Hvad nu hvis... Hvis nu hvad?

Ja, hvad nu hvis... det er ord, man ofte hører, når der skal sættes spørgsmålstegn ved et eller andet. Men hvis nu hvad? Det er i virkeligheden livets store spørgsmål. For hvad skal der sættes spørgsmålstegn ved, og hvad fortjener at få lidt opmærksomhed? Jeg ved det ikke, men her vil jeg lægge mine middelmådige essays ind. Det er nok et fåtal af teksterne, der vil være samfundskritiske, men hvad så? Hvis nogen af teksterne kan skabe bare lidt opmærksomhed om de emner, de omhandler, ja, så er deres formål tjent.

7Likes
9Kommentarer
1386Visninger
AA

2. Det at skrive

 

Det at skrive skal helst komme naturligt. Man behøver ikke at være god til at stave, sætte kommaer eller sætte en tekst overskueligt op for at være god til at skrive, selvom det da selvfølgelig hjælper. Man skal dog have en ide om, hvor man vil hen, med det man skriver. Man skal kunne lave et holdbart plot og en naturtro karakter. Det er vigtigt at have et godt overblik, når man skriver, hvis ikke man har det, kommer man hurtigt til at indsætte modsatrettede handlinger, replikker og beskrivelser. Læserne er ofte, den der spotter fejlen, så læs teksten igennem og kom dem i forkøbet.
  

Alle mennesker kan skrive, ligesom alle mennesker kan tegne, danse og svømme. Nogle mennesker har nemt ved det, imens andre må kæmpe hårdt for at lære det, men alle kan lære det. Min erfaring siger mig: at hvis man skriver med jævne mellemrum og virkelig gør en indsats, kan man rykke sig utroligt langt på ingen tid. Jeg har set eksempler på dette både i mine egne tekster og i andres.
  

Man kan skrive på mange måder og i mange genrer. Efterhånden som man skriver, falder man ind i en rytme og et sprog, der passer en bedst. Nogle folk kalder dette for forfatterstemmen. Der findes mange forskellige genrer, du kan skrive indenfor, men personligt foretrækker jeg fantasy og digte. Ikke fordi de to genrer som sådan har noget til fælles, men fordi det er de to, der falder mig mest naturligt. Jeg er faldet for digtet, for det har en form for struktur over sig. At få ordene til at rime, på enten den ene eller den anden måde, og have en fast rytme er en udfordring, jeg med glæde tager op. Fantasy har også sine regler, men er på sin vis nemmere at gå til end digtet. Når man skriver fantasy, er der som sådan ikke nogle grænser, men man kan ikke opfinde alting fra bunden, da læserne så er tabt, allerede før man er begyndt. Hvis man opfinder alting fra bunden, er der simpelt hen for mange ting, der skal forklares, og så nærmer historien sig mere en selvopfunden fatasyfagbog.
  

Man behøver hverken skrive digte eller fantasy, man kan også vælge en anden genre. Kærlighed, sci-fi, gyser, realisme og mange flere. Hvis du vælger at skive en realistisk historie, har du allerede en verden, du kan drage nytte af, men den kan ligeså hurtigt gå hen og blive en ulempe. Du kan bruge den kendte verden til at danne billeder med, f.eks. McDonalds, som de fleste kender, men hvis du så lige pludselig skriver, at man går over for rødt og stopper for grønt, så får du læserne på nakken.
  

Man behøver ikke være god til grammatik og stavning for at kunne få et plot til at hænge sammen, (og for den sags skyld heller ikke for at skrive historien) men det hjælper altså. Jeg har læst mange historier, der var velfungerende, men hvor sproget og tegnsætningen var forfærdelig. Efter de første fem-ti linjer, viser undersøgelser, at vi har dannet os en mening om teksten. Derfor er det vigtigt med en flydende start, der kan indfange folk, og der hjælper stavefejl og fejl i kommaerne ikke. En sådan nogenlunde grammatik er noget af det, jeg personligt sætter pris på, når jeg læser. Endnu en ting, der er vigtig, er afsnittene. Hvis hele din tekst er skrevet ud i et, er du prisgivet på forhånd. Man laver som regel er nyt afsnit, når man går over i et nyt emne eller en ny tid. Alt efter hvor du skriver og til hvem, så husk at skifte linje når folk snakker, det danner naturlige afsnit og luft i teksten.
  

Selvom plot, karaktere, tegnsætning og stavning er vigtigt, historien ville jo ikke være en historie uden, så det bliver du selvfølgelig nødt til at have styr på, før du begynder, er der en ting til du skal huske: research, tekstens lim. Det er researchen der skal holde det hele sammen, det er den, der bestemmer, om historien bærer eller brister. Det kan godt være, du tror, du ved alt, du skal vide, før du begynder. Det gør du ikke! Jeg ved godt, at du ikke kan vide alt om alting, men du bliver nødt til at have en basal viden om en del ting. Hvis du f.eks. skriver en historie, hvor hovedpersonen er meget autistisk, så lad være med at skrive at han høre stemmer, han er jo ikke skizofren. Du skal på den anden side heller ikke sige, at han har diagnosen infantil autisme, er udviklingshæmmet, har sproglige problemer og mangler sociale færdigheder. Det er ikke en opslagsbog, du skriver.
  

Som du kan se, er mængden af research, du fletter ind i din tekst, altafgørende. Selvom du har styr på noget, har du ikke nødvendigvis styr på det hele. Du skal ikke vide alt, men du skal vide nok til, at din tekst ikke bliver utroværdig. Det er en udfordring, alle skriveglade mennesker står overfor. Du skal huske, at der altid er nogle, der ved mere end dig.
  

Jeg ved ligeså godt som mange andre, at det kan virke som en uoverskuelig opgave, når man begynder. Der er så meget, man skal have styr på, men ligesom så mange andre, finder jeg ofte mig selv siddende og tænke: Gud, var det bare det? Det var da ikke så svært. Andre gange ender jeg med at tænke: For fanden da, det her vil bare ikke hænge sammen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...