Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2502Visninger
AA

11. Støre problemer end forventet

Klokken ramte 4 og mor tråde ind af døren med 4 fyldte indløbs poser, hun smider dem op på køkkenbort og sukker højt efterfulgt af mumlen, hun smækker hoveddøren i og forsætter med af lægge fødevarerne på plads. Jeg fjerner mit blik fra hende og lægger mobilen på plads samtidig med at jeg zapper videre og prøver at være afslappet.

Mor sætter sig hård ned i sofaen, det giver i sæt i mig da hun tager fjernbetjening fra mig og slår væk fra det jeg var ved at se, "Hey jeg så det det!"  jeg sætter mig ud på kanten af sofaen og ser opgivende på hende.  Selvom jeg endelig ikke rigtig vidste hvad jeg så virkede det mere interessant end noget af det hun kunne finde på at se! "hør her Dylan, jeg har haft en dårlig dag, så kan jeg ikke det mindste ikke bare få fjerntyndet!"  jeg ser overrasket på hende jeg mener jeg tror næppe hun er blevet truet  for livet bare fordi du hjalp en spadser som sikket ikke sætter pris på det! jeg sukker og går med trætte skridt op af trappen og ind på værelset og lukker døren så stille jeg kan for ikke at gøre mor mere sur end hun er i forvejen.

Jeg kommer ikke ned mere den aften, i stedet tænder jeg for min elsket computer og begynder at læse alle mulige ligegyldige info fra nettet.  Nogen gange tænker jeg over hvor mange personer der endelig sidder på internettet og laver ingen ting, jeg mener der er de der personer som hele tiden opdatere sin facebook side  for at se om der er kommet nogen nye ting, og så er der tin som prøver at finde noget ligegyldigt lort som man ikke kan bruge til en skid, men der er også folk som Mike som leder efter fakta som han er sikker på at få brug for i skolen. Mig der i mod kigger på min skærm og venter på at en eller anden ide til hvad jeg skal lave.  

Efter en time slukker jeg computeren og hopper over i sengen, jeg kan mærke de små fjedre da jeg langer, jeg ømmer mig en smule og stryger hånden hen over ryggen for at fjerne en smule af smerten, jeg sukker og ligger mig om på maven og kigger ned mod den mørke pude som nærmest former sig rundt om mit ansigt, efter noget tid vener jeg mig om og ligger med hovedet mod vægen og inden jeg ved af det lukker mine øjne sig og åbner sig ikke med det samme

"DYLAN!! HVAD FANDEN LAVER DU!, SLIP DEN, PLZ SLIP DEN" Lyden giver genlyd i mine øjer,  jeg kigger bag mig hvor Jessica lå på jorden i ført i sin røde kjole, hun ligger bevist løs på jorden ved den lille scene, hendes lyse hår bliver langsomt mere og mere rødt, og det giver et sæt i mig da jeg kigger ned på min hånd og for øje på kniven som fragiver en ny dråbe hver gang jeg bevæger mig. Mit hjerte begynder at hammere der ud af jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg kigger ud i lokalet som er helt tomt, jeg kigger forvirret rundt hvor efter jeg smider kniven fra mig og begynder at løbe, jeg løber ud på vejen hvor der står to ældre mennesker i deres lange grimme blå kjoler  jeg løber direkte forbi dem og hørere endelig ikke hvad det er de råber til mig men noget siger mig at det ikke var specielt pænt eller venligt.....

Jeg vågner med et sæt ved lyden af min mobil som ligger og  summer på gulvet, da jeg rejser mig løber sveden ned af mig, og det går langsomt op for mig at jeg stadig har mit tøj på,  går hen og tager svagt fat om mobilen og ligger den op mod mit øre

"Hallo?.."

"Dylan! ingen spørgsmål kom hjem til mig nu!"

"Thomas er det dig?, jeg mener hvad for dig til at tro at jeg har lyst til at tage hjem til dig kl. 3 om natten?"

"INGEN SPØGSMÅL DYLAN KOM, OG SKYND DIG"

Jeg kunne høre grøden da han lagde på, jeg tænkte længe over om jeg virkelig skulle liste ud om natten, bare for Thomas, var han det vær? jeg mener jeg taler om den samme fyr som skubbede mig af cyklen og ned af byens største bakke den samme dreng som ødelagde  min telefon og gav Taylor hjernerystelse!. Jeg ryster stærkt på hovedet, og forlader rummet efterfyldt lister jeg ned at trappen så lydløs som muligt og smutter i gennem det mørke  køkkenet uden problemer og forlader huset uden at vække nogen.

Udenfor kan man kun høre træerne vifte fra side til side, jeg tager cyklen som længe har lænet sig op af huset ene mur, jeg sætter mig op på den og begynder at bevæge mig ned af landevejen hvor der kun er få gadelys som viser mig vejen frem, vis jeg skal være ærlig skynder jeg mig ikke særligt meget, jeg mener forventede han at jeg bare ville kaste alt hvad jeg i hænderne bare for at hjælpe ham? nææ nej han er heldig med at jeg kommer.  Jeg kommer til at tænke på min underlige drøm som forresten ikke giver nogen mening overhovedet men pga. det lille skilt med to piger som er iført hvide kjoler, pigen med det sorte hår havde en kniv i hånden, hun ser ud som om at hun er klar til at stikke den anden pige ned under dem står teksten Stol aldrig på en køn pige med en mørk fortid  den er skrevet med mørke rød hvilket gør det mere besværligt at se.

Efter nogen par minutter drejer jeg ned af Baker Street og så vider hen til nummer 45 hvor Thomas bor, han har boet i det lille grå hus med den store have som stadig er fyldt med gamle cola dåser, havestole og hvad ved jeg.. ude foran bleger der at holde to biller som tilhørte hans forældre, men nogen år efter at jeg mistede ham flyttede hans far og det siges at han aldrig vente hjem igen fordi at han havde fundet hans kone i seng med sin kollega, men jeg ved ikke helt om jeg skal tro på det.  

jeg ligger cyklen ned og går stille hen til trædøren og venter på at den bliver åbnet, men der sker intet, jeg banker hårede og forhåbentligt  højere men der sker intet. Jeg sukker kraftigt og tager fat i det runde håndtag som giver efter og døren åbner sig men en høj knirke lyd der for mine øjer til at smelte.

jeg går med forsigtige skridt ind i gangen som ikke har ændret sig så meget, den er stadig meget mørk i farve valg, jakkerne ligger stadig og flyder, skoene stå på deres sædvanlige plads. ganen ser ud som om at der ikke har været nogen i flere år.  "Hallo Thomas!" råber jeg, men igen svare, jeg går forbi køkkenet som også ligner sig selv bortset fra de mange øl flasker på køkkenboret som alle er åbnet, på gulvet ligger der tømme vodka, glas går flyder ud over det hele hvilket overrasker mig en del! "THOMAS" råber jeg endnu en gang men der er stadig ikke nogen svar at hente, jeg løber nærmet ind i stuen nærmet har forvandlet sig til et kamp område. Det giver et sæt i mig da jeg før øje på Thomas' mor ligge bevidstløs  på den ødelagte  sofa, under hendes hoved ligger der en lille pøl af blod som langsom bevæger sig ned på det grå gulvtæppe. mit hjerte slå en ekstra gang da jeg kigger ned af mig selv og før øje på kniven ved mine føder og træder nogen skridt tilbage. jeg kigger langsomt op på de hvide væge som har disse blod pletter som løber ned og lander i vindueskarmen.

"Dylan" en hånd rammer min skulder, jeg vender mig om og kigger ind i Thomas trætte øjne, det er tydeligt at ham har grædt "hvad i alt hveden er der sket" siger jeg han ryster på hovedet og ser over på hans mor " jeg fik en besked hvor der stod at de ville såre dem jeg elsker vis jeg ikke skaffede de penge inden midnat" han satte sig ned og sukkede, jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, at se på en gammel ven være ked af det er næsten lige så slemt som at se sin bedste ven, " er din mor okay?" jeg ved godt at det var et dumt spørgsmål men jeg havde ikke andet. han ryster på hovedet " de har stukket  hende ihjel og jeg er sikker på at den næste bliver en af  os!"  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...