My Savior

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Igang
Det der skulle have været en hel almindelig bytur for Isabell og hendes to veninder, gik hen og blev til mareridtet alle unge mennesker frygter. Voldtægt. Dette skete for Isabell, imens hendes to veninder forsvinder. Hun slipper dog væk, men nu med ar på sjælen. I paparazziernes søgelys, for hende til at flygte fra New York, til en ukendt by, hvor en mystisk person hjælper hende til et hus, med to andre drenge, udover ham selv. Hvad sker der i huset, opstår der følelser eller had, hvad skete der med hendes veninder, er hun stadig i søgelyset, og kender drengene noget til Isabell? Find ud af det i: My Savior. (indholder stødende scener og sprogbrug, læses på eget ansvar)

25Likes
5Kommentarer
3159Visninger
AA

5. Who The Fuck Are They?

NO. lll                                                                                   "Ikke rettet igennem"

 

Niall åbnede døren for mig, altså døren der førte ind i huset, og jeg blev mødt af en del larm, men få drenge stemmer, med pigestemme indblandet.

"Hvad fanden, er det Nialler der allerede er hjemme" hørte jeg en råbe inde fra det jeg havde en formodning om at være en stue.

"Fik du hentet st....." Blev der sagt før en dreng var stoppet op i dørkarmen, og lignede en der skulle til at tabe kæben.

"Niall. Vi skal tale sammen NU!" Sagde den samme dreng, dog med en hårdere stemme denne gang.

Niall satte hurtigt mine ting på gulvet, her i entréen, og forsvandt op af trapperne, der var lige foran mig, sammen med drengen.

Drengen der havde tabt kæben da han havde set mig, lignede en på Nialls alder, og han var bestemt heller ikke grim, ordet "lækker" passede rimelig godt på ham, for helvede Isabell, stop dig selv.

”HVAD FANDEN TÆNKER DU PÅ MAN! ” kunne jeg høre der blev råbt oppe fra et rum, og hvis jeg ikke tog meget fejl, var det ham drengen og Niall der diskuterede.

”DU VED HVORDAN JUSTIN BLIVER NÅR HAN ER FULD, OG NÅR HAN KOMMER HJEM FRA BYEN, FOR SELVFØLGELIG ER HAN FULD SOM ALTID” Der blev stille der oppe fra. Hvem var ham der Justin der blev råbt om, og hvorfor var det så stort et problem at han var fuld.

”JAMEN JEG GEMMER HENDE BARE. I HVERT FALD SÅ LÆNGE HAN ER FULD! ” kunne jeg nu høre Niall råbe tilbage. Det var simpelthen mig de snakkede om. En nervøsitet dukkede op i mig, burde jeg bare at flygte, inden ham der Justin kom hjem, eller skulle jeg lade Niall gemme mig. En ting var jeg sikker på, og det var at ham Justin fyren ikke lød specielt rar, i hvert fald ikke som en fuld person.

 

En dør gik op med et brag, og en kold vind omsluttede mine bare ben. Mit blik røg automatisk over på den nu op smækkede dør, som jeg var kommet ind fra, for under et kvarter siden.

Min krop stod som forstenet, og ikke på grund af den kolde vind, men fordi jeg vidste det ikke kunne være Niall og heller ikke den anden fyr, som Niall var forsvundet oven på med.

En hånd blev lagt på min hofter og små blide kys ramte min blottede hals, en varm følelse gik igennem mig, og sendte kuldegysninger i hele min krop. Okay Isa, stop dig selv. Ja nu må jeg sgu nok indrømme, at jeg havde en svaghed for drenge og deres berøringer, hvilket virkelig pissede mig af.

”skal vi ikke finde det nærmeste værelse babe? ” hviskede en forførende stemme i mit øre. Grebet om min hofte blev sluppet, og en hånd fandt min.

Han begyndte at trække mig afsted mod trapperne, og allerede der vidste jeg, nærmest med 100 procent sikkerhed, hvem det var, Justin.

 

”Justin! Slip hende” råbte Nialls stemme for enden af trappen, og i det blev min tanke bekræftet, det var Justin.

”Bland dig uden om Niall” ”Jeg bestemmer sgu selv hvem jeg knalder” svarede Justin snøvlende

Justin begyndte at trække mig med op af trapperne, men jeg strittede i mod, men uden held, da han er ti gange stærkere, hvis ikke mere altså.

”Slip mig! ” små råbte jeg, og prøvede at trække min arm til mig for syvogtyvende gang, som før, ingen held.

”hold nu op smukke, det bare et hurtigt knald” sagde Justin smørret og blinkede til mig.

 

Vi kom op for enden af trappen, stadig med det faste greb om mit håndled, og Nialls og Jasons forgæves kamp om at få ham til at slippe.

BUMP, og et hårdt ryk fik mig til at falde ned på gulvet, og min hånd fik sin frihed tilbage. Jeg kiggede hurtigt op og så Jason stå og ømme sin højre hånd, hvilket fik mig til at kigge hen ved siden af mig, hvor en bevidstløs Justin lå.

”tak” fik jeg hurtigt sagt, før en hånd blev rakt ned til mig, og jeg skyndte mig at tage i mod den, for at komme på benene igen.

”Skal vi bare lade ham ligge der eller… ” hørte jeg Nialls stemme spørge.

”Altså hvis du har tænkt dig at bære ham i seng gør du bare det, men jeg hjælper ikke” sagde Jason med et skævt smil, og kiggede over på Niall.

”nej tror jeg springer over” ”Hvor skal Isabell sove henne” spurgte Jason, Niall om, og kiggede med et ulæselig blik over på mig.

”Hun kan vel sove inde ved en af os? ” svarede Niall med et svævende spørgsmål, og trak en smule på skuldrene samtidigt.

Skulle jeg sove sammen med en af dem? Tror jeg springer over, har squ da ikke lyst til at blive voldtaget igen. Niall lignede bare heller ikke den person, der sprang på hvad som helst, så måske kunne det godt være, ej stop dig selv Isabell, du kender ikke fyrene, så svarede er enkelt, NEJ.

”Jeg kan da bare sove på sofaen, hvis i altså har en” sagde jeg mens et gab havde fundet vej, så det blev nok lidt uhørligt, er der overhovedet noget der hedder det? Nå det er der nu!

”Hvem har ikke en sofa! ” ”tror bare ikke du har lyst til at sove på den, det er nok ikke den mest komfortable sofa. Den er slidt, lille og halvt ødelagt, sooo? ” svarede Jason.

”Kan jeg få lov til at se den, så jeg kan bedømme den? ” spurgte jeg.

Jason nikkede, og begyndte at gå, og jeg gik ud fra at det var et hint til at jeg skulle følge med, så automatisk begyndte mine ben at følge efter.

”Here you have it” sagde Jason, og rakte en hånd frem mod en, ja hvad skulle man kalde det, en sofa der har været udsat for en atomkrig er vel passende.

”Øhhm” var det eneste der kom ud af min mund.

Skulle jeg bare vælge Niall, det var trosalt også ham der havde tilbudt at jeg kunne overnatte her, så måtte jeg vel også bare vise lidt gæstfrihed over for ham.

”Har i en lang T-shirt jeg kan låne? ” spurgte jeg, og kiggede skiftevis på Jason og Niall, og afventede et svar, som jeg håbede blev et ja.

”Du kan låne en af mig” svarede Niall hurtigt, og jeg var ikke et sekund usikker på at sige tak.

”tak Niall, men jeg vil ikke sove på sofaen, så hvem af jer snorker mindst? ” sagde jeg med et lille fnis, hvilket også fik drengene til at små grine lidt.

”Du sover bare inde ved mig” svarede Niall, og jeg nikkede bare som tak.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...