Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2504Visninger
AA

9. Hvad skal det betyde


Vis man sidder alene på sit drengede værelse og ikke rigtig  har andet at give sig til end at kigge en på en computer skærm og vente på at mørketerminven123 kommer på så man kan trække hvad man har sagt tilbage, så har man et lille problem! jeg sukker et par gange inden jeg for alvor opgiver at vente, jeg lukker stille computeren og kaster mig over på min bløde seng som nærmest giver efter, jeg ligger mig på ryggen og bruger hænderne som en slags    hovedpude. Natte himlen er ufattelig mørk og er kun beklædt med et par enkle stjerner.  

I time vis ligger og tænker på hvad Thomas kan bruge mig til udover min hjerne som jeg endelig ikke tror på, jeg mener Fred er nok en af de klogeste fodboldspiller på skolen og nok en af  Thomas bedste venner, måske havde han en eller anden plan  med at gøre mig til grin overfor hele skolen, ligesom dengang i 5 klasse hvor han sagde til mig at vi kunne mødes i biologi lokalet  for at snakke om vores problemer i venskabet ligesom piger gør. men kort fortalt stolede jeg på ham og hente med at falde over en lorte snor og falde ned i en balde med mudder, og ikke nok med det lage Thomas et billede ud på hele nettet. Folk kalde mig lorte drengen i et helt år.

Jeg fjender blikket fra vinduet og over mod sengebordet og kigger på det lille digital ur som viser mig at kokken er ved at nærme sig 23:00 jeg sukker dybt imens jeg tager mit tøj af og ligger mig tilbage i sengen, det tager ikke lang til for mig  at komme under den kolde dyne, jeg for fat i min mobil som underlig nok ligger på gulvet, jeg ligger mindst i 10 minutter med  den uden grund da jeg omsider låser mobilen og ligger mig til at sove går det ikke mere end 5-6 minutter før at jeg havner i drømmeland.

 Solen skinker på mit baghoved og før den til nærmest at brande, jeg kigger rund omkring for at finde ud af hvor jeg endelig befinder mig. Masser af stole og borede er pænt drættet op i et stort lokale, et langt bord beklædt med bunkevis af mad står ved siden af mig  og nærmest venter  på at jeg skal tage et eller andet,  jeg går en smule frem af og får øje på en lille scene men  et par instrumenter der venter på at nogen vil spille på dem, mine sko giver genlyd da jeg bevæger mig til trommerne, jeg kigger langsomt ned af mig selv og før øje på jakkesættet som er klisteret  til min krop.

Jeg vender mig langsomt og for øje på en høj vidunderlig lyshåret pige med en  lang rød kjole jeg går forsigtig hen i mod hende uden endelig og vide hvorfor, hun vener sig om og stiger på mig med et smil  "Jessica" visker jeg hun nikker stille og begynder at gå hen i mod mig " du kommer tidligt Dylan" siger hun og stiller sig 2 cm fra mig i mens hun tager fat i min ene hånd og giver den et klem, jeg ser stille ned på hendes hånd  i min efterfulgt ind i hendes øje " jeg troede endelig at du ville komme sammen med Thomas"  visker hun og kysser mig på kinden, inders inde havde jeg lyst til at sige at Thomas ikke kunne lide at vi var sammen men jeg vidste også at det ville gøre hende ked af det og der er ikke noget være end at se en man elsker være såret.

Jeg vågner med et set og sætter mig op i sengen, sveden løber ned af mig som om jeg lige  havde løbet 18 kilometer. jeg kigger over mod uret og rejser mig op  da jeg finder ud af at klokken er 5 minutter over 7 jeg  trækker et par sorte jens på og en rød skjorte  som lage på gulvet og smutter ned i køkkenet hvor mine forældre som altid sidder og drikker kaffe "god morgen min dreng har du sovet godt" siger min mor og smiler uhyggeligt sort, jeg nikker stille og sætter mig ved bordet. Inders inde ved jeg godt at drømmen og Jessica kun var en drøm. Heldigvis. men af en eller anden grund påvirket den mig og selvom jeg havde lyst til at sige af jeg havde sovet sygt dårligt ville de sikkert bare spørgere hvorfor og jeg ville nægte af svare.

Uden for holder skolebussen og venter,  jeg kigger hurtigt på mine forældre og løber hen og tager min jakke og smutter ud af døren og hopper om ind i bussen, og kigger rundt i bussen og ser hurtigt 4 velkende ansigter Taylor som sidder og snakker med Laura, foran dem sidder Mike og stiger ud af vinduet. Thomas sidder ved sædet ved siden af mig, han kigger på mig og gør tegn til at jeg skal sidde jeg sukker og vender mit blik ned til Mike som smiler til mig jeg sætter mig ned med ved Thomas med tvang. Jeg vender mig om og møder Miks skuffede øjnene.

"husk nu vores aftale ikke!" siger han og kigger stramt på mig, hans ånde lugter af alkohol, jeg prøver ikke at lade lygten påvirke mig

"jaja, men hvad for jeg endelig ud af alt det her Thomas?" jeg fjerner blikket fra ham og kigger ned på det beskidte grå gulv

"følelsen af at hjælpe en ven" han smiler til mig, jeg ryster på hovedet samtidig med at vreden uden grund stiger i mig  "men vi er jo ikke venner" det lød bedre inde i mit hoved og jeg fortrød det med det samme. vi siger ikke noget til hinanden  i lang tid. Bussen stopper foran skolen og elever i alle former strømer ud at de smalle døre og der går ikke mere end et par minutter før at jeg sidder alene med mister fulderik, jeg sukker og rejser mig fra bus sædet og for lader Thomas alene i bussen. jeg ville lyve vis jeg sagde at jeg havde det helt fint med at snakke sådan til ham  eller efterlade på den måde, jeg følge mig lidt lige som ham og det var jeg ikke stolt over!

Klokken ringede og jeg løb hen til  lokale 762 hvor min første time skulle forgå jeg satte mig ved siden af Taylor som normalt han smilede til mig i mens vi fandt vores ting frem. Læren var stadig ikke kommet efter et kvarterer  og flere af klassens elever var allerede smuttet for længst. " når er man ved at hoppe over på fjendes side" Taylor prikker til mig med sin albue og små griner jeg ryster på hovedet  og smiler  " det var ikke min skyld at bussen startede og jeg var nød til at sætte mig der" siger jeg og kigger på ham.  han sukker og pakker sine ting ned igen, " lige meget Dylan, men vi mødes da ved skabet som altid ikke?" jeg stiger ned i bordet og nikker stille til ham uden endelig  at tænke videre over det.

12 frikvarteret  nærmede sig da jeg står og venter på Thomas som aftalt. Taylor og Mike står sikket og venter på mig ved skabet skuffet over at jeg overhovedet har snakket med fjenden, jeg banker mit hoved ind mod muren da klokken ringer ud og Thomas står foran  mig med en flaske vodka i hånden " nå skal vi komme i gang" han stiller flasken på jorden og tager fat i min armen og takker mig om bag skolen hvor der står en  skovl op af muren  "du begynder bare ikke!" han stiger på mig på mig og giver mig skovlen og giver tegn til hvor jeg skal grave, jeg sukker dybt og stater uden ord og grave et hul.  

Thomas ligger sig ned på jorden uden at sige noget, jeg kigger på ham og smiler en smule for mig selv " ved du hvad, du er meget sødere når du sover" jeg graver i takt med hans snorken. Mine arme begynde at blive ømme men jeg forsatte,  jorden satte sig fat på min trøje, arme og ikke mindst i mit ansigt. En halv meter nede under jorden støder jeg på noget hårdt, Thomas vågner med et sæt og  river skovlen fra mig og skubber mig væk,  jeg slår min arm da jeg lagner men siger ikke et ord da jeg kommer på benene igen. "YES FUCK HVOR FEDT" det giver et sæt i mig da Thomas smider en kiste fra sig  kigger på mig  "ved du hvad det her betyder?" han løber hen og tager vodka flasken og tømmer den, løber hen og åbner den store kiste,  jeg går hen til ham og kigger ned i kisten. Skuffelsen rammer mig da jeg opdager den er tom, jeg takker mig en smule tilbage "hvad fanden skal det her betyde Thomas!" han vender sig om og ser på mig "det betyder at vi er i fare!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...