Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2510Visninger
AA

1. Prolog

Kender i det når ens kæreste smækker med døren og råber at det er fordi, man fatter endelig ikke hvorfor hun gør det men hun har forladt dig og det er du sikker på. Selvom at man har prøvet det op det flere gange før, gør det lige ondt hver gang! men man bliver ældre, hun flytter skole og du glemmer hende næsten altid og minderne forsvinder langsomt, de ting som hun gav dig, bliver bare ting som du har og kan endelig ikke huske hvor du har dem fra, sådan er det og sådan vil det altid  være. Men der er også den pige som man bare aldrig  glemmer for denne pige flyttede ikke og du er tvunget til at glo på hende hverdag, og tro mig sådan nogen piger er  altid de værste, for det er dem som husker dig på alt det lort man lavede mens man var sammen med hende.

I mit tilfælde er denne pige formand for elevrådet, høj brun håret pige ved navn Jessica Brown dengang var hun jo verdens dejligste pige som ikke havde nogen fejl overhovedet,  og det var først da hun slog op med mig at jeg opdaget hvor meget jeg endelig havde mistet! jeg havde mistet den person som tvang mig op træ, det var den person som ringet til ambulancen  da jeg faldt ned fra træet, men ikke nok med det var det den person som har været der for mig i mange år. Thomas var min bedste ven vi legede sammen da vi var  5,6 og 7 årig drenge som endelig bare ville lave det vildeste blade nogensinde, og tro mig vi lavede masser af ballade. Thomas og jeg spillede fodbold sammen da vi var 8,9,10 og 11 år gamle han var rimelig god til det vi stoppede dog ikke med at lave rav i den. Da vi begge fylde 17 år gamle begynde vi at gå i byen og score de vildeste tøser, og det var også på den måde jeg møde Jessica .Kort fortalt er mig og Thomas ikke længere venner mere og tro mig det gør ondt og 1. år efter gør det stadig ondt, for et venskab som pludselig bare stoppede forbi at man blev forskellige og fik nye venner har man stadig minderne! Thomas er blevet til en af dem som sidder i byen hver weekend og drikker sammen med hans venner og er oppe hele natten lang, han er selvsikker og har en fremtid, Tøjstilen som sidder lige i skabet, han er en af dem som man bare ikke kan blive sur på selvom at laver noget lort. Thomas er det som jeg vil kalde en bad boy, men jeg savner ham! 

Selvom at vi ikke  har været kammerater i lang tid, så kommer vi stadig ud for nogen voldsomme skænderiger for Thomas tænker ikke når han snakker og jeg er en af de personer som ikke kan holde temperament nede, og alt dette ændrede sig ikke da vi begge fandt kisten i skolegården

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...