Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2518Visninger
AA

13. Fint! du vinder

"Hør jeg er ked af at jeg øh hvad skal jeg sige jo at jeg løg for dig, men du er den eneste som de ikke kender og det er nærmere at få fat i de penge vis de møder et nyt ansigt, der er derfor at du bliver nød til at tage med mig"  han smiler skævt til mig og længer sig op af den ødelagte væg, jeg står i døren og ryster på hovedet "jeg skal ingen steder med dig" siger jeg lavt og forsvinder fra hans barndomshjem, Bag mig kan jeg høre ham råbe efter mig men jeg svare ikke, i stedet griber jeg min cykel og skynder mig væk fra ejendommen.

Gade lygterne slukkede på skift, fuglene pibede om kamp med hinanden,  himlen begyndte langsomt at blive lyser og solen stod lige så stille op. Selvom at jeg er ved at springes af raseri er der et eller andet over den stille og berolige morgen der gør mig rolig.  

To gader væk hjemme fra begynder jeg at tænke over det Thomas og selvom at jeg ikke ville være ved det var jeg måske en lille smule bange for det hvide hus med det nyrenoveret sorte tag med tressen som mor havde brugt mange timer på at fylde med hendes forskellige blomster  ikke længere se så fredeligt og pænt ud som da jeg forlod det i nat, Måske havde ham Cory fyren allerede været her og ødelagt det hele, måske har han tortureret mine forælder!. Bare tanken om det for mig til at træde hårde i pedalerne,.

jeg drejer kraftigt  rundt om postkassen og forbi min fars bil, jeg hopper nærmest af cykelen og videre op til hoveddøren så hurtigt jeg kan, forpustet sparker jeg døren op og løber ind i køkkenet, mit hoved dunker hurtigt og smertefuldt  da jeg går ind i stuen, forvirrede kigger jeg mig omkring i rummet som ligner sig selv  jeg mener, det lysebrune stuebord med de mange forskellige fjernbetjeninger står stadig 10 centimeter væk fra ledersofaen, familiefotoerne på væggen hænger uroet og fladskærms tv'et står uskadt på  det hvide tv bord med de to glas låger hvor fars lille film samling står. Jeg vener mig om og møder mors vrede ansigt, hu sidder ved køkkenbordet med en kop kaffe og morgen avisen, jeg kikker forsigtigt over på uret som hænger i midten af to vindruer, sekundet viseren tikker i takt med mit hjerte, jeg tager en dyb indånding og prøver at smile til hende

" Hvor i alverden har du været!!" hendes stemme er hård og skæmmende

"øm jeg skulle bare tjekke posten"

" ja så, og hvilket post er så vigtigt at du sniger der ud om natten og først bevæger  dig ind en nogen timer efter!?"  hun stiller kaffekoppen fra sig og rejser sig fra stolen, og går hen til mig,

" jeg har købt et spil og ville se hvornår det kom" det var svært at lyve for hende, hun fandt på en eller anden måde altid ud af det, som den gang Thomas og jeg var 8 år gammel og ikke var kommet hjem inden aften mad fordi at vi fulgte efter nogen ældre drenge  fortale vi hende at min cykelkæde var faldet af. Hun gik selvfølgelig ud og tjekket og vi blev bootet på minderne en 5 minutter  eller dengang Taylor og jeg havde gemt en rotte på mit værelse, den slap ved et uheld væk og lavede lort over hele huset.

"Okay mor, jeg ved det lyder underligt men jeg kan ikke fortælle dig det i hvert fald ikke nu, så vil du ikke bare plz stole på at jeg ikke har rodet mig ud i et eller andet forfærdeligt" jeg sukkede og kiggede på hende,

"fint men ikke noget med regeringer på ufattelig mange penge, eller noget i den stil" hun smiler til mig og går hen til køleskabet og begynder at lave morgenmad til os, jeg smågriner for mig selv "det er kun sket en gang!"  jeg løber op af trappen og åbner døren ind til mit værelse.

Det giver et sæt i mig da jeg for øje på barbaren ligge på gulvet, mine film ligge spredt over det hele, vinduet er fuldstændig ødelagt, min seng er blevet revet op og ligner mere en gammel faldefærdig madras end en ny købt dejlig blød og ikke mindst vidunderlig  madras. Kort fortalt ligner mit værelse et rod som om en eller anden har smit en bumpe her inde og har smadret alle mine ting!

Jeg ryster kraftigt på hovedet og sætter mig på skrivebordet som nu et tomt og næsten ikke kan stå selv, jeg ligger armene overkors og sukker. Thomas havde ret, Cory vidste nøjagtig hvor jeg boede, og i stedet for at gå efter hele huset og mine forældre  har han  kun startet med en brøk del af det. Jeg kigger ned på gulvet og får øje på et lille stygge gult papir, jeg løfter det ene øjenbryn og samler det op og begynder at læse det

jeg er virkelig ked at jeg ikke nøde rasten af huset men jeg tror at en af dine forældre vågnede  inden jeg kom videre men bare så du ved det er jeg ikke bange for at gå efter dem næste gang!   måske ender din mor ligesom ham knægtens, eller måske vil jeg være lidt mere grundig...

Så skaf pengene inden 48 timer eller det bliver værst for dig og din familie og ikke mindst dine venner

jeg begynder at ryste af nervøsitet, jeg prøver at berolige mig selv men ingen ting hjælper!  jeg kan høre min far gå ned at trapperne hvilket betyder at klokken er ved at runde 06:00 jeg kigger over mod vinduet "okay fint du havde ret lille Thomas, vi kan ikke blive her!!" visker jeg og hopper ud af vinduet og videre over på egetræet som til mit hæld har vokset ved siden af mit værelse længe før jeg blev født, jeg klarere ned af træet så hurtigt jeg kan hvorefter jeg lister forbi køkken vinduet og videre ud på den store vej som ved et tilfælde fører mig hen  til min bedste fjendes hus!       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...