Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2522Visninger
AA

10. Farezonen

Tankerne flyver igennem hovedet, jeg står mundlam på stirrer  på Thomas som tydeligvis er ved at gå ud af sit gode skin han ryster kraftigt på hovedet samtidig med at han går forvirret rundt og  småsnakker med sig selv. jeg viste ikke om jeg skulle gøre et eller andet for at berolige hm eller spøger hind til vad fuck der her. Når Thomas var sur skulle der ikke meget til før at han brugte vold eller dødelige blikke sådan var det i hvert fald da vi gik sammen men jeg tvivler på at det har ændret sig !

Da Thomas begynder  at slå hovedet ind mod murren stopper jeg ham, selvom at jeg i ganske få minutter overvejere at lade være. Jeg ligger hånden roligt på hans skulder, han stopper noget tid efter men kigger ikke på mig, hans vejrtrækning er hurtigt og dybt, sveden løber ned af ryggen. efter lidt tid fjerner jeg hånden og går et skrid tilbage. Efter et par minutter kikker han op med våde øjnene og blodige pande han vender sig om og sætter sig langsomt ned på jorden.

"undskyld" siger han med hæs stemme, jeg sukker dybt og sætter mig ved siden af ham. Et eller andet sted andet kunne jeg behandle ham som han behandlede mig i nogen år, jeg kunne tage små grine af ham tage mine ting og råbe klar dig selv makker!  men sådan er jeg ikke, derimod kikker jeg på ham og spøger stille "må jeg få at vide hvad kisten endelig skulle bruges  til?" han ser uskikket på mig

"kan du huske fyren fra butikken fra da vi var 12?"

"ham der ville sælge stoffer og alkohol til os men gav os et versit kort, ja hvorfor?"

" jeg har gemt kortet og kontaktede ham for et par måneder siden for at skaffe nogen piller til Kenny. Men kort fortalt skylder jeg urolig mange penge og pengene skulle ligge i kisten"

"Vent!! hvor mange penge?" jeg havde set den komme, altså med de venner han har var det kun et spørgsmål om tid før at han slev begynde at tage stoffer men Thomas var ikke en som manglede penge. Der gik noget tid før at han svarede på mit spørgsmål men han da han tog sig sammen kiggede han over på mig og sukkede "et par 10000" 

Jeg kan ikke lade være med at blive overrasket over det store penge beløb, men siger ikke noget, jeg mener hvad kunne jeg sige?  Thomas rejser sig og går hen til kisten og sparker til den som om det er en eller anden fodbold. Da klokken ringer forsvinder han hurtigere end han plagere og jeg står alene i skole gården, jeg går stille ind på den tomme gang hvor jeg kan høre min egene fodtrin, af en eller anden grund kigger jeg mig hele tiden tilbage i frygt om at der vil stå en eller anden, men der er ikke nogen, mit hjerte formoder dog stadig at banke hurtigere samtidig med at knuden i maven bliver større og før jeg ved af det løb jeg ud på cykel parkering og videre hen til busstoppestedet og tog den første bus hjemad.

Huset ser tomt ud hvilket passer mig fint, jeg fisker nøglerne op af lommerne og smækker døren i bag mig, Ude i køkkenet er der ikke den sædvanlige snakken i mellem mine forældre eller den trælse radio stemme som altid kører i baggrunden, jeg sætter mig i den sorte læder sofa inde i den lille stue og tænder for fjerntyndet og zapper rundt på de 10 forskellige kanaler vi ejer. Min mobil begynder at summe da jeg endelig har fundet noget jeg magter at glo på, jeg får den op af lommen og smiler en smule da jeg opdager at 3 beskeder lægger og venter på mig, jeg låser mobilen op læser den første sms

Hvor fanden er du! vis du har brændt os af pga. en eller anden bog nede på skole biblioteket så slå jeg dig seriøst næste gang jeg ser dig, så let røven og kom det er vigtigt!!

jeg sukker da jeg finder ud at beskeden er fra Taylor, jeg vidste godt at der var et eller anden galt men at han var så sur over at jeg ikke lige har været til skabsmøde to dage i trak, jeg mener tag dig dog sammen!. jeg svare dog at jeg tog hjem pga. hovedpine hvilket er halvt rigtigt. Kort tid efter tjekker jeg beskeden fra Mike

Hvor er du?  du kom ikke til engelsk i dag er du helt okay?  Taylor ved at gå ud af det gode skin og jeg tror det har noget med Laura at gøre ;)

mit smil lister sig ind på mig hvor efter at jeg svare på hans venlige besked, dog skriver jeg næsten det samme som før bare med lidt mere humør. Bare tanken om Laura og Taylor for mig i godt humør for måske kunne det få Taylor til at indse hvor pisse nederen han har været. jeg tjekker den sidste besked som er ukendt

Forvent ikke at du kan slippe af sted med det her din lille lort! jeg vil have de fucking penge lige nu og her. Og du lige så godt forvente det værste din lille mide for rasten skal du ikke tro at dine små venner slipper, bare rolig de skal nok få deres straf når tiden er inde!

jeg kan ikke lade være med at ryste, for jeg ved at jeg er medskyldig fordi jeg (med tvang ) hjalp ham, jeg kan ikke lade være med at være bange, måske stod der faktisk en over på skolen, jeg har ingen ide om hvad den værste straf kunne være, men jeg vidste jeg står lige midt inde i farezonen, og har pænt svært ved at komme ud..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...