Be my best bro again

Thomas og Dylan var engang bedste venner men nu er de bedste fjender, som hverken kan være i det samme rum eller snakke sammen uden at nærmest slå hovederne af hinanden, men hvad sker der når Dylan kommer tætter og tætter på de mange problemer som Thomas er udsat for? kan de nogensinde blive enigene om en løsning mod de forskellige opgaver om liv og død elle vil de opgive deres kamp mod de mennesker som er efter dem og miste deres familier? kan de overhovedet rede deres venskab eller vil de forblive fjender for alt tid?

22Likes
13Kommentarer
2506Visninger
AA

21. De sidste minutter

Jeg tror aldrig at jeg har gjort så meget for en ven, jeg ville ikke engang tage med Mike til London fordi at jeg var bange for at flyve, men selvom at hans familie betalte hele turen ville jeg hellere i skole end på ferie hvor underligt det end lyder. Og nu sidder jeg i et firkantet hvidt rum selvom ved siden af Thomas selvom at mine forældre har efterlyst mig, måske burde jeg finde en måde at kontakte dem på men inderst  inde er jeg utrolig bange for at de måske vil tage hele den lange tur her ned også alligevel ende med at blive skudt. For ikke at tale om min fremtid uden mine forældre.

"Tja hvem havde troet det?? altså at denne lange og måske også en smule farlige rejse  faktisk fik vores venskab tilbage på sporet?" Thomas kigger på mig og sender mig for første gang et ægte smil,

"haha det må du nok side, men det var sikkert din plan hele tiden" jeg små griner for mig selv, jeg kigger igen over på Thomas  som har fjernet smilet fra hans røde læber, jeg løfter det ene øjnebrun og puffer til ham  "det mener du bare ikke!" siger jeg og håber på et svar "ja undskyld, men man havde vil lov til at håbe, og i dette her tilfælde virkede det jo" han ser ned i gulvet, jeg sukker for endelig havde han ret og jeg magtede ikke at være sur på ham mere.

Døren åbner og Cory træder ind og sætter sig foran os og tager en bunke papir frem fra en lille skuffe i skrivebordet som står i mellem os. jeg gør alt for alt holde min vrede inde, og prøver samtid med ikke at få øjenkontakt med ham, jeg kan tydeligt høre på Thomas åndedrag at han er bange eller for ikke at sige skrækslagne for hvad der kommer til at ske. Jeg forstår ham skam godt, for det er jo ham som de er vrede på og vis det var mig ville jeg nok også side her og er være ved at skide i bukserne af skræk,  

"Okay i to, i fik nøjagtig 48 timer til at skaffe de penge men jeg kan ikke se nogen" Cory kigger strengt på os som om vi lige havde ødelagt hele hans liv. "hør jeg har ikke de penge okay, men du må kunne forså at jeg lige er verdens rigeste   person i verden" Thomas kigger usikkert på mig, jeg prøver at berolig ham men det er umuligt hele hans krop ryster. "IKKE, SÅ ER JEG BANGE FOR AT JEG IKKE KAN KØRE ANDET END" han åbner  skuffen endnu en gang og finder en  pistol frem og sigter skiftevis fra mig også hen på Thomas.

Mit hjerte banker dobbelt så hurtigt som normalt, mine hænder begynder langsomt at svede. Jeg samler mig mod til at sige et eller andet for det tyder ikke på at Thomas hverken har mod eller lyst til at sige så meget som et ord, "hør, er der ikke en anden måde vi kan løse det er på, måske kan vi afbetale ved at hjælpe jer  med nogen ting" siger jeg til sit, Cory sinker pistolen og nikker en smule, og i et lille øjeblik tror jeg faktisk at han vil give os en chance for at betale ham tilbage, "HA som om jeg vil have to små rollinger  her, og hvad vil der være sjovt i det?"  han smiler skummet til os   "i har allerede dræbt min mor, og truet Dylans forældre som ellers har efterlyst ham, vi har rejst så langt for at finde ud at et eller andet, hvorfor kan du ikke bare give os noget samfundstjeneste eller noget, Thomas stemme røster, men på en måde er jeg stolt af at han sagde noget, for det beviser også at han gerne vil komme videre og er ked af det han har gjord.

"Vent er du efterlyst" Cory ser underligt på mig, jeg nikker til ham selvom at jeg ikke kan se hvad det kommer ham ved,  "af politiet" jeg  nikker igen til ham og ser forvirret på ham, og jo mere jeg tænker over det, kan jeg godt se hvorfor at Cory er så utryg ved hele tanken om at politiet er efter mig, for vis de fandt mig kunne jeg fortælle dem alt hvad der er forgået  og det vil betyde at han og alle de andre men som er medskyldig  nok vil få livstid. jeg smiler ved tanken om at se Cory bag tremmer specielt nu hvor han både har ødelagt hele mit værelse og ikke mindst truet mig med at dræbe Mike og Taylor for ikke at tale om mine forældre!.

En lille tavshed opstår, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige selvom at jeg har så meget jeg gerne vil smide i hovedet af ham, så mange ting jeg gerne vil have at han for dårligt med sig selv og med lidt held dræber sig selv, for lige nu har jeg så meget had til ham at  jeg overhovedet ikke tænker over hvilke konsekvenser der mon vil komme ud af det,  " har man lov til en tissepause" Thomas kigger nervøst på Cory som nikker stille ham, han trygger på en lille knap og kort tid efter kommer den skallede store mand ind og følger Thomas ud, personligt er jeg overrasket over at han overhovedet fik lov men jeg når ikke at tænke mere over det for at Cory begynder at  udspørger om alle mulig ting omkring min familie og venner  men jeg svare ikke, jeg vil ikke, om han så slog mig med en jern bat eller brækkede begge mine ben.

Han råber mig direkte i ansigtet og banker med alt hans kræft ned i bordet ,  jeg skærere ubevist ansigt og tørre spyttet væk  og længde mig længere tilbage på den hårde stol og prøvede at linde Thomas, for det er nemlig sådan han sidder i skolen når han ikke gider at følge med andre ord så sidder han altid sådan i skolen , " nu er det nok!" råber han så det giver ekko i lokalet  han trykker endnu en gang knappen og visker "tiden er inde" jeg kigger på ham og prøver at læse hvad det er han har gang i, men der sker ingen ting, han smiler bare skævt til mig og kort tid efter høre jeg et højt skyd, jeg vener mig hurtigt rundt og kigger bestemt hen mod døren,  men der  sker ingen  ting, den forbliver lukket. jeg kigger hen mod den tomme stol "Thomas, hvor er han!" råber jeg og rejser mig op fra stolen og nærmest sparker den fra mig, og for første gang i hele mit liv er jeg ikke bange for at gøre noget jeg kan komme til skade af.

Jeg går bestemt om på den anden side af bordet og stiller mig 4 cm fra ham og spørgere ham højt og tydeligt "HVOR ER THOMAS"

"jeg kunne ikke være mere ligeglad med den lille forkælet møgunge!!" Han skubber mig hård så jeg rammer væggen,  jeg mærker et knæk i min skuldre, men prøver at lade som ingen ting jeg kigger over mod døren igen og uden at tænke løber jeg der over og åbner den. Det giver et set i mig da Thomas ligger og græder af smerte på gulvet, jeg kigger frustreret på ham han kigger på mig med de våde brune øjne  "Løb Dylan, de er kun ude efter dit liv" "Thomas jeg efterlader dig ikke her ikke efter alt det vi har været igennem, " "Dylan jeg  mener det..." han når ikke at sige mere,  før at lyden endnu et skyd rammer min øregang. Jeg bliver mundlam da jeg for øje på blodet flyde ud af hans mave, jeg ryster på hovedet og vener mig om mod Cory som griner jeg tørre mine øjne og skriger så højt jeg kan "DU ER SINSYG!! DIT FUCKING SVIN DU DRÆBER MIN BEDSTE VEN!" bag ved mig kan jeg høre Thomas ømme sig, jeg når selv ikke at opfatte at jeg lige har kaldt den person som jeg for to uger siden kunne dræbe  for min bedste ven.

"faktisk er det ikke mig men ham der" Cory peger på den skaldede mand som står med en pistol i  hånden, jeg sætter mig ned i hug og tager fat i Thomas hånd " bare rolig min ven jeg for os ud her fra" jeg  prøver at få ham til at åbne hans øjne, "Du kan lige så godt glemme det Dylan" Cory står nu ved siden af mig, og sigter med pistolen direkte mod Thomas, "har han ikke været igennem nok" spørgere jeg for en gang skyd stille og roligt " bare rolig lille Dylan det vil ikke gøre ond på ham det lover jeg" et skud går og rammer Thomas lige i midten af hans hoved han bevæger sig overhovedet ikke, han slipper bare min hånd samtidig med at blodet strømmer ud af hans hoved. Tørrende  triller ned af mine  kinder, jeg fatter ikke at de dræbte Thomas, jeg mener han var måske ikke den raste person i verden, eller den bedste til at overholde sine aftaler men han var en person som nogen holde af for ikke at tale om de mange minder jeg har med ham lige meget om de er gode eller dårlige.

Jeg er mundlam,  jeg har ikke engang lyst til at sige noget, for det er som om at hele min verden er gået under  på bare få sekunder, jeg fjerner mit blik fra Thomas  og kigger op på Cory som underligt nok ser skræmt ud  " vi må få dem væk her fra nu!" han gør tjen til at den store mand som med det samme samler Thomas's  lig op og kaster ham ind i der nærmeste skab, jeg skal lige til at sige noget men når ikke engang at tage en indåndingen før at Cory holder mig for munden og kaster mig ind i det samme skab, jeg snupper over Thomas blodrige lig Cory smækker skabslågen i hvorefter  han låser den , jeg kigger ned af mig selv og ser at mine cowboy bukser er smurt ind i blod, jeg rejser mig hurtigt op og råber "luk mig ud! seriøst det her er jo for sin sygt!!" jeg skriver så højt jeg kan i håb om at en eller anden høre mig og lukker mig  ud. Mit hjerte, banker alt for hurtig min håndflader begynder at svede igen, jeg banker så hård jeg kan på lågen og kort tid efter går skabslågen op og Cory står igen foran mig med en pistol sigtet i mod mig, Jeg høre endnu et skud med denne gang kan jeg selv mærke smerten jeg tager mig selv til brystet i det jeg falder om. Cory låser skabslågen igen.

Jeg prøver at holde  smerten i mig, men det går ikke godt for mig, tingene omkring mig bliver mere og mere sløjet, jeg kan mærke blodet strømme ud af min krop og det sidste jeg hører er en kvinde stemme "STOP det er politiet og klokken er 17:30 i er anholdt" derefter bliver alt ting sort..   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...