Hvad nu hvis... Hvis nu hvad?

Ja, hvad nu hvis... det er ord, man ofte hører, når der skal sættes spørgsmålstegn ved et eller andet. Men hvis nu hvad? Det er i virkeligheden livets store spørgsmål. For hvad skal der sættes spørgsmålstegn ved, og hvad fortjener at få lidt opmærksomhed? Jeg ved det ikke, men her vil jeg lægge mine middelmådige essays ind. Det er nok et fåtal af teksterne, der vil være samfundskritiske, men hvad så? Hvis nogen af teksterne kan skabe bare lidt opmærksomhed om de emner, de omhandler, ja, så er deres formål tjent.

7Likes
9Kommentarer
1396Visninger
AA

7. Hvorfor? Det evige spørgsmål


Livet er en spøjs størrelse. Det er aldrig rigtig til at finde ud af, hvor man har det. Det er ikke til at vide, hvad man skal gøre hvornår og hvordan, men alligevel kæmpe vi os igennem hverdagen. Vi fornægter, at alting er meningsløst, vi prøver at finde en mening, hvor ingen mening er. Eller vi prøver nok nærmere at finde ud af, hvorfor vi er her. Ikke en konkret mening, bare et hvorfor. I vores søgen på et svar på et hvorfor, kommer der en periode, hvor vi søger svar i andres liv. Vi kigger citater igennem, læser tonsvis af blade, der fortæller os, hvordan vi skal opføre os, vi leder efter en mening i og uden for os selv.

Vi læser citater af for længst afdøde mennesker, som vi beundre. Vi gentager gamle ordsprog, som var det et mantra. Vi søger en mening med meningen af sætninger som; En fugl i hånden er bedre end ti på taget eller livet handler om at leve i nutiden, glæde sig til fremtiden og lære af fortiden og Stilhed er nogle gange det bedste svar – Dalai Lama eller Der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et mirakel. Den anden er, som om alting er et mirakel – Albert Einstein.

Vi kan leve et helt liv uden at forstå, men alligevel forstå. Vi finder visdom i andres ord og tanker, efter vi har gjort dette, danner vi vores egen mening, og pludselig stå vi tilbage med det spørgsmål, alting begyndte med. Hvorfor? Hvad er meningen?

Når vi ikke længere har nok i citat, ordsprog og læresætninger, går nogen videre til religion og spiritualisme. Vi søger i Biblen, Koranen eller Toraen for at finde en mening med livet. Vi er alle skabt af Gud. Vi er alle født lige. Kun vi har den rette tro. Som ved et trylleslag står vi med et sæt regler, vi kan spille spillet efter. Vi skal bede, og vi skal ære Guds ord. Vi skal elske vores næste, vi skal faste engang om året. Sammen med de ting vi skal, kommer også en del ting, vi ikke må. Vi må ikke begå hor. Vi må ikke tilbede en anden Gud. Vi må ikke stjæle eller dræbe. Der er så meget, vi ikke må, men det er det, der giver alting mening.

Vi bliver spirituelt inspireret. Vi ser engle, ser naturens ånder, tror på den indre kraft. Vi vil leve i samme tro som vores forfædre. Vores forfædre, der havde kontakt med de ægte overnaturlige, om det så var ånder eller guder. Vi valfarter til helligesteder. Stonehenge, Varanasi, grædemure-det eneste, der er tilbage af templet på Tempelbjerget, Mekka, Gravkirken og mange flere. Hvert år søger flere hundrede mennesker til disse steder, for ved hjælp af en pilgrimsvandring at komme tættere på guderne, deres indre og det spirituelle i verdenen omkring dem.

Man kan selvfølgelig også benægte, at alle former for højere magter. Alting har en videnskabelig forklaring. Mennesket er blot et højtudviklet dyr. Jorden blev til ved Big Bang. Vi lever, fordi vi skal føre vores gener videre ligesom et hvert andet levende væsen. Solen og stjernerne er ikke guder eller døde sjæle, men blot store ildkugler, der kredser rundt ude i galaksen. Dette er ikke som sådan et kedeligt synspunkt, men det er heller ikke det mest fabelagtige. Dødspændende, men fabelagtigt? Nej. Ideen om at alting har en naturlig forklaring, ja, den er jo næsten skræmmende. Den er i hvert fald sindssygt overvældende. Det ville kræve flere livstider at forstå altings sammenhæng. Alligevel gør vi forsøget.

Igennem tiden har der været mange tankepirrende teorier om os, meningen med alting, jordens opstandelse, ja, stort set alt. Nogen af disse fascinerende teorier bygger på, at vi ikke er alene i universet, men at der et sted derude er arter på samme intellektuelle niveau som os eller endda højere.

Der er teorier om, at vi blot er et forsøg foretaget af rumvæsner. Vi er blot en del af en uendeligt stor biologiskcomputer. Vi er et laboratorieforsøg, og at vi i disse øjeblik bliver overvåget af en anden art, der er ved at finde svaret på et højst kompliceret spørgsmål. Vi kan kun gisne om hvem og hvorfor. Vi er de hvide laboratorie mus, der ikke aner, hvad de er en del af. At de er en del af noget meget større. Vi er som en bakteriekoloni under et mikroskop.

Konspirationsteorierne florerer. Krybdyr har overtaget flere fremtrædende stillinger. Kongelige, præsidenter, verdensledere. Fra inden i disse personer styrer de jordens skæbne. Vi er ikke den eneste intelligente race på jorden, udover delfiner, folk fra fjerne galakser har slået sig ned iblandt os, forhistoriske civilisationer, der levede på jorden tusindvis af år før os, men blev tvunget under orden af istider, jordskælv og vulkanudbrud, stikker atter næsen frem. Magikere og magiske væsner lever i skjul iblandt os. Der er frit valg på alle hylder.

Ingen ved, hvad meningen med livet er. Nogen mener, at hvert eneste menneske har sin egen grund til at være her. Drengen, hvis søster døde af kræft, kommer måske til at opfinde en kur, der vil redde tusindvis af liv. Pigen, der blev solgt som prostitueret af sin mor, melder sig ind i en fanatisk gruppe og bliver selvmordsbomberen, der starter borgerkrig i norden. Damen, der spildte kaffe på forsvarsadvokatens jakkesæt i bussen, så han stod af på det forkerte stop, så han ikke nåede retssagen, og politiet fik ekstra tid til at finde beviser, der talte for den anklagedes skyld. Det er de grunde, og andre som dem, nogen mennesker mener, er grunden til, at vi er her. 

Men hvert eneste menneske behøver ikke at have sin egen grund til at være her. Filosoffere og forfattere har i tusindvis af år spekuleret over netop dette emne. Nogen mener, at kærlighed er meningen. Nogen mener, meningen er at sprede gudsbudskab. Nogen mener, det er at gøre verdenen til at bedre sted. Men det ser ikke ud til, at nogen af dem bliver enige lige foreløbigt.

Så er der alle de små mere eller mindre halvseriøse bud på livets mening. Den mest kendte er nok fra Douglas Adams bog, Håndguide for galakse-blaffere eller, som den hedder på engelsk, Hitchhiker's guide to the galaxy, en trilogi i seks bind. I denne bog bygger de hvide mus en kæmpe stor computer, der igennem flere tusind år ruger over spørgsmålet, hvad er meningen med livet, universet og alting, inden den endelig kommer frem til svaret…42.

Mine damer og herre så nemt var det. Svaret er 42, nu mangler vi kun det rigtige spørgsmål. Man kan selvfølgelig også altid følge min platte matematiklæres dårlige humor. Hvilke tal har altid ret? Svaret er 90! Fik du den? 90°…det hjalp ikke meget, nej, jeg kan godt se det på dig. En 90°vinkel, en RET vinkel… Ikke verdens bedste humor, det kan vi nok godt blive enige om, men når det er sagt…

Så har mennesket igennem flere tusind år ledt efter meningen med livet. Hvorfor lever vi? Hvad er meningen med det hele? Hvorfor er vi her overhoved? I tusindvis af år har tusindvis af geniale og mindre geniale hjerne vredet sig selv af led for at finde svaret. Mennesker er blevet drevet til vanvid i deres søgen, og her sidder jeg, funderende over selv samme spørgsmål. Jeg har flere tusindårs tankevirksomhed at bygge over på, men hverken jeg eller nogen andre er kommet op med et endeligt resultat. Måske fordi der ikke er noget resultat, jeg ved det ikke. Det eneste, jeg ved, er: at tusindvis af hjerner vil vride sig selv af led i tusindvis af år frem uden at finde et endeligt svar.

Det vigtigste er nok at få det bedste ud af livet. Vi kan ikke ændre ved den kendsgerning, at vi er mennesker. Vi kan ikke ændre, hvor vi er født. Vi kan ikke fjerne vores handicaps. Vi kan dog udnytte, det vi har bedst muligt og få mest muligt ud af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...