Hvad nu hvis... Hvis nu hvad?

Ja, hvad nu hvis... det er ord, man ofte hører, når der skal sættes spørgsmålstegn ved et eller andet. Men hvis nu hvad? Det er i virkeligheden livets store spørgsmål. For hvad skal der sættes spørgsmålstegn ved, og hvad fortjener at få lidt opmærksomhed? Jeg ved det ikke, men her vil jeg lægge mine middelmådige essays ind. Det er nok et fåtal af teksterne, der vil være samfundskritiske, men hvad så? Hvis nogen af teksterne kan skabe bare lidt opmærksomhed om de emner, de omhandler, ja, så er deres formål tjent.

7Likes
9Kommentarer
1401Visninger
AA

3. At være

 

Nogen gange er jer, andre gange var jeg, og sommetider bliver jeg.

Når det ikke bider i hjertet, men det stikker bag øjnene, og man kan mærke at tårene presser på, men man ved, at de ikke vil begynde at falde, øjenlågene svider og hjertet smerter uden, at du kan forklare det til nogle, så gør det ondt.

Tankerne farer rundt i hovedet, de prøver fortvivlet at finde en anden tanke at koble sig på, en tanke der kan få dem ud over læberne, sommetider bumper de sammen, men kort tid efter må de skilles igen, for de har en indre magnetisme, som kun vil sammenkobles med én anden tanke inden i dit hoved.

Lad os nu bare sige, at en forvirret tanke bumler ind i sin makker, og at de sammen finder vej ned til stemmebåndet, men selv ikke med deres forenede styrke, kan de få tungen til at bevæge sig, eller få munden til at åbne sig.

For din mund ved, at der ikke er nogen der vil lytte, der er ikke nogen til at forstå de to sammenkoblede tanker, som ved det, der mest af alt minder om en tilfældighed, var så heldige at bumle sammen med sin ligemand, nej, den ved, at der ikke er et eneste par øre, som vil gøre sig besværet ved at høre, hvad de to tilsammen fandt ud af.

Lad os nu sige, at der faktisk var et par øre, der ville lytte, men de ville ikke forstå, hvad der kom ud af munden på dig, for ørene er vokset op i en verden, hvor man ikke lytter, i hvert fald ikke til det der gemmer sig bag ordene, hvad der gemmer sig i tonefaldet, nej, de vil kun høre, hvad de selv lyster at høre.

Lad os sige, at de øre som gav sig tid, tiden til at lytte, forstod, hvad de hørte, og ud fra det besluttede sig for at handle, så kunne de ikke gøre ret meget ved det, i hvert fald ikke noget, som ikke ville skade det næste tankepar, eller andre af dine personlige følelser og holdninger.

Hvis du en morgen slår øjnene op, og du føler at verden forstår dig, så ved du, at du enten er gået på kompromis med verdens syn på dig, at du har opgivet din egen holdninger, eller at der er dukket en person op, som besluttede sig for bare at lytte, lytte til alt hvad der kommer ud af munden på dig, men hvis denne person dukkede op i dit liv, så skulle du være ligeså heldig, som tankerne inde i dit hoved var, da de bumlede sammen og fandt vej ud af din mund.

Måske føler du, at du har kæmpet i mange år for at holde dine følelse inde, og nu giver du dem frit løb, men i stedet for den hjælp du føler, at du har så hårdt brug for, så får du kun bekymrede blikke, og de der uforstående kommentarer, som skader mere, end de gavner.

Lad os nu sige, at du kendte svaret, på alle de spørgsmål de kunne finde på at spørge dig om, så ville vi bare stå hvor vi begyndte, nemlig hos de to tanker som ikke kunne åbne munden, og da munden åbnede, var der ikke nogen der lyttede, og dem der lyttede, de forstod dem ikke, og den ene der forstod, ja, vedkommende var der ikke til at lytte.

Måske er du barn, ung, voksen eller ældre, følelserne vil følge dig resten af dit liv, indtil du lægger dig i graven, men måske er du en af de heldige, en af dem, som finder den ene der forstår at lytte, så vil du have et lille lyspunkt i dit liv, en du kan se frem til, at komme hjem til.

Måske finder du noget, noget du er god til, noget som får dig til at smile, noget du ser frem til, at skulle, noget der føles som en gave, fremfor alt det andet noget, som bare fylder din hverdag, alt det der noget du helst ville være fri for, men i det mindste har du det der noget, som lyser din hverdag lidt op.

Måske har du fundet en måde at udtrykke dig på, men du føler ikke, at der er rigtigt nogen, der forstår dig, måske viser du dem det ikke, men hvis du nu viste dem det, ville de så forstå det, det er jo ikke sikkert, måske ville de afskrive det som en smart dille, en hobby, en fritidsaktivitet, men sandheden er jo, at det er så meget mere end det.

Måske kræver det flere måneders tillidsopbygning, at vise andre mennesker dit arbejde, at fortælle dem, hvad du føler og tænker, men de forstår dig ikke, de lytter ikke kun, de skal handle, og så har de væltet den tillid, I havde opbygget til dem.

Alle dine følelser kan komme og gå lige så stærkt som en tidevandsbølge, og de kan udrette mindst ligeså mange ulykker og skader, både indvendigt og udvendigt, da dine følelser kan tage kontrollen over din krop, og så lukker din hjerne af, det er forfærdeligt.

Dine følelser kan også være smukke, de kan vare længe, de kan langsomt bygge sig selv op, og de kan være lige så smukke som en solskinsdag, og de kan være lige så velkomne som en sommer brise, der kilder dig i nakken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...