Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2512Visninger
AA

2. Første dag

Mandag er den værste dag på ugen! og denne her kolde og regnfuld mandag morgen er ikke nogen undtagelse, jeg står op af min dejlige varme seng og går over mod skabet for at finde de slidte cowboybukser, den blå bluse og de hvide sokker. Jeg står længe med tøjet i hånden og overværer om jeg bare skal lægge mig hen i sengen igen og bare lade som om jeg aldrig har været oppe, men med alt det fravær jeg har haft de side par uger så går den nok ikke. Jeg tager langsomt tøjet på og gik ud på badeværelset, og kigger ind i det lille spejl som hænger over håndvasken, jeg vil lyve vis jeg sagde at den fyr inde i spejlet er pisse skøn og alle pigernes drømme fyr, men så heldig har jeg ikke været, jeg ligner mere en gammel og slidt 18 årig  dreng som har poser under øjnene, morgen hår og en som ikke magter skole, jeg er for træt til at gøre noget ved det så jeg beslutter mig for at tage lidt vand i hovedet og går derefter ned i køkkenet. 

I mange tilfælde er stuen det sted hvor familien samles rundt om tv`et og nyder en god film, i min familie er  køkkenet det sted hvor vi alle samles, det er det rum hvor vi laver alle mulige underlige ting som at lægge tøj sammen, snakke om klamme ting mens at mor laver mad, lave sit skolearbejde samtidig med at far laver sine vanvittige forsøg med vand. Jeg smiler  til mine forældre da jeg sætter mig overfor dem, med en skål cornflakes, min mor sidder som sædvanlig og læser i de der mode blade fyldt med tøj som hun ikke har råd til, hendes brune hår er sat op i en stram hestehale, hun havde taget denne frygtelig bluse som er ud smykket med 100 vise at forskellige farver, min mor er en af de personer som ikke er bange for at se lidt anderledes ud, hun elsker det tøj de har hængende nede i genbrus butikken men ud over hendes dårlig tøj smag er min mor god nok. Min far der i mod tænker ikke på andet ind hans  arbejde, han har en af de højeste stillinger inden for forskning, Han har sort hår og en bredere tøjstil end mor.  " Dylan, vis du vil have et lift så er det nu"  far kigger  på mig og pakker  sine ting, jeg sukker en smule samtidig med at jeg nikker til ham og for hurtigt mine sko på og sætter mig ud i bilen. 

Selvom at det regner som en gal elsker jeg vejen til skole, naturen i sig selv er ret  fantastisk , om sommeren kan man høre fuglende pippe og vis han er heldig før man øje på et lille tykt egern hoppe fra træ til træ, men  om efteråret er der flere farver, mindre dyr og mindre lyde men det er stadig smukt. Da far stopper bilen foran skolen smiler han til mig " vi ses ikke?" hans stemme er dyb men rolig, jeg nikker til ham og stiger ud af bilen. Jeg løber så hurtig jeg kan  op til hoveddøren og skubber hårdt til døren, og forsætter hen i mod  de to drenge som længer sig op af skaberne og venter på at jeg dukker på. "Jamen der har vi jo mesteren i at møde til tiden!" drengen med det lyse hår skubber stille til mig og smilede skævt, jeg sukker selv af hans kommentar og kigger  igennem hans briller og ind i hans grønne øjne

"come on Mike  jeg kommer da altid før at klokken ringer ind ik?, så hvis man tænker over det kommer jeg ikke for sent"  

"Nej men du kommer altid forsendt til bussen"  Mike  griner endnu en gang  og klapper mig på skulden, jeg smiler til ham selvom at jeg ikke kan se det sjove i joken. Taylor som står ved siden af os og ligner en idiot mens han forsøger at holde sit grin tilbage. 

Der går ikke mere end 5 minutter fra klokken ringer, til at jeg har nærmet mig det klasse lokale hvor jeg så Thomas, for første gang efter ferien. Lige som alle de andre gange får jeg denne underlige fornemmelse i maven vær eneste gang jeg får øje på ham, og ikke nok med at vi ikke længere hang ud, er han gået fra at være skolens største taber, til at hænge ud med fodboldholdet  og  til de fedeste fester sammen med de lækreste piger. Thomas får alt det som andre taber drømmer om, nemlig popularitet! men hvad med hans gamle venner? dem som lærte ham alt det som han ved, støttede ham, hjalp ham igennem de hårde tider, eller dem som altid stod ved siden af ham når han havde brug for dem, dem som var der fra dag et? tja de venner har han smidt ud, krøllet sammen og kastet dem ud i den store klamme skraldespan som står bagved skolekøkkenet. De tabere som han forlod sidder i dag bagerst i klasselokalet, men ikke nok med det,er det dem som er blivet til hans største mobbeofre og det er  ikke noget at gøre ved det, han er vokset op og  blevet til en bad boy eller hvad det hedder og det må man bare respektere!

Jeg sukker en smule og fjerner mit blik fra Thomas så hurtig som jeg kan  og går med hurtige og faste skridt hen imod min sædvanlige plads nede bagerst i engelsk lokalet. jeg finder mine ting og venter utålmodig på at timen skal begynde. Man kan tydelig høre Thomas grine oppe foran, sammen med hans nye og bedre venner, men uden set hvad, vil den  latter altid  være den samme, jeg hørte den første gang i børnehave klassen, hvor jeg snuppede over det sidste trappe trin til klassen. Jeg smiler en smule for mig selv imens jeg tænker tilbage på de gode tider. Da vores lære mr. Tomsen træder  ind i lokalet går der ikke mere en 3 sekunder før at Thomas og de andre har sat sig ned ved hver sit bord. Det er kun de tidspunkter hvor de kan finde ud af at holde deres mund! Vores lærer begynder  at fortælle os om en eller anden kedelig opgave vi skal lave, jeg prøver at hører efter men Taylor også kendt som min bedste ven, sider og  skubber til mig  imens han visker til mig   "hey, har du nogensinde klaret bossen i verden 5?" jeg ryster på hovedet og forsætter med at følge med i timen, eller prøver på det.Taylor er en smule nørdet, han går vild meget op i  Portal 2 som er et eller andet nørde spil som han ikke kan komme videre i, jeg elsker dog desværre  selv det forbandet lorte spil. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...