Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2512Visninger
AA

6. Hvorfor så underlig

Jeg stod alene i fysik lokalet 10 minutter efter at det havde ringet, dagen havde været underlig og ikke mindst forvirrende,  Taylor havde åbenbart besluttet sig for at snage af mig og sende mig skuffet blikke, Mike var helt oppe at køre og Thomas snakkede for første gang ikke grimt til mig, dog stadig hemmelighedsfuld men det var bedre en ondskabsfuld. Jeg glemmer aldrig dengang hvor jeg havde sagt et eller andet forkert til ham, jeg vil altid huske dette skrammende udtryk og da han smed alt hvad han havde i hændende og kom løbene hen i mod mig, jeg var for bange til at løbe og stod som en eller anden kæmpe idiot, Thomas skubbede mig hårdt ned i gulvet og smilede skævt til mig, jeg havde ingen ide om hvad der skulle til at ske men det så ikke godt ud, for Thomas begynde at tage bukserne ned og pissede på mig! jeg begynde selvfølgelig at skrige som en lille pige, men hvad skulle man ellers gøre?. 

Jeg forlod lokalet og gik langsomt ud på de tomme gange,  jeg havde mest lyst til at smutte hen på skole biblioteket  endnu en gang og sidde for mig selv og tænke, men skoledagen var fordi men det betød også  jeg var tvunget til at tage hjem, ikke fordi jeg havde noget i mod det men jeg magtede ikke alle min mors spørgsmål om hvordan min dag var gået eller min fars virkelig dårlige far joks som kun han syndes var sjove. Skolegården var stadig fuldt med både tykke tynde, store og små elever fra alle klasser, jeg åndede lettet op da jeg fik øje på Mike stå alene i det ene hjørne. "HEY MIKE" råber jeg da jeg kommer nærmere, han ser op og vinker.

 " Hvorfor i alverden står du her alene?"  sagde jeg og lage armene over kors, han trak  på skulderen og sukkede     "Tja Taylor  hellere  ville snakke med Laura" Laura var en af de slags piger som ikke var bange for at sige hvad hun mente, hun var ligeglad med hvad folk tænke om hende og det var nok det bedste ved hende, selvom at hun var lille og tynd, var hun ikke svag, hun havde kort sort hår og en afslappet tøjstil, faktisk havde jeg aldrig set Laura i en kjole eller nederdel for, hun gik ikke op i mode og makeup som de fleste piger på skolen. selv i sport skilte hun sig ud, de andre piger på skolen kæmpede alle sammen om at komme på cheerleader holdet, men ikke Laura, hun kæmpede side om side sammen med drengene om at komme på fodboldholdet, " han har sgu ikke helt været sig selv i dag" muler Mike og sparkede foden ned i jorden, jeg sukkede  " det må du nok sige" inderst inde troede jeg at det kun var mig som havde bemærket det, men det var tydeligt at jeg tog fejl.

Mike skiftede emne og begynde at fortælle om sin ferie i Spanien  da han var 10 år gammel. Selvom at jeg havde hørt historien mange gange før gjorde ikke noget  for af en eller anden grund var historien aldrig ens. jeg besluttede mig dog for at lade som om at jeg hørte efter for hans skyld men i virkeligheden magtede jeg ikke at høre om tuen endnu en gang ikke lige nu i hvert fald , men det gav mig tid til at tænke, Miks læber bevægede sig hurtigt i takt med hans hænder som han stod og viftede med for at beskrive tingende bederne. Det gav et set i mig da Taylor lage hånden på min skuldre "Gutter bussen er altså kommet!" grinede han og forsvandt lige så hurtigt som hav nar dukket op, jeg kikkede bag ud og fik øje på den store gule bus og den lange kø af elever som ventede på at komme ind, Mike var stoppet med at snakke, og var allerede på vej hen til bussen så jeg luntede for at indhente ham.

Der gik flere minutter før at  Mike og jeg kunne stige ind i bussen, Taylor sad for første gang oppe foran sammen med Laura og hendes slæng. Jeg gik som altid  efter vindues pladsen, Mike satte sig hårdt ned på sædet ved siden af mig imens han sukkede "okay jeg ved jeg har nævnt det før men hvad fuck er der kaldt med den dreng!! sagde han og smed tasken ned i gulvet, jeg trak på skulderen og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, Mike var sur og jeg ville ikke gøre det være ved at sige et eller andet åndsvagt, men jeg forstod ham godt, alt for godt, det er ikke sjovt at blive droppet at en person som har været der igennem hele ens liv. Mike og Taylor havde kendt i hinanden siden 3 klasse og har hængt ud lige siden, de har en del minder sammen også en del som jeg ikke er en del af men i bund og grund kan jeg ikke gøre andet end ag give Mike ret.

" kan du huske den gang vi  sådan foralvor snakkede med hinanden?" Mike kiggede på mig med et bredt smil, jeg nikkede til ham og små grinede, " jep det var dengang du hjalp mig med at komme op af mudderet i 8 klasse"  8 klasse var et hårdt år, for det var det år det gik op for mig at Jessica havde spildet Thomas og jeg. hvor han begynde at blive en kæmpe idiot som ikke havde andet at give sig til end at gøre andres liv til noget lort, men når det er sagt var det også i 8 klasse hvor jeg begyndte at hænge ud med Mike og Taylor, spille computer spil, læse tegne serier og hvad ellers man kunne finde på. Men i bund og grund kunne jeg godt takke Thomas for at kaste mig ned i mudderet for ellers havde Mike og jeg måske ikke været venner den dag i dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...