Hvad nu hvis... Hvis nu hvad?

Ja, hvad nu hvis... det er ord, man ofte hører, når der skal sættes spørgsmålstegn ved et eller andet. Men hvis nu hvad? Det er i virkeligheden livets store spørgsmål. For hvad skal der sættes spørgsmålstegn ved, og hvad fortjener at få lidt opmærksomhed? Jeg ved det ikke, men her vil jeg lægge mine middelmådige essays ind. Det er nok et fåtal af teksterne, der vil være samfundskritiske, men hvad så? Hvis nogen af teksterne kan skabe bare lidt opmærksomhed om de emner, de omhandler, ja, så er deres formål tjent.

7Likes
9Kommentarer
1389Visninger
AA

6. Navne og navngivning

 

Navne er en vigtig del af vores hverdag, det er en del af det, der gør os til os. Navngivning foregår dog ofte temmelig tilfældigt. Når forældre skal navngive deres børn, er begrundelserne ofte, ’han ligner en Peter,’ ’Sophia er sådan et smukt navn,’ eller helt simpelt ’det hed min bedstemor.’ Det er nok de færreste forældre, der tænker over navets betydning.

Hvis man derimod ikke er en mor eller far, der skal navngive, men en, der skriver og skal navngive sine karaktere, har man både mulighed til at vælge et navn, der passer personligheden, men også miljø, tro, verden, osv. Som skrivende navngiver kan man gå ind og se på navnets betydning.

Hvis man nu vil kalde sin mandelige karakter Peter, kan vi se på, hvad Peter egentlig betyder. Peter er i biblen en af Jesus disciple, først hedder han slet ikke Peter, det er et navn, der bliver givet til ham. Peter betyder klippe, og man siger, at Sankt Peter vogte himmelens port.

Hvis man vil navngive sin kvindelige karakter Sophia, kan det være nyttigt at vide, at Sophia betyder visdom på græsk. Sophia bruges i filosofien som betegnelse for fra kærlighed til visdom. Sophia har, både som betegnelse og karakter, spillet en stor rolle i diverse store religioner. Og at det på persisk betyder ren sjæl.

Når vi nu ved det, kan vi begynde at overveje, om navnet passer til karakteren. Beskriver navnet, hvordan karakteren er? Eller er det måske det stik modsatte af karakterens personlighed? Det kan understøtte det indtryk, vi ønsker læseren skal have af vores karakter, hvis vi vælger det rette navn. Hvis min person længes mod stjernerne, kunne jeg kalde hende Stelle, (stjerne på latin.) Navnet kan også bruges til at lave sjov med vore karakter, f.eks. hvis man kalder en dæmon for Angela.

Men det er kun som skrivende, vi har den mulighed. Man kan ikke som forældre se ind i fremtiden, og se om navnet passer barnet. Af og til kan navner dog forme barnet. Eller, som så mange siger, ser vi blot, hvad vi ønsker at se. Jeg har en veninde, der er døbt Victoria, et royalt navn, der betyder sejr. Men hun bliver af alle kaldt Angel, (præsten ville ikke døbe hende det, så hun blev døbt Victoria Josephine i stedet for,) og det er Angel, der har smittet af på hendes væremåde.

I nogle kulturer har det været meget vigtigt, at man fik det helt rigtige navn. I nogen indianerstammer navngav forældrene barnet et, men efterhånden som det voksede op blev det kaldt noget andet. I nogle kulture har det været en form for overgangsritual at finde sit navn. I andre kulture har det været meget vigtigt med slægtsnavn og/eller forældrenavn. Der af kommer Petersen og Petersdatter, hvilket meget sjældent bruges i dag, altså søn af Peter eller datter af Peter.

Navne har stor indflydelse på vores hverdag. Navnene er det, der adskiller os fra hinanden. Det er den måde, vi kan komme i kontakt med den rigtige. Det er en af grundene til, at det er meget irriterende, hvis to hedder det samme. Hvis der f.eks. er to Hanner i en klasse. Så tyr man til efternavnet, så bliver det Hanne P. for Petersen og Hanne J. for Jensen.

Navne er også en måde at vise hengivenhed eller modvilje mod en person. Eller rettere sagt kæle- og øgenavne. Man finder kælenavne til veninderne, vennerne, familien og kæresten. Så bliver Emma til Emsen, Katharina til Kat, Sebastian til Seb og Mads-Peter til MP. Man giver sine ’fjender’, ofre eller uvenner øgenavne. Så bliver navnene lige pludselig til skældsord, det behøver ikke være navne, det kan være ord, der bliver til navne. Sebastian bliver til Tykke, Katharina til Snobben, Emma til Luderen og Mads-Peter til Diva.

Det behøver ikke være et øgenavn, der sårer en. Det kan også være en andens kælenavn. Hvis der nu går to Hanner i en klasse, og alle kalder Hanne P. for Ann, men Hanne J. for Hanne J., føler Hanne J. sig udenfor. Hun føler, at hun bliver mindre værd end Hanne P.

Navne er ikke kun navne på personer. Det er også navne på ting, steder og dyr. Det er de navne, der gør, at vi forstår hinanden. Mange ting har ikke blot et navn, men flere. F.eks. er en hest ikke bare en hest. En hest kan kaldes hest, hingst, hoppe, øg, krikke, ganger, hyphest, vallak, pruhhest, plag, hovdyr, pony, skimmel, traver, fuks og uendeligt mange flere både racenavne, professionsnavne og andre. Hver eneste af disse kaldenavne for heste har sin egen helt unikke nuance. Det gælder alle sprog og alle ord, alle navne.

Navne er ord, vi sjældent tænker over. Det er ord, vi tager for givet og bare vader henover. Men navne er også en måde at kommunikere, en måde at vise hengivenhed eller modvilje. Navne er en stor del af vores hverdag, der bliver påvirket af strømninger, kulturelbaggrund, tro, fædreland og mange, mange flere faktorer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...