Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2501Visninger
AA

4. Trist bog til en hård dreng

Tilbage i 8 klasse virkede det som en godt ide at vælge mange af  de samme timer som Thomas, dengang syndes vi at det var hyggelig at sidde sammen og gøre grin med læren eller sidde og tegne frække ting på hinandens hæfter, men nu var det uhyggeligt, ikke på den der gyserfilms artige måde hvor man nærmest kan forudse hvem der dør, men Thomas, tja han gør bare alt det som alle andre uhyggelige mennesker ikke gør det lyder underligt og fuldstændig åndssvagt  men det er sandt.Mine lange stive ben bevæger sig langsomt hen til biologi lokalet, selvom at jeg helt sikkert kommer et par minutter forsent og at fru Knudsen vil blive røv sur kan jeg måske have en større chance for ikke at komme til at sidde ved siden af djævelen.

Det eneste der står imellem mig og klasselokalet var en lysebrun dør, man kan tydeligt høre fru Knudsen råbe et eller andet om kroppens forskellige celler, da jeg tager fat i håndtaget stopper snakken,  jeg har et  eller andet sted lyst til at løbe min vej og gemme mig på biblioteket ligesom i 3. klasse,  ideen sidder stadig i baghovedet da jeg møder  fru Knudsens  ansigt som ser surt på mig, "Jamen det er da dejligt at du har tid til at komme" hendes mørke stemme ramer min øregang jeg smiler usikkert til hende samtidig med at jeg sætter mig ned på den tomme plads  bagerst i lokalet. Uden at sige et ord finder jeg mine ting frem og prøver at følge med. Det går hurtigt op for mig at hverken Thomas eller hans lortende venner er til stede, på en eller anden måde gør det mig vildt glad for så er jeg fri for at stirrer på deres fucking nederen ansigter i en hel time!

Efter timen smutter jeg fordi skolens bibliotek for at få styr på tankerne, Selvom at jeg nok skal  gå tilbage til skabet har jeg bare brug for at være alene. Jeg tager en af de første ungdoms bøger jeg kan finde og sætter mig ned i sækkestolen nede i hjørnet hvor jeg er omringet af reoler,fuldt med alle mulige fakta bøger om et eller andet fuldkommen åndsvagt . jeg slår op på den første side af  John greens bog  Will Gryson  Will Gryson  og forsatte hurtigt over på side 2. Selvom at mine øjne er besat at bogen kan jeg ikke koncentrere mig, der er en eller anden bag reolen som banker et eller andet ned i gulvet, det undre mig en smule at bibliotekaren ikke har sagt et eller andet  men jeg har ikke tænkt jeg at lade som ingenting, for selvom at Will Gryson  Will Gryson nok er en tøsse bøg kunne jeg meget godt lide den. Jeg lukker bøgen hårdt i og tager mig sammen til at rejse mig fra den behagelig blå sække stol og gik irriteret over på den anden side af den høje reol.  "Thomas?"  mit hjerte begynder at banke hurtigere da fik øje på den brune håret gut som er iført i en rød hættetrøje og sorte bukser, han kigger på mig med triste øjne hvilket er blevet til et meget usædvanligt syn, " Skrid med dig Dylan!" hans stemme ryster en del "jeg har lige så meget ret til at være her som du har!" jeg prøver at virke selvsikker og vise jeg ikke er spor bange for ham.....

 Han rejser  sig op og går hen til mig og ligner en som skal til gøre det af med mig, jeg går et par skridt  tilbage "Hør Thomas jeg er ikke kommet for at lave ballade, jeg er her bare" jeg når  ikke at snakke færdig før at han afbrød mig  "får at få at slippe tankerne en smule, ligesom i 3. klasse "  jeg kigger overasket på ham om nikker stille. Han sukker og sætter sig igen ned på gulvet.  selvom jeg sikkert vil fortryde det, satte jeg mig ned ved siden af ham og sagde ikke et ord. Thomas rynker på panden da han får øje på mig  "hvad laver du?" hans triste ansigt har skriftet form og er blevet til det velkende sure ansigt som Mike er skide bange for, jeg sukker en smule og lage bogen foran mig

 "det er lige meget, men du huskede det"

"Huskede hvad?"

"bare glem det, jeg er sikker på at det bare er en tilfældighed"  sagde jeg og  smiler skævt til ham hvilket jeg ikke har gjort i mange år , han tager en dyb indånding og rejser sig op og kigger endnu en gang på mig " jeg husker det hele Dylan, det hele" også går han med hurtige skridt ned af det lange lokale og forsvinder ud af døren.  Jeg ved ikke helt om jeg skal løbe efter ham eller bare lade ham være og lade som om at denne samtale aldrig nogensinde har fundet sted, jeg vil gerne indrømme at jeg havde savnet det, men på den anden side skal jeg ikke tvinge ham til noget han ikke har lyst til og det er tydeligt at han ikke gad at snakke med sådan en taber som mig. jeg sukker dybt og tog fat i bogen og begynder at læse.

Jeg mister hurtigt koncentration da mine tanker hele tiden for mig til at tænke over hvorfor Thomas endelig sad og bankede sådan,og hvorfor han så så trist ud , jeg kigger ned på gulvet hvor han havde siddet for minderne end 10 minutter siden.  jeg løfter det ene øjenbryn da jeg for øje på bogen som lå halvt under reolen, jeg ligger Will Gryson  Will Gryson fra mig og tager fat i bogen som Thomas tydeligvis har noget at gøre med. forsiden af den okay tynde novelle var lige som alle andre, bogen har en hvid baggrund med to sorte skygger som står med ryggen til hinanden, skyggerne kigger begge to op på bogens titel som står med store røde bogstaver  " if you want to be my friend, so save me from the dark" en pænt lang titel vis man spøgere  mig, jeg vener bogen om hvor det går op for mig at bogen ikke tilhøre biblioteket men Thomas. Af en eller anden grund har Thomas trang til at læse en bog med en trist titel.

Jeg slår op på den første side og finder hurtigt ud af at Thomas har lagt mere end tid i bogen end man lige ville forvente af en fyr som  ham, for sætninger som  det hele sluttede før det begynde eller uden ham er jeg er fortabt  står med store sorte bogstaver. Jeg har ingen ide om hvorfor Thomas læser sådan noget trist lort som typisk piger vil læse og tude til!,  men  jeg kender dog Thomas godt nok til at vide, at der er et eller andet kaldt og selvom jeg nok ville komme til at fortryde det ville jeg finde ud af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...