nok."


"Hvornår fanden vågner han?"

Mit hoved dunkede som en sindssyg, og jeg var så bange for, at hvis jeg åbnede mine øjne, ville alt dreje rundt. Jeg kunne mærke, at jeg lå i en dejlig blød seng og havde noget utrolig blødt løst tøj på. "Tag det nu med ro og giv ham god tid.." lød det omkring mig. Pludselig var der en der tog hårdt fat i min arm og begyndte at ryste i den, hvilket fik mig til at åbne mine øjne. 

De kraftige hvide vægge blænede mig i få sekunder, før jeg endelig vendte mig til lyset igen. Forvirret lå jeg der, med James og de andre drenge omkring mig. "Det var på tide du vågnede!" hvæsede James og slap med et min hånd. Jeg trak den til mig og mærkede, hvordan den langsomt begyndte at summe. "Hvad sker der?" spurgte jeg hæst, og hostede derefter. "Vi skal tilkalde en sygeplejeske." lød det fra Liam, som var på vej ud af rummet, indtil James greb hans arm og trak ham hårdt tilbage. "Ingen forlader det her rum." lød han alvorligt. 

Jeg mærkede hvordan mine håndflader blev svedige. Hvad var det lige der sker? Stilheden lagde sig over os, mens de bare stod og kiggede på mig, hvilket jeg fandt lidt upassende. "Okay Louis," brød Harry den endelig og satte sig på en stol, ved siden af min seng. "Du kan godt huske, du hedder Lous ikke?" 

Jeg rullede øjne, "selvfølgelig kan jeg det. Og du hedder Harry, og han hedder Liam, og han hedde-" jeg nåede til James og stoppede brat op, da alvoren brændte i hans øjne. Forsigtigt sænkede jeg min hånd og kiggede over på Harry igen. Han bed tænderne sammen og tog en dyb indånding. "Igår Louis, der var du til skolebal med Jenny, for at holde øje med hende. Uheldigvis skete der så det at-" 

"Du fucking lod dem tage hende!" råbte James vredt og trådte et skridt nærmere hen til min seng, hvilket gav mig et sus i maven. "Du lod dem tage min datter!"
Mit hoved begyndte at dunke igen, over hans høje råben. "Hv-hvad?" spurgte jeg lavt og kiggede hen på Harry, for at få hjælp, men han sad bare og kiggede ned i sit skød. "Jenny blev taget af dem igår." sagde han lavt. 

"Men men!" prøvede jeg og følte pludselig, at jeg havde svært ved at trække vejret, "jeg.. det.." 

"De ankom til skolen, hele banden, og truede alle de andre elever, men dog blev ingen af dem skudt eller taget. Efter Jenny blev taget, kom de sikkert hjem og politiet blev kontaktet, men dog for sent." 
"Jeg stolede på dig, Louis Tomlinsom." sagde James lavt, "har du en ordenlig forklaring for, at jeg ikke skal fyre dig på stedet?!" 

Et sus gik igennem min mave og et lille gisp røg nok også ud af min mund. "Je..Jeg.." 
"Louis Tomlinsom." råbte James højt, så hele hospitalet sikkert også kunne høre det, "du er fyret!" 



Da drengene og James havde forladt bygningen, kom en sygeplejerske ind til mig, for at høre hvordan det gik med mig. Jeg fortalte hende, at jeg havde det fint, selvom jeg havde det forfærdeligt; jeg havde mistet mit job. Jeg burde havde vidst det var for farligt, at være ene vagt, når det omhandlede et skolebal. Jeg burde havde lurret, at de ville komme i går. Der havde jo hængt plakater rundt over det hele i området. Det var jo den perfekte mulighed for at rykke ind - og de tog den. 

Sygplejskeen fortalte mig dog også, at jeg var fundet bevidstløs på gulvet, og havde mistet en masse blod. Det forklarede hvorfor jeg ikke kunne huske særlig meget fra igår. Hun sagde også, at hvis der var gået få minutter mere, så var jeg død. 

Jeg måtte havde blevet slået ned af nogen medlemmer fra banden, får de løb afsted med Jenny. Det hele var min skyld, hvis jeg havde taget mig lidt mere sammen og ikke havde leget en useriøs skoleelev på dansegulvet, havde det her nok ikke sket; jeg ville havde sprunget til i en fart og fået Jenny væk hurtigst muligt. 
Jeg forstår godt James valg, jeg var alt for ukoncentreret og dur slet ikke til det job. Jeg er ikke god nok til alt den pres og overblik. 

Det var bare utroligt.. Normalt takler jeg situationer bedre, end det der skete igår. Jeg ved virkelig ikke hvad der gik af mig, det var som om alt jeg kunne tænke på, var hvordan jeg kunne få Jenny til at tilgive mig og.. hendes øjne. 
Jeg ved ikke; da jeg fik hende ud og danse pardans igår, lyste hendes øjne bare så smukt op, og jeg så nærmest på hende, som jeg aldrig har set på hende før. 

Det var som om, alt arbejdet blev sparket væk for en stund. At jeg ikke længerede tænkte på hende, som mit arbejde. Ikke længere tænkte på, at jeg bare skulle beskytte hende, fordi James har givet mig den ordre. Det var nærmest som om, jeg nød dét. Nød at skulle være tæt på hende og beskytte hende hele tiden. Jeg ved ikke hvad der skete.. 

Jeg ankom hen til James' hus med taxi og så, Harry stod ude foran. Da han fik øje på mig, gik der ikke længe før han var henne ved mig. "Louis.." mumlede han lavt, "vi er sgu meget kede af, du er blevet fyret." 
Jeg trak på skulderne, "tja.." han lagde en hånd på min skulder, "vi har ellers prøvet at forklare ham, at det ikke var din skyld, men uden held." 
"Spar jeres ord.." mumlede jeg lavt, "det hele var jo min skyld. Jeg dur ikke til det her job Harry, jeg er.. bare ikke god nok." Han fjernede sin hånd, "du må hellere se at komme væk herfra. Hvis James ser dig, tilkalder han nok.. vagterne." 

Jeg nikkede hurtigt, "jeg var bare lige kommet for at hente mine ting." 
"Vi har pakket dem for dig. Her." Harry rakte mig min kuffert, "hey mand, op med humøret. De andre drenge er sgu ked af, de ikke lige kunne sige farvel, men.. Vi kommer og besøger dig hurtigst som muligt, okay?" 
"Jeg vil gerne have lidt tid for mig selv i en periode.." mumlede jeg lavt, "men tak, hils de andre og sig tak for samarbejdet." 

"Vi kommer til at mangle dig og dine sindssyge humor Louis." Harry trak mig ind til et hurtigt kram, "Du er en bedsteven i verdensklasse." 
Jeg smilede kort til ham, "tak Harry." 

Han klappede mig to gange på skulderen, før han forsvandt ind i huset igen. Jeg tog en dyb indånding og kiggede op på det store høje hus. Alle disse år i arbejde med de drenge er væk nu. Sådan bliver det ikke igen. 
Det bliver godt nok mærkeligt at vågne op og ikke tænke på, om man får den dårlige dørvagt i dag eller ikke. Det bliver et helt anderledes liv og hverdag nu, og jeg ved sgu ikke lige helt om jeg skal smile eller græde over det. 

Jeg satte mig ind i taxien igen, som jeg også blev kørt hertil i. "Bare kør mig til det nærmeste hotel." 

Efter nogle få minutter, blev jeg kørt hen til et gammelt motel, som lå midt ude i ingenting. Forvirret vælger jeg da at stige af, selvom jeg bad om at blive kørt til et hotel. Jeg går ind og bestiller et værelse, og forklarer, at jeg nok skal sove her i nogle par nætter. "Et enmandsværelse til Louis Tomlinsom, så gerne." lyder det fra den mørke mand, der sad i reservationen. "Tak fordi du valgte at overnatte her. Vi får ikke rigtig særlig mange kunder fortiden." 

Jeg skævede ligeglad, "hvorfor dog ikke det? Det er da et nydeligt sted, I har her." løj jeg.
"Tja, af en eller anden grund siden vores faste kunder er flyttet tilbage hertil, er der bare ingen der er tjekket ind. Jeg ved sgu ikke, om de skræmmer dem væk, eller noget." grinede han og rakte mig nøglen. Forvirret tog jeg imod den. Hvis han dog bare vidste, hvor ligeglad jeg var. 

Mit rum, værelse, hytte, hus, shelter, eller hvad man dog skulle kalde det, lå inde blandt en masse ukrudt. Jeg havde da en fin lille græsplæne ved siden af, som så ud til, at det aldrig nogensinde var blevet slået. Hvis det var rigtig det manden sagde med, at han havde nogle faste kunder som boede her, forstår jeg dem da godt nok ikke. Her var forfærdeligt, og her stank som en i helved. 

Jeg stak den nøglen ind i det halvrustne nøglehul der sad i den slidte dør, og prøvede at drejede den rundt, men det hjalp sgu ikke helt. Den kunne sagtens komme ind i hullet, men gad bare ikke at dreje rundt. 
"Forhelvede," muggede jeg irriteret og slog en hånd ind på døren. 

"Hey, skal du have hjælp?" 

Et gisp røg ud af mine læber, og jeg vendte mig hurtigt rundt. En ung dreng iført en sort hættetrøje med hætten oppe og korte sorte shorts stod forsigtigt og smilede til mig. Jeg trådte et skridt væk fra døren, "ja tak. Det gider ikke rigtig at virke." 
"Sådan var det også første gang, da vi flyttede herhen." han gik hen til døren og tog sin hætte ned, "det virkede heller ikke særlig godt." 

"Undskyld jeg spørgere men, hvorfor vælge det her sted? Det er da vildt-" 
"Ja, vi ved det godt." smågrinede han, "vi skal bare være lidt på afstand med andre. Hvis du forstår." uden besvær drejede han nøglen rundt og fik døren op.
"Det var så lidt." han trådte tilbage og sendte et smil til mig. Hurtigt genkende jeg ham. Det var ham Jenny havde danset med, efter hun var gået fra mig. Josh, eller hvad han nu hed. "Tak." sagde jeg hurtigt og kiggede lidt undrede på ham. 

Hvorfor boede han dog på et skod motel? 


Så blev Louis altså fyret! Og Jenny er stadig kidnappet. Hvad tror I der kommer til at ske nu? Og hvad laver Josh på et skod hotel midt om aften, ude i ingenting? ;) Kommenter, like og favoritiser meget gerne, det ville betyde meget for os xx

- Natacha <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...