❄️Frozenlove❄️

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2014
  • Opdateret: 21 jan. 2016
  • Status: Igang
Elsa bor sammen med sin søster Anna i en stor dejlig lejlighed med alt hvad de har brug for. Deres forældre er døde. Anna og Kristoffer har planer om at flytte sammen og Anna er ovenikøbet gravid! Elsa glæder sig uendelig meget til at se den lille, og drømmer stadig selv om kærligheden. Men en dag støder hun ind på dreng på gaden og de bliver straks forelsket. To modsætninger mødes. Men hvad sker der, når Elsa finder ud af, hvem denne fyr egentlig er? Og vil hun acceptere hans sande jeg? Noget hun ikke ved er, at denne halv-kriminelle fyr fra gaden har en større betydning for hende, end hun tror... *Elsa og Jack har ikke kræfter*

10Likes
14Kommentarer
2665Visninger
AA

7. Kapitel 6 //

*Elsa's synsvinkel*

Jeg kravlede op i træet og satte mig på den højeste gren. Jeg kiggede ned af mig selv. Min pinke sommerkjole blafrede i luften og kildede mine nøgne ben. Det er en varm sommerdag, så jeg valgte at tage min yndlingskjole på. Jeg strammede grebet om Koko, min kaninbamse. Jeg har den altid med mig omkring, selvom jeg idag bliver 6 år. Min mor og far kender ikke det her træ. Ikke engang Anna! Vi fortæller ellers alting til hinanden, men lige det her vil jeg gerne holde for mig selv. Jeg opholder mig for det meste oppe i dette træ. Mine forældre og Anna ved ikke engang, at jeg er her. Det lyder måske lidt ensomt at sidde alene oppe i et træ på sin 6-års fødselsdag, men jeg kan godt lide at sidde alene for mig selv nogen gange. Bare være mig selv. Jeg tog en dyb indånding og kiggede rundt i horisonten. Solen skinner bag kronbladene og lyste igennem. Jeg tænkte ikke særlig meget over det.

"Hvad laver du?" Råbte en stemme pludselig nede på jorden. Jeg kiggede nysgerrigt ned og fik øje på en dreng, som stod og kiggede op på mig.

"Hvad ligner det?" Spurgte jeg flabet tilbage og smilte. Drengen begyndte at kravle op af træet, op til mig.

"Nej! Det her er MIT sted! Du må ikke være heroppe!" Råbte jeg irriteret og svang med mine ben.

"Jo! Jeg vil op!" Råbte han tilbage og forsatte med at kravle op. Jeg svang endnu mere med benene og blev ved med at råbe at han skulle kravle ned igen, men han ignorerer mig. Mine ben dinglende rundt i luften og jeg strammede endnu engang grebet om Koko. Pludselig kunne jeg mærke en stærk vind slå imod mig. Jeg fik overbalance og faldte ned af grenen. Heldigvis nåede jeg lige at tage fat i grenen, inden jeg faldte. Jeg hang og dinglede og prøvede at komme op på grenen igen, men uden held.

"HJÆLP MIIIIIG!" Råbte jeg bange. Jeg kiggede efter drengen. Han var væk! Har han bare forladt mig?!

"HJÆÆÆÆÆLP!!!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft. Mit hjerte slog hårdt mod mit bryst og det føles som om at den sad helt oppe i halsen på mig. Jeg skulle til at råbe igen, da en hånd blev lagt på min. Jeg kiggede op og så drengen. Så han forlod mig ikke! Ikke alligevel! Han begyndte at trække mig op og endelig sad jeg på grenen ved siden af ham.

"Tusind tak! Jeg ved ikke, hvordan jeg skal takke dig!" Sagde jeg og smilte taknemmeligt.

"Du kunne måske dele dit sted med mig?" Spurgte drengen.

"Selvfølgelig! Så er det her VORES sted!" Svarede jeg glad. Jeg kiggede ned på vores hænder, som stadig var i hinanden. Jeg gav den et lille klem og smilte svagt.

"Hvor mange år er du?" Spurgte jeg nysgerrigt og kiggede op på drengen igen.

"Jeg bliver snart 8.." Svarede drengen.

"Jeg bliver 6 idag!" Sagde jeg smilende.

"Tillykke!" Sagde drengen.

"Tak.." Sagde jeg og fik pludselig øjenkontakt med ham. Jeg kunne mærke mine kinder blusse op og få farve. Hvorfor rødmer jeg altid, når vi har øjenkontakt? Jeg smilte genert og kiggede væk igen.

"Du er sød, når du rødmer.." Sagde drengen.

"Så jeg er ikke sød, når jeg ikke rødmer?" Spurgte jeg kækt og smilte.

"Selvfølgelig er du det!" Svarede han hurtigt og grinte.

"Tak.." Sagde jeg og rødmede igen.

"Hvad hedder du?" Spurgte jeg lidt efter.

"Kald mig..... Miki!" Svarede han og vi grinte.

"Jamen, så hedder jeg..". Jeg kiggede ned Koko. "Så hedder jeg Koko!" Sagde jeg og vi grinte igen.

Jeg vågnede pludselig op og kunne mærke, at jeg var svedig. Min vejrtrækning var hurtig og mit hjerte bankede hårdt imod mit bryst. Jeg tørrede sveden af min pande og tog en dyb indånding med lukkede øjne. Billederne fra drømmen kom frem i mit hoved. Hvorfor drømmer jeg om min 6-års fødselsdag? For ja, det er sket.. Det var den dag, jeg mødte ham. Jeg burde måske forklare jer, hvad der skete? Det gør jeg! Det var som sagt på min 6-års fødselsdag.. Jeg sad oppe i mig yndlings træ, nemlig Det store æbletræ langt fra byen. Der var ingen, der kendte til den, undtaget mig og ham. Når jeg siger "ham", mener jeg drengen. Jeg fik aldrig af vide, hvad han hed, så jeg kalder ham for ham. Okay, videre i historien! Jeg sad på den højeste gren (som jeg altid gjorde) og så kom han. Han kravlede op til mig, selvom jeg råbte til han og sagde, at han skulle gå. Han ignorerede mig fuldstændigt. Der kom en stærk vind og slog mig af grenen, men heldigvis reddede han mig. Vi aftalte at dele træet, og vi mødtes altid hver dag ved træet. Efter 4 år, hvor jeg så var 10 år, og han var 11 år, blev vi ved med at mødes ved Det store æbletræ. En dag, hvor jeg kom til træet var han der ikke, så jeg gav mig til at vente. Jeg ventede i virkelig lang tid. Måske 2 timer? Det var egentlig ret lang tid.. Nå, men da klokken blev 19 om aftenen, gik jeg hjem. Næste dag ventede jeg igen ved Det store æbletræ, men han kom aldrig. Efter nogle måneder, hvor jeg havde ventet hver dag, gav jeg op. Han havde forladt mig. Jeg kendte jo ikke hans rigtige navn, det fortalte vi ikke. Jeg kaldte ham jo for Miki, og han kaldte mig for Koko. Jeg savner ham stadig.. Nogen gange tænker jeg på, hvad han laver.. Og nogen gange tror jeg, at han måske ikke lever..

Jeg rejste mig fra min seng og gik hen til min kommode. Jeg trak skuffen ud af den nederste skuffe og fik øje på Koko. Ja, jeg har hende stadig, for hun gør mig altid glad, når jeg er trist eller ked af det eller bare har det svært.. Jeg tog hende op, lukkede skuffen og hoppede ind under den varme dyne igen. Jeg krammede Koko helt ind til mig og kyssede hende på hovedet.

"Jeg elsker dig.." Hviskede jeg og kyssede hende endnu engang på hovedet. Jeg faldt langsomt i søvn igen, med Koko tæt ind til mig...

Elsa's følelser: 😘😨

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...