Vejen til frihed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Igang
Mit liv var så normalt som det overhovedet kunne blive indtil den dag hvor alt blev vendt på hovedet. Mine forældre blev dræbt, min landsby brændt ned til grunden og mig selv taget til fange. Jeg bliver ved med at spørge mig selv hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor blev vi ikke advaret om piraterne? Hvorfor skulle de absolut ødelægge vores hjem men det nytter ikke noget at tænke over fortiden. Nu skal jeg fokusere på fremtiden og hvordan jeg kommer væk fra det her skib uden at blive skudt, hængt, kastet for hajerne eller værre.....

1Likes
0Kommentarer
128Visninger

1. Skrigene

" Hvordan kom du så ombord, lille ven?" Spørger den gamle mand med det grå skæg og lange stok som de andre kalder blinde Blue. Jeg ser rundt i kahytten og prøve at tælle hvor mange fangere vi er hernede men der er for mange ansigter. Ansigter på min alder og helt op til tre dobbelt min alder. Blinde Blue er selv 65 år og har levet fire af sine år ombord på dette skib kaldet The Satan. Jeg har selv kun været her en halv dag og håber ikke jeg skal være her i meget længere tid. Jeg rynker på næsen da den klamme lugt af rådne fisk og havsalt rammer min næse igen. Det sker hver gang en vind slipper gennem træplankerne i skibet.
" Jeg ved ikke hvornår eller hvordan det hele startede men jeg finder først ud af at der er noget galt da jeg sidder på mit værelse med min lillesøster". En tåre begynder at presse sig på men jeg fortsætter. " Jeg sad og læste en godnat historie for hende da vi pludselig hører en masse skrig. Jeg løb ud i køkkenet til mine forældre men der var ingen andre i huset end mig og min søster. Jeg bad hende om at gemme sig på loftet og gik så ud for at se hvad der skete. Et kæmpe fremmed skib flød i vandkanten i havnen og fra den hoppede der hele tiden sorte skikkelse af. De stormede hen til husene ved havnen. kort tid efter kunne jeg høre flere skrig og skud. Min krop begyndte at ryste. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre så jeg ville finde mine forældre. Jeg troede min søster var sikker i huset som lå rimelig langt væk fra havnen. Da jeg kom ned til byen var alle husene i brænd, der lå stablede lig oven på hinanden af alle mulige folk jeg havde kendt gennem mit liv. Pludselig greb en hånd fat i mit håndled og trak mig ind i nogle skygger bag et hus.
Det var min bedste ven Greg. Han havde blod overalt. Han fortalte mig at nogle pirater havde angrebet byen og dræbte alle de mødte. Han sagde jeg skulle finde min søster og stikker af.
På vej tilbage til mit hus faldt jeg over et lig. Jeg vendte mig om og så ansigtet af min egen mor. Hun lå i en kæmpe pøl af blod og ved siden af hendes lemlæstede krop lå min fars hoved med øjne der stirrede tomt på mig. Jeg løb videre med tårer løbende ned ad mit ansigt til jeg endelig nåede mit hus... Eller resterne af det. Det var brændt helt ned til grunden. Jeg gik i asken ligeglad med om nogen fik øje på mig. Jeg stoppede op foran et lille kranium og vidste med det samme hvem det tilhørte. Smerten var for meget og jeg mente ikke der var noget tilbage at leve for. Jeg var ligeglad med om piraterne fandt mig så jeg satte mig ned i asken og fortalte godnat historien færdig. Da jeg var færdig med historien kom en mand. Han rev fat i mit hår og tvang mig op og stå. Han løftede en rusten kniv op til min hals og jeg gjorder ingen ting for at prøve at komme fri. Jeg ved stadig ikke om jeg var lammet af frygt eller om jeg bare ikke gad mere. Lige inden han skulle til at skære halsen over på mig råbte en anden mand med en stor hat, jeg går ud fra det var kaptajnen at jeg ikke måtte dø. Jeg skulle forblive i live. Hvorfor har jeg ingen anelse om".
Jeg ser igen rundt på de andre fangere. En middelaldrene dame med krøllet hår sætter sig over ved siden ad mig.
" Stakkels pigebarn". Jeg ligger mit hoved på hendes skulder mens hun blidt aer mit hoved. Jeg har lyst til at græde men kan ikke få en tåre mere frem. Jeg kan ikke græde mere........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...