Flying Bird | One Direction

Jenny Jones er datteren af Englands rigeste mand, og hun havde ikke ligefrem troet, at hendes liv ville tage en stor drejning af den grund. Et af Londons største bander er ude efter hendes fars penge, og det er her de 5 agenter Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn kommer ind af billedet. De har fået til opgave at finde medlemmerne i banden og skaffe dem af vejen. Dog får Louis ikke lov til, at deltage i alle morskaberne da han har fået til opgave, at beskytte Jenny gennem missionen. Jenny slår straks hånden i bordet og nægter, at have en "bodyguard" i hælene da hun, i hendes verden, sagtens kan klare det på egen hånd. Men med mord, pistoler og blod kan Louis ikke lade Jenny være ubevogtet og går derfor undercover med dæknavnet 'Flying Bird' |Drengene er IKKE kendte.

26Likes
34Kommentarer
18160Visninger
AA

12. 11 | "Én forkert bevægelse og vi skyder hjernen ud af ham."


Bird afsluttede vores dans med at snurre mig om så det kilede i maven. "Biiird." grinede jeg og landede perfekt i hans arme. "Tak for dansen." sagde Bird og smilede. "Skulle det være en anden gang." svarede jeg smilende tilbage og fik det til, at lyde som om det var mig, der havde budt ham op til dans selvom det var stik modsat. DJ'en trådte tilbage til sin pult og startede noget musik med lidt mere gang i. "Her står jeg af, jeg er ikke så god til at danse." sagde Bird, smilede skævt og vendte sig så om. Jeg greb hans ene håndled og satte hælene i jorden, "bliv. Jeg lærer dig det." fik jeg sagt og kiggede bedende på ham. Han sukkede, "Jenny, det er virkelig slemt. Jeg kan ikke danse."

Jeg stak underlæben ud og lavede hundeøjne, "Please? Jeg har ikke andre at danse med."
"Det passer ikke. Du kan få alle og enhver til at danse med dig, du er jo Jenny Jones." sagde Bird så og jeg sukkede irriteret. "Du er jo Jenny Jones." efterlignede jeg med en dyb stemme, "er du klar over hvor træt jeg er af at høre det? Alle siger det; "Du er Jenny Jones, du kan få alt hvad du vil." "OMG du er Jenny Jones, hvordan er det at kunne få alle fyrene?" "Hvordan er det så at være 'Jenny Jones'?" 
Jeg er træt af det, Bird!"

Bird kiggede overrasket på mig og blev tav. "Undskyld." sagde han og kiggede ned i jorden. "Whatever." mumlede jeg og forlod ham alene på dansegulvet.


"Kom her babe." siger Josh og trækker mig over til ham. Han lægger sin arm om min talje og hviler sin hånd på min venstre hofte. Bird har jeg ikke set meget til siden jeg forlod ham for kort halvanden time siden. Rachel har danset non-stop med singlefyrene på footballholdet mens Josh - anfører af holdet - har danset med mig og været en rigtig gentleman. Lige nu har DJ'en pause og for første gang i aftne kører musikken ikke. "Nogle der skal have noget fra punchen?" spørger lucas - en af spillerne på holdet - og peger på punchen over på den anden side af kantinen. Josh rækker ham mit og sit glas, "fyld dem her op" siger han og hurtigt er Lucas og Rachel gået.

Pludselig bliver al snakken overslået af en høj pibelyd og alle holder sig panisk for ørerne. Vores rektor går op på scenen med en mikrofon i hånden og jeg regner hurtigt ud, at det var ham der havde haft mikrofonen for tæt på noget andet. "Ja, så er vi nået til den tid på aften hvor vores fest skal have en dronning og en konge. I har alle stemt på kandidaterne og dem vil vi meget gerne se heroppe. Som kandidat til dronning har vi Rachel Smith, Rose Valentine, Amber Winters og Jenny Jones. Som kandidat til konge har vi Josh Hudson, Lucas Puckerman, Mike Adams og Jesse Rutherford!" 

Jeg løsriver mig fra Josh's greb og begiver mig op på scenen med de andre piger. Jeg kender Rose og Amber godt - selvfølgelig også Rachel, sjovt nok - og kampen om at blive ballets dronning havde været hård for de andre. Jeg derimod er ligeglad om jeg bliver ballets dronning og har mere sørget for at 'markedsføre' de tre andre. "Trommehvirvel tak." siger rektor og DJ'en gør som fortalt. Rektor får afleveret to kuverter - med et kikset guldmærke på hver, som forestiller en krone og et diadem - af en elev fra elevrådet og elevrådsformanden, Freya Horan, Nialls lillesøster, stiller sig ved siden af vores rektor. "Vores nye konge er... Josh Hudson!" 

Folk bryder ud i klapsavler og pifter da Josh får overrakt sin krone. Han smiler charmende til folk og ved udmærket godt han er bedre end alle andre. "En konge behøver sin dronning som i år er... Jenny Jones!" 
Klapsalverne runger igen da jeg træder frem og får diademet i håret. Jeg kigger undskyldende over på Rachel, "undskyld." mimer jeg, men det eneste jeg får tilbage er et skuffet blik også er hun smuttet. "Kom så smukke, lad os danse!" siger Josh og trækker mig ned fra scenen. Stille musik kommer på og Josh lægger sine hænder på mine hofter og tvinger mig dermed til, at lægge mine om hans nakke. 

"Sikke en smuk dronning jeg har fået." siger Josh så og jeg nikker bare hurtigt, kigger efter Rachel i mængden af mennesker, men hun er væk. Pis. "Vil med hjem til mig efter festen?"
"Huh?" spørger jeg ukoncentreret og kigger igen på hans ansigt der er smule blåligt efter lysene i kantinen. "Vil du med hjem til mig efter festen?" spørger Josh så og smiler skævt. Han læner sig ned til mit øre, "vi er alene."
"Øh.." begynder jeg og leder efter en god undskyldning, "det kan jeg desværre ikke, jeg skal sove hos Rachel." Josh sukker, "kan du ikke aflyse?" 

Jeg ryster på hovedet, "det er noget vi har planlagt længe, Josh, og efter det her skylder jeg hende det." 
"Efter hvad?" spørger Josh og rynker bryn, en smule småirriteret over mit svar. "Efter jeg blev dronning og hun ikke gjorde." svarer jeg og sukker let. "Fint." svarer Josh sammenbidt og forlader mig så på dansegulvet. Alene.
Alles øjne ligger sig på mig og jeg mærker pinligheden stige. Crap. Jeg skynder mig ud af rampelyset og de diverse elever flytter sig hurtigt til siden da jeg hastigt går mod udgangen. Jeg må finde Rachel.
Jeg går til højre og mod pigetoilettet. Enten er hun dér eller på biblioteket. "Jenny!"

Jeg vender mig hurtigt om og ser Bird komme løbende. Jeg sukker og fortsætter i samme retning som før. "Jenny, vent!" råber Bird, men det eneste jeg gør er, at sætte farten op. Jeg drejer til venstre ned af en tilfældig gang og begynder at småløbe. Jeg kigger mig over skulderen og ser, at Bird er overraskende tæt på. Han må være i god form. 
Jeg fortsætter i mit kluntede småløberig men mærker så en hånd på min skulder og bliver brat stoppet. "Du kan ikke løbe fra mig, Jenny." siger Bird halv forpustet efter hans vellykket forsøg på at fange mig. "Jeg kan stadig nå at løbe væk." siger jeg hurtigt og vrider min skulder til den ene side, i håbet om, at han mister grebet. 
Men nej, uheldigvis holder han godt fast.

"Jaså?

Jeg sukker utilfreds, "hvad vil du, Bird?"
"Hvorfor gik du?" spørger han så og slipper endelig grebet om min højre skulder. "Jeg skal finde Rachel. Jeg.. Jeg tog hendes krone fra hende og det fortjener hun ikke." svarer jeg ham, "må jeg godt gå nu?" 
Han ryster på hovedet, "kun hvis jeg må hjælpe dig." 
Jeg sukker lydløst, "fint." Han smiler tilfreds og jeg føler trangen til at slå ham, men lader hver. "Hun er højst sandsynligt på pigetoilettet." siger jeg så og begynder at gå mod det det hvide skilt, det bliver lyst op af månens lys, og som hænger over drenge-og pigetoiletterne. Bird følger trop på min ene side i stilhed.

"Nu må nok hellere vente her." siger jeg så da vi når derhen og skubber den brune dør halvt op. Bird nikker kort og læner sig op af væggen mellem toiletterne. Jeg skubber døren helt op og smutter så ind. Den knirker forsigtigt da den lukker i og jeg træder varsomt på gulvet, som var fliserne giftige. "Rachel?"
Et snøft høres, "gå." 
Bingo, det er hende. "Rachel, undskyld. Hvor skulle jeg vide fra, at folk ville stemme på mig? Jeg troede virkelig jeg havde gjort det tydeligt at jeg ikke ville vinde, det gjorde jeg virkelig." siger jeg og bukker mig ned for, at kunne se under de tynde døre til båsene med toilet. Jeg går langsomt forbi dem der er tomme og finder hende til sidst i det 3. sidste. 

"Hører du overhovedet hvad du selv siger? Gu vidste du godt de ville stemme på dig! Du er både lækre, pænere og rigere end mig, Rose og Amber tilsammen! Du gjorde ikke en skid for at få folk til at lade hver med at stemme på dig, du behøver kun at hilse på nørderne, så har du en hel hær af grimme og nørdede mennesker i din hule hånd! Og det ved du. Sportfolkene stemmede på dig, kloge-ågerne stemmede på dig, de upopulærer stemmede på dig, alle stemmede på dig! Og hvorfor? På grund af din åndsvage far og hans åndsvage penge!" Ordene forlader vredt Rachel mund og jeg mærker mit hjerte sætte farten op. "Hvis det er sådan du føler, så tror jeg ikke længere vi to kan have et venskab. Farvel, Rachel." svarer jeg hende roligt selvom tårerne hurtigt dannerne sig i mine øjenkroge. Jeg river vores venindehalskæde af og skubber den ind til hende.

"Hvordan gik det?" spørger Bird, der stod og legede med en løs snor han nok havde fundet på gulvet, da jeg kommer ud. "Vi er ikke veninder mere. Hun sagde, at alle stemte på mig på grund af min far og hans penge. Hun gik over grænsen, Bird." svarer jeg ham og tørrer de sidste tårer væk, "Jeg tror bare jeg tager hjem nu, jeg er ikke rigtig i festhumør. Skal du have et lift?"
Bird nikker, "tak." 
Jeg svarer ham ikke men begynder blot af gå tilbage til festen for at hente min læderjakke. Stilheden ligger sig over os og det eneste man kan høre er lyden af vores sko der hist og her bliver slæbt over gulvet. Pumpende musik høres da vi drejer op af en af gang og lys skinner ud gennem kantinens små firkantede vinduer. Bird er en gentleman og åbner døren for mig da vi når derhen.

"Jeg henter lige min jakke!" råber jeg for at overdøve den høje musik og de glade, højrystende elever. Jeg maser mig igennem flokke af dansede mennesker og når endelig hen til garderoben som - i dagens anledning - har fået sin helt egen "bod" længst væk fra scenen. "Nummer?" råber vores pedel og jeg rækker ham den lille seddel med nummeret 99 printet på. Han smider den i skraldespanden og går over efter min jakke. Han rækker den til mig, "fortsæt god aften!". Jeg nikker bare og tager den hurtigt på. Jeg spejder over mængden af mennesker og spotter Bird på den anden side af kantinen, stadig stående ved døren. Jeg kæmper mig igen igennem masende elever og er rigtig godt træt af denne her fest. Mens jeg går i mine egne tanker, høres et brag der overdøver musik, elever og alt andet. Skrig tager over og før jeg når at se mig om, har alle lagt sig ned på deres knæ på det beskidte gulv under dem. Jeg er ikke opmærksom og ender med, at være den eneste stående og med frit syn over hele kantinen. Jeg kan nu se hvad, der skabte det høje brag; Seks maskerede mænd står ved kantinedørene og har hver en til to pistoler.

"Jenny, se at komme væk!" råber Bird så højt og jeg finder ham hurtigt i et tæt greb af to maskerede mænd. En af mændende sparker ham i maven og får ham til at knække sammen. "Bird!" udbryder jeg og løber panisk over mod ham, men det er svært når alle lægger på gulvet i panik. En anden mand sætter en pistol på hans tinding, "én forkert bevægelse og vi skyder hjernen ud af ham." siger han med en dyb stemme og jeg stopper brat op, skrækslagen. "God pige." siger han så, "alle forbliver nede ellers skal jeres forældre meget snart holde begravelse!" Jeg synker en stor og klam klump og kigger ned, rundt omkring mig, overalt. Folk ligger med hænderne på hovederne, græder, hulker, holder om hinanden.

"Shh." mimer jeg til en pige som hulker højt da vi får øjenkontakt. Hun lukker hårdt øjnene i og bider i sine knoer. "Hent hende til mig." beordrer en mand og straks er tre mænd på vej over til mig. Jeg står i et hav af mennesker, et hav af mennesker som er mine klassekammerater. De tre mænd har hurtigt fået banet sig vej hen til mig og før jeg når at tælle til tre, er har blevet smidt op på ryggen af den ene mens de to andre går bagved. Jeg får øjenkontakt med flere af mine venner som ligger på gulvet, magtesløse og bange. Mit hjerte hamrer, mit hoved kører rundt og angsten er tydelig i mit blik. "Før hende ud i vognen." siger en mand og det sidste jeg ser er mine skræmte klassekammerater og Bird som ligger bevidstløs på det kolde kantinegulv. 


Åh nej! Jenny er blevet kidnappet til hendes skolefest! Hvad tror I der sker nu? Og hvad med hendes klassekammerater, vil der ske dem noget? Kommenter meget gerne hvad I tror og så håber jeg I kunne lide kapitlet - Natacha xx. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...