Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2522Visninger
AA

5. Fyldt med hemmeligheder

Jeg har ingen anelse om hvor Thomas er gået hen og lige nu er jeg også lige glad, bogen sad stadig i mine tanker men lige nu er jeg mere opsat på at komme hen og snakke med Mike og Taylor om det hele og på en eller anden måde, fiske en løsning ud af dem, for jeg ved at de er nogen af de sidste som vil hjælpe mig med at komme i kontakt med Thomas igen. Jeg går først og fremmest forbi mit eget skab før mødet med drengene, mit skab ligger på den anden ene af skolen hvilket jeg ikke har noget i mod, jeg går med lange og selv sikrere skridt ned af den lange og brede gang fra skolebiblioteket og hen til skabet, jeg kigger frem af rettet, og prøver at lade være med at få øjenkontakt med nogen, jeg ved at det lyder sygt, men øjenkontakt er lig med mennesker og samtaler som jeg ikke har lyst til at  tage op, for sidste gang jeg oplevede det, ende det med en 20 minutters samtale sammen med Jackie White om hendes døde hund og alle hendes problemer med kæresten og tro mig, det var virkelig ikke en fornøjelse at høre om uden set hvem man er!

Da jeg nærmer mig det sædvanlige skab står begge drenge klistret op af det, som om at de skulle bevogte det med deres liv, da Mike før øje på mig, breder der et stort smil på hans læber " hvor fanden har du været" Mike kommer langsomt hen i mod mig,  jeg kigger ned på gulvet og prøver at finde på et eller andet at sige, han ligger armen om mig " arr det går nok, det var sikkert vigtigt" han smiler endnu mere, mens vi begynder at gå det sidste stygge hen til skabet.Mike tager endelig sin lange arm til sig og længer sig op af skabet, Taylor sukker en smule, som om jeg har gjort noget fuldstændig åndsvagt eller sygt dumt, hvilket jeg sikkert også har men han kan umuligt vide hvad jeg havde fortaget mig. En lille stilhed sværgere over os, jeg koncertener  mig for at  finde en måde at fortælle drengene om mødet med Thomas, og ikke mindst om bogen. med uden set hvad jeg kan eller ville finde på, vidste jeg at de ville ikke mindst blive overrasket, men også komme op med alle mulige undskyldninger for ikke at hjælpe.

" ikke før at snage eller noget men hvor var du endelig Dylan?" Taylor stirreder på mig med dræberøjne som gør mig urolig, for selvom at jeg ikke har nogen grund til at lyve så har jeg heller ikke en god nok grund at fortælle sandheden, "altså jeg havde brug for lidt ro, så jeg besluttede mig for at gå en tur på biblioteket og læse en smule og" jeg når ikke at sige mere før at Taylor stopper mig og forsatte "du skal ikke bilde mig ind at du har brugt halvdelen af dit frikvarter, på at læse en eller anden tyk bog i stedet for at have det sjovt" smilet breder sig over hele ansigtet ,samtidig med at han lægger mere og mere af hans vægt op ad skabet,  jeg nikker og smiler falsk til ham imens jeg bevæger blikket over på Mike som virker en smule ligeglad med samtalen. Klokken ringer endnu en gang ind til time, drengene og jeg går vært til sit uden at sige, så meget som et ord til  hinanden, inders inde har jeg det en smule dårligt over at jeg  ikke fortalt dem om bogen, men på den anden side virkede Taylor sur nok i forvejen og jeg vil ikke have skylden for at gøre hans humør være.

Da jeg nærmer mig døren til Fysik tager jeg en dyb indånding og prøver at blive opsat på at lære noget nyt,eller bare hører efter for en gangs skyld, jeg sætter mig på første række for at virke mere nørdet, det er underligt at sidde så tæt på læren, men af en eller anden grund er det også dejligt, for man skal ikke hele tiden glo ind i folks baghoveder, eller blive tvunget til at snakke med side manden, selvom at man gerne vil følge med i timen, men i hvert fald kan jeg godt vænne mig til det. Hr. Flynn kommer ind i lokalet som den sidste og lukker døren, han lægger sin rygsæk  på op katederet  og ser ud på os alle,  Fysiklokales borede og stole er byggede op på samme måde som i en biograf, der kan dog kun sidde fire på række ved vær side, der ud over hænger der et stort kort over det periodiske system på væggen ved siden af, foran mig var tavlen, bag den står der masser af borde  hvor man kan lave sine forsøg ved. Ogsåhylder med materialer man kan få brug for.

Jeg kigger over på Mr. Flynn som nu har sat sig ned på stolen og lagt armene på bordet med folende hænder,  " før i går i gang med jeres forsøg om metaller, skal jeg meddele at vi for en ny dreng på holdet han kommer dog først i  anden time men derfor skal i stadig tage god i mod ham !" Mr. Flynn smiler skævt til os alle som nikker stille og roligt tilbage, pigen som sidder ved siden af mig i hendes sorte striktrøje og lyst hår rakker  hånden op, Mr. Flynn for øje på hende og nikker til hende, som tegn på at hun godt måtte får ordet, " Det lyder godt nok hyggelig Mr. men skolen bleger ikke at optage nye elever midt på et skole år" hendes lyse stemme skar igennem hele min krop, på en dårlig måde, men hun havde ret, " nej det ved jeg Kira, men vi har aldrig forbudt nogen om at skifte fag,"  han siger ikke mere og alle begynder at rejse sig op for at finde en makker for at komme gang, som altid tager jeg det sidse bord som er ledigt og begynder at lave forsøget alene, Fysik er ikke mit dårligste fag, så jeg har nogen lunde styr på det.

Jeg har ikke noget at svare mere end på det første spørgsmål  før at Mr. Flynn prikker mig på skulden og bad mig om af følge med, jeg kan nærmest mærke de flere hundrede øjne stirrer på mig, imens jeg forlod lokalet ubevist om hvad jeg endelig skal. Jeg lukker døren efter mig, og for øje på Thomas som smiler en smule, jeg kan ikke lade være med at gispe en smule da jeg for øje på ham  "Dylan dette her er den nye Fysik makker" Mr, Flynn plager over på Thomas som har fjernt smilet fra sine læber, jeg nikkrer stille og prøver at virke en smule glad men det var umuligt. forudsigelsen om at vi skal arbejde sammen 2 timer en 3 gange om ugen ser ikke særlig humoristisk ud, vi  går alle ind i lokalet igen og Thomas fulde efter mig ned til bordet og begynder at læse opgaven " Hvad laver du her!"  jeg tager mig sammen til at spøgere, jeg vidste at han ikke er særlig vild med alt ved fysikken og ikke mindst med kemien, han kigger op fra papiret og grinter en smule, " Jeg kom bare for at tage hvad der til høre mig!" han ser på mig som om jeg lige havde røvet en bank eller sådan noget jeg rynker med panden, han sukker en smule

" jeg ved sgu da godt det er dig der tog bogen, og jeg vil bare have den tilbage"

"der er noget der hedder at komme og spørgere og desuden har jeg den ikke her Thomas"

" I know jeg tog den fra dit skab,  for rasten skal du nok have en ny låge"

" hvordan kunne du vide.."

"hvor den var gemt?, jeg kender dig Dylan"

ordene sidder fast i mig, jeg vidste ikke om det er tanken om at gå hele vejen ned det reaktor og finde på en god forklaring på hvorfor  at min låge er fuldstændig ødelagt  eller om det fordi at han stadig kan huske mine dårligste gemmesteder, men selvom at jeg er sur over det med lågen, har jeg andre spørgsmål jeg måtte stille ham.

"okay så, men hvorfor har du skiftet hold? du hader fysik! og hvorfor raner du rundt med en bog som tydeligvis handler om smerte?"  

han kigger op mig som om jeg er en total taber, han sukker en gang til og kigger mig direkte ind i øjnende og visker "det du ikke ved har du ikke ondt af" også går han.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...