Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2518Visninger
AA

7. Hvad skete der

Hjemme sad far ude i køkkenet og som altid sad han på stolen med avisen og drak kaffe, han smilede kort til mig da jeg hurtigt gik igennem køkkenet. Uden et ord løb jeg op af trappen og ind på mit værelse, jeg smed tasken i det ene hjørne og satte mig ved computeren, der gik ikke lang tid før at baggrunds billedet kommer frem, billedet forstiller Taylor, Mike og jeg i slutningen f 8  klasse de mente at det var vildt vildt piget at havde sine venner som baggrundsbillede men jeg ville hellere havde billeder af dem jeg holder af end et er andet meningsløst som nogen spille figur fra et eller andet spil, men i hvert fald startede  jeg mit yndlings spil league of legends  og venter på at komme i gang.  Min mor mente at spillet har en dårlig indflydelse på mig, men jeg mente at det er en god måde at komme af med de dårlige tanker ved at skyde og manipulere sine modstander, løbe rundt og virke super sej selvom man inders inde godt ved at man kun er en lille computer nørd som ikke rigtig kan andet.

Efter de første 20 minutter af spillet bankede det på døren og mor træder ind, jeg så på hende og så tilbage til spillet hvor jeg var i fuldt gang med at flænse en af modstanderne, " Dylan, kan du ikke give dig til noget andet end at spille det spil!" hun sukkede  dybt og lukkede døren mere op, jeg rystede på hovedet og løb så hurtigt jeg kunne,  hen til de andres hovedkvarter, " De andre drenge kan da finde ud af andet end at spille tiden på computeren hele dagen hvorfor kan du så ikke?" sagde hun og sætter sig på sengekanten. Jeg afsluttede  spillet og vendte mig om og for øjenkontakt med hende, "mor? de andre drenge på vejen er 14 -15 år vis ikke yndere og tro mig nogen af dem lavere det samme som mig og for det andet vil  jeg jo  aldrig nogen sinde få succes i spillet vis jeg ikke øver mig så tit jeg kan" jeg så  hende og håbede på at hun vil gå så jeg kunne spille endnu et spil, hun gned sine hænder op og ned af buksebenene og rejste  sig op og gik hen til døren igen "men hvad ville du endelig?" jeg så  spørgende på hende "ville bare sige at det er din tur til at dække bor" hun smilede hånligt  til mig og gik ud af lokalet uden at lukke døren efter sig,

 Jeg rystede på hovedet og lukker døren med et smæk, nogen gange kunne min mor være vildt irriterende  eksempel  når hun gjorde  alt  for at få  mig væk fra spillet eller når hun ikke kunne bruge lidt kræfter  på at lukke en skide dør!. jeg længer  mig op af døren og kigger rundt på værelset som så ud som alle andre drenge værelser jeg kendte til, sengen stod op mod væggen,bogreolen var næsten tom, tøjet lå huldrer til bulder i skabet eller i mit tilfælde på gulvet, skrivebordet var fuldt med coladåser, chips poser og hvad ellers man kunne finde på at spise og  ikke mindst computeren og højtaler. Jeg kunne næsten mærke stilheden i rummet lige indtil min computere sagde en lyd, det gav et sæt i mig da det gik op for mig at lyden var en skype besked. Normalt  ville jeg åbne den og svare, men normalt var det være Mike eller Taylor som skrev et eller andet ligegyldigt men i dette tilfælde var ingen af dem online og brugernavnet var ikke til at genkende. jeg satte mig ned på kontorstolen og kiggede længe på skærmen og overvejede om jeg skulle læse beskeden fra mørket er min ven123  som efter mi mening var  det latterligste brugernavnet jeg længe havde set.

Nede fra køkkenet råbte mor,  Jeg tog en dyb indånding og forlod computeren og gik ned af trappen, Far sad stadig  ved køkkenbordet og læste, noget sagde mig at han ikke var noget videre, mor stod og rørte  rundt i  et bar gryder, jeg indånder duften af mors hjemmelavede lasagne. Jeg tog fat i 3 tallerkner og stilte  dem på det rune spise bordet  efterfulgt af nogen glas og bestik, far kiggede op fra avisen 2 gange i mens jeg dækkede bordet, hvilket var en ny rekord.  Efter et par minutter stilte  mor fadet i midten af bordet og satte sig, jeg smilede til hende og tog et styg af lasagnen og begyndte at spise, far lage  avisen fra sig og satte sig hen på den sidste tomme plads. De begyndte lige så stille at snakke om alle problemerne på arbejdet og hvordan de skulle tjene nok til at købe den sofa som mor havde snakket så meget om, jeg sad stille og spiste samtidig mens at jeg tænke på skype beskeden som ventede på mig,  jeg kunne stadig ikke forstå hvordan personen som har sent mig bedskeden kendte mit brugernavn eller hvorfor en vildt fremmet overhovedet ville i kontakt med mig.

Efter madden løb jeg nærmest op på værelset, jeg kunne tydeligt høre larmen fra oprydningen i køkkenet og fars fodboldkampen i tv'et, jeg smækkede døren bag mig og satte mig i stolen og åbnede beskeden og begynde at læse

Dylan, har brug for hjælp, så mød mig i skolegården i aften præcis kl 20:00 ,

- T

jeg kiggede ned på klokken i det højre hjørne 19:04 jeg lukkede computeren  uden endelig  at tænker over det, jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle komme hen på skolen uden at blive opdaget af mine forældre.

Beskeden var for Taylor  eller det troede jeg da det var, T. i beskeden kunne efter  min mening ikke komme for andre, men jeg havde ingen ide om hvorfor han havde ændret sit brugernavn eller hvorfor det var så trist, men jeg kunne kun finde svaret  ved at tage der hen. Jeg gik lige  så forsigtig  ned af trappen og listede ud i forgangen for at tage mine sorte tennis sko på  efterfulgt tog jeg min sorte vindtætte jakke  med mørkeblå striber langs lynlåsen på . Jeg åbnede den sorte dør og havde det ene ben ude da min far trådteind i det lille firkantet rum og stirrede  på mig " og hvor skal du så hen!" han lage arme overkors og løftede det ene øjenbryn,  Ømm Taylor ringet og ville gerne have at jeg kommer" jeg prøvede at virke troværdig og holde masken, han kiggede længe på mig uden at sige et ord men efter et par minutter åbnede han munden "du er hjemme inden 10 okay" jeg nikkede kort til ham  og løb ud til cyklen og begynde på at cykle så hurtigt jeg overhovedet kunne.

Vinden susede i mine øre samtidig med at jeg kørerte forbi de mange huse på vores vej, jeg drejede til venstre i svinget og kom ud på den støre vej, som var beklædt med buske og træer, jeg holdte mig i vejkanten imens biler i alle farver kørete forbi. jeg prøvede at få mobilen op af lommen for at holde øje med klokken, men opgiver hurtig da jeg mister fatningen af kørebanen. efter 100 - 200 meter  krydser jeg vejen og drejer ind i skolegården og stilte cyklen, jeg gik ind i mørket og bevægede  mig der  hen hvor jeg fik besked på det, jeg tjækkede klokken på mobilen og kikkede ned på den lysende skærm som vidste 19:45 jeg sukkede og ventde på at Taylor dykker op

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...