Hvad nu hvis... Hvis nu hvad?

Ja, hvad nu hvis... det er ord, man ofte hører, når der skal sættes spørgsmålstegn ved et eller andet. Men hvis nu hvad? Det er i virkeligheden livets store spørgsmål. For hvad skal der sættes spørgsmålstegn ved, og hvad fortjener at få lidt opmærksomhed? Jeg ved det ikke, men her vil jeg lægge mine middelmådige essays ind. Det er nok et fåtal af teksterne, der vil være samfundskritiske, men hvad så? Hvis nogen af teksterne kan skabe bare lidt opmærksomhed om de emner, de omhandler, ja, så er deres formål tjent.

7Likes
9Kommentarer
1384Visninger
AA

11. Kort og kontant

 

Jeg ved ikke, om det er blevet vedtaget, men politikerne har lige fremlagt et forslag om, at butikkerne ikke længere behøver tage imod kontantbetaling. Så vidt jeg har forstået, så skal sundhedshuse, dagligvareforretninger og apoteker stadigvæk tage imod kontanter, men ellers er det mere eller mindre valgfrit, hvor vidt kontanter skal være en mulig betalingsform.

Samtidig mener politikerne, at den unge generation ikke er gode nok til at tage hånd om deres egen økonomi, så man kan jo mene, at det er at skyde sig selv i foden. For hvordan skal vi nogensinde lære at håndtere en økonomi, hvis vi ikke har en ide om, hvad penge er, og at det ikke er en uendeligheds maskine, ligesom min søster troede, da hun var mindre. "Mor, du kan da bare gå ned og hente nogen penge i maskinen," sagde hun til min mor, og det var jo rigtigt nok. Mor kunne bare stikke kortet i maskinen, men pengene skulle jo komme et sted fra. Den samme søster har lige fået sin egen konto, så nu skal hun selv til at administrere sine penge, kun til tøj godt nok, men alligevel.

I virkeligheden fungerer det med en forståelse af penge nok på same måde som forståelsen af tid. Mange unge mennesker kan ikke klokken. De ved, at de har computertid, når der står 13.30 på digital uret, men de ved ikke, at 13.30 står for halv to om eftermiddagen. Det er det samme, der kommer til at ske med pengene. Vi ved, at der står 1330 kr på vores skærm, men ikke at det svare til et reelt beløb, man kan have i hånden.

Min første oplevelse med penge, var da jeg skulle købe morgenbrød, når vi nu skulle have det. Fødselsdage og andre særlige lejligheder. Det var stort, at jeg måtte gå ned at købe morgenbrød med min lillesøster. Vi fik lov at gøre det helt selv, og så blev vi stukket hundrede kroner i hånden, vi kunne aldrig blive enige om, hvem der skulle holde dem, og når vi kom hjem, havde vi to poser morgenbrød i favnen. Pengene blev til brød, fantastisk ikke?

Men for nu at vende tilbage til politikernes mindre heldige beslutninger og følgerne der af, så kommer det også til at gå ud over nogen af de allersvageste i samfundet. De hjemløse. Det er svært nok at være hjemløs i forvejen. Man skal have penge for at få en bolig, de fleste steder skal man have en bolig for at få et job, man skal have en bakkonto for at få sin løn, og man skal have en bolig for at få en bankkonto. Mange hjemløse lever med andre ord af kolde kontanter. Hvis vi så gør, at kontant betaling ikke skal være obligatorisk længere, gør vi det endnu mindre sandsynligt, at lige præcis denne gruppe blive en del af samfundet igen.

Men det er ikke kun de hjemløse og børnene, det gå udover. Også en del ældre, der ikke forstår sig på dankortbetaling må komme til kort, men de ældre kan lære det, og hvis jeg skal være rigtig streng, så vil den generation jo snart være død, og så er det problem løst. Men både psykisksyge og -svage, der ikke kan rumme den form for uhåndgribelig betaling, vil blive tabt bag en vogn. Hvad skal de gøre? Skal de altid være i selvskab med et andet menneske, når de skal ud at købe et par bukser ligesom de unge mennesker, der ikke er gamle nok til at få oprettet et kort?

Alting kan selvfølgelig ikke være skidt. Man kunne forestille sig, at erhvervslivet vil få større omsætning, og at det vil blive svære at have en sort økonomi. Og det er i virkeligheden nok derfor, politikerne kom frem med det forslag til at begynde med. Men er der nok positive effekter til at opveje de negative, eller skyder de bare sig selv i foden?

Jeg ved ikke, hvordan et sådant tiltag vil påvirke min og din hverdag eller erhvervslivet, men jeg har da mine bange anelser. Jeg håber, at nogen et eller andet sted i fødekæden har tænkt det her godt og grundigt igennem, for ellers vil følgeskaderne vælte os om kuld som efterskælvene efter et jordskælv.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...