Hvad nu hvis... Hvis nu hvad?

Ja, hvad nu hvis... det er ord, man ofte hører, når der skal sættes spørgsmålstegn ved et eller andet. Men hvis nu hvad? Det er i virkeligheden livets store spørgsmål. For hvad skal der sættes spørgsmålstegn ved, og hvad fortjener at få lidt opmærksomhed? Jeg ved det ikke, men her vil jeg lægge mine middelmådige essays ind. Det er nok et fåtal af teksterne, der vil være samfundskritiske, men hvad så? Hvis nogen af teksterne kan skabe bare lidt opmærksomhed om de emner, de omhandler, ja, så er deres formål tjent.

7Likes
9Kommentarer
1382Visninger
AA

18. At bygge bro

 

Vi lever i en tid, hvor grænserne bliver mere og mere flydende, men vi lever også i en tid, hvor modsætninger støder sammen og bliver tydeligere end nogensinde før. Vi lever i en verden, hvor handel på tværs af grænser foregår hele tiden, og folk kører over broer og landegrænser for at komme på arbejde. Vi lever i en verden, hvor fællesskab er altafgørende, og man med få klik på en knap kan orientere sig om, hvad der foregår alle andre steder.

Men samtidig med at globaliseringen styrter frem, lever vi også i en urolig tid, hvor grænser genopdages og styrkes for første gang i mere end et halvt århundrede, for siden slutningen af 2. verdenskrig har EU (tidl. EF) kæmpet for at ophæve grænserne i Europa, men som følge af flygtningekrisen barrikaderer både EU og de forskellige medlemslande endnu engang grænserne.

Flygtningekrisen: et emne, der konstant popper op i diverse nyheder, om det så er i fjernsynet eller i radioen. Krigen i Syrien hører vi nævnt igen og igen og oftere og oftere i sammenhæng med enten de såkaldte syrienkrigere eller de radikale moskeer. Som følge af dette kommer politikkerne op med det ene forslag efter det andet for at dæmme op for danskernes valfaren til Syrien, og den ene lov efter den anden skal forhindre moskeer i at udtrykke og støtte radikale holdninger.

Men er det virkelig vejen frem at fremmedgøre de danske muslimer? Mit umiddelbare svar er nej, det er ikke den rigtige fremgangsmetode. Så vidt jeg ved, er der aldrig kommet noget godt ud af at se skævt til og fremmedgøre andre mennesker, og jeg mener, at i stedet for at udstøde dem, burde vi møde dem halvvejs. Vi burde gå på kompromis og bygge bro.

Hver gang Islamisk Stat begår en ny terrorhandling, om det så er henrettelser eller selvmordsbomber, så lyder det straks fra vores politikere, at de danske muslimer burde tage offentligt afstand fra disse grusomheder. At alle muslimer burde sætte foden i jorden og sige stop, men hvorfor er det nødvendigt for en normal, dansk muslim at sige: det her er jeg ikke enig i, når terrorhandlinger begået af kristne eller ateister ikke resulterer i de samme krav?

Selvfølgelig er der nogle holdninger og menneskesyn, som bestemt ikke passer ind i det danske samfund. Stening som straf af utroskab, mandens syn på kvinder og alderen, hvor man bliver betragtet som værende giftefærdig, men hvis vi ikke går ind og får en dialog med dem, der har disse synspunkter, hvordan skal vi så nogensinde få ændret disse holdninger?

Fremmedgørelse af folk, om det så er pga. tro eller nationalitet, er brobygningens diametrale modsætning. I stedet for at nå frem til en fælles forståelse sygeliggør man med et slag alle, der deler denne tro eller nationalitet, uanset om de er en del af problemet.

Og man skal passe på med at fremmedgøre folk, for hvis man ikke tænker sig om, ender det måske med en ny omgang kz-lejre til udryddelse af muslimer i stedet for jøder, og vigtige personer i bl.a. USA og andre stormagter er med til at gøre frygten for nye udryddelseslejre skræmmende relevant.

Selvom vi lukker vores grænser for at forhindre flygtningene i at komme ind, bliver vi stadigvæk mere og mere opmærksomme på den verden, vi befinder os i. Vi bliver stadig mere og mere opmærksomme på, at alt, vi gør, har konsekvenser. Jorden kvæles langsomt, og mennesket er en af hovedårsagerne.

Global opvarmning har tvunget os til at samarbejde om at finde en måde at formindske udledningen af drivhusgasser, og det er næsten smukt at se, hvordan ledere fra rige såvel som fattige lande, kan sætte sig ned og forhandle en klimaaftale på plads.

Det er en gribende tanke, at vi på trods af vores forskellighed alligevel i fællesskab kan beslutte os for at gøre en forskel, for selvom det ikke altid lykkes lige godt, når landenes ledere sætter sig til bords sammen, så kommer der af og til en aftale ud af det, som med lidt held kan være med til at formindske den skade, vi dagligt påfører vores planet pga. vores tankeløse forbrugsvaner.

Klimaaftalen er samarbejde, når det er smukkest, og EU er brobygning, når det er bedst. EU, der fulgte i kølvandet på 2. Verdenskrig, udvider sig konstant, og der er en lind tilstrømning af nye medlemslande. EU er en union, der har taget verden med storm! EU er et tydeligt bevis på, at det er muligt at lægge sin forskellighed til side, skabe netværker på tværs af landegrænser og overvinde sprogbarriererne.

Det er ikke kun EU, der dagligt overvinder de udfordringer, sprogbarrieren udgør. Både internationale virksomheder, folk, der bor i et land, men arbejder i et andet, og tosprogede er med til at skabe forbindelser imellem forskellige folkeslag og sprog. Oversættere for bl.a. forlagsindustrien er et godt eksempel på folk, der er med til at flette forskellige kulturer tættere sammen.

Oversættelsen af fagbøger såvel som skønlitterære værker er med til at give os et indblik i en verden og en hverdag, vi ellers ikke har mulighed for at opleve. Oversættelsen af bøger er med til at sprede viden og gøre den tilgængelig og forståelig, uanset hvor man kommer fra, og hvilket sprog man taler, men tekster behøver ikke nødvendigvis være oversat, for at vi kan forstå dem.

I skolen lære vi med den nye folkeskolereform allerede engelsk i 1. klasse og tysk / fransk i 5. klasse, og det at lære et fremmedsprog er en god måde at bygge bro på, for kan man snakke med folk, der ikke kommer fra ens eget land, har man lige pludselig mulighed for at skabe netværker og fællesskaber, der rækker langt ud over landegrænser. At tale flere sprog åbner en hel ny verden af muligheder, og begrænsninger, som før i tiden var uoverkommelige, er ikke længere umulige at overvinde.

At overvinde forhindringer for at skabe forståelse imellem folk er lige præcis det, brobygning går ud på, men brobygning behøver ikke foregå på tværs af landegrænser, for allerede inden for Danmarks grænser er der mulighed for at udviske de mure, der opdeler os. Politikkernes ide med at inkludere handikappede i folkeskolen er et af de tiltag, der er med til at ophæve grænserne imellem folk, selvom det langt fra altid er en positiv oplevelse at blive inkluderet i den danske folkeskole.

Andre ting, der er med til at ophæve grænser, er fritidstilbud såsom sportsklubber og gratis musikundervisning. Disse former for tilbud blander en bred vifte af børn og unge fra alle samfundslag og trosretninger, og som regel har børn ikke de samme fordomme som deres forældre, indtil de når en hvis alder. Med andre ord kan fritidstilbud ud over at skabe fællesskab og danne venskaber også være fordomsforebyggende.

Fordomme er roden til meget ondt. Fordomme er en af grundene til, at muslimer ofte associeres med terrorister (og omvendt) i folks bevidsthed. Fordomme er en af grundene til, at alle handikappede bliver betragtet som dumme eller på anden måde tilbagestående, selvom de ofte er ligeså gode som alle andre. Og fordomme er en af grundene til, at vi betragter vores verden og de folk, der bebor den, på den måde vi gør.

Skal vi udviske grænserne og bygge bro imellem folk, vil vores fordomme nok ikke være det værste sted at begynde, og en måde at ændre vores fordomme på er at ændre den måde folk fremstilles bl.a. af medierne og underholdningskulturen.

Noget af det spøjse ved at bygge bro imellem folk er, at man ofte appellerer til intellektet for at ophæve de grænser følelserne har skabt. For er det ikke følelser og tro mere end fakta, der er med til at holde gang i diverse krige og borgerkrige? Og er det ikke ligeså meget vores følelsesliv og uvidenhed, der er med til at kategorisere mennesker, som det vi rent faktisk ved om dem?

At appellere til intellektet og manipulere følelserne kan være med til at bygge bro imellem folk, ligeså nemt som de kan være med til at rejse mure, danne kløfter og trække grænser. Det er sjovt at tænke på, at det er de samme kneb, der bruges til at skabe fællesskab og skabe splittelse, og det er en uhyggelig tanke, at andres skumle bagtanker kan have indflydelse på verdens og vores egen fremtid.

For er det ikke ligeså meget verdens stormagter, som lokale autoritetspersoner, der er med ved forhandlingsbordet, når kompromiser skal indgås på vejen mod fred?  Har Rusland og USA ikke lige så stor indflydelse på vores opfattelse af muslimer og krigen i Syrien, som Islamisk Stat? Og er medierne og populærkulturen ikke medskyldige i at fodre vores fordomme? Er staten og virksomheder ikke med til at opildne forbrugerkulturen? Og ingen af os kan vel helt sige os fri for at være med til at bygge mure i stedet for broer.

Men er vi ikke også alle sammen ligeså meget en del af løsningen, som vi er en del af problemet?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...