Do We Love Each Other?

Caroline er en 17 årige pige, som er kæreste med Noah, men problmerne med Noah, skal hurtigt vise sig, at ind hente Caroline. Midt i alt kaoset, melder Harry Styles - som Caroline har et anspændt, og irriteret forhold til - ud at han er vild med Caroline. Hvordan skal Caroline takle kærligheden? Hvordan kommer det til at gå hende, når hun får en kæmpe overraskelse, som vender op og ned på hendes liv? Og hvordan skal hun fortælle Harry om det, da han uden at vide det, er en kæmpe del af den ubehaglige overraskelse?

19Likes
7Kommentarer
783Visninger
AA

9. Keep Our Romace Behind Closed Doors, Please

 

"Hey Caro.

Vi er taget til et interview, og kommer hjem om et par timer.

Harry er blevet hjemme, da han ikke havde så godt.

Vi ses senere!

- Louis"

Læste jeg fra en seddel, som Louis havde lagt på natbordet, ved siden af min seng.

 

Jeg tjekkede klokken, som viste, at den var halv 11.

 

Jeg spekulerede lidt over, hvad han dog mente med, at Harry ikke havde det så godt.

Jeg mener, han virkede da til at være okay i går...

 

Jeg hoppede i tøjet, lagde lidt makeup, børstede tænder, og glattede mit hår.

Hvilket kun tog mig 26 minutter i dag.

Yes!

Rekord tid!

Efter det, gik jeg nedenunder, hvor der ikke var en lyd af Harry. Jeg åbnede døren ind til hans værelse, men der var han ikke.

Han var hellere ikke til, at finde i hverken stuen eller køkkenet, dog slog det mig rimelig hurtigt hvor han kunne være, da jeg hørte en hans stemme nynne nogle melodier nede fra kælderen af.

 

Han måtte være nede i Liams lille hjemme studie, som lå nede i kælderen.

 

Jeg gik helt lydløst ned i kæleren til ham, og stillede mig i dørkammen til det lille studie, og kiggede på ham i stilhed, ind til han fik øje på mig.

 

"Hey" sagde jeg til ham, og tog et skridt ind i studiet, og forsatte så;

"Louis sagde, at du ikke havde det så godt?"

 

"Det er ikke noget særligt, jeg er okay" svarede han bare med en fjern stemme, uden dårligt nok, at kigge på mig.

 

Der opstod lidt tavshed, og jeg stod endelig bare og kiggede på ham, mens han sad, og skrev nogle tekster i en lille notesbog.

Lige indtil han drejede sit blik hen på mig, og sagde så hurtigt, og kontant;

"Undgår du mig med vilje!?"

Jeg kiggede underligt hen på ham, og sagde så uforstående "hvad mener du Harry?"

Han blev tydeligvis lidt pissed over, at jeg ikke vidste hvad han mente, og udbrød så;

"Fint, så lad mig forklare der for dig! Den ene dag taler du næsten ikke til mig, den anden tilbringer vi en helt nat sammen, oppe i din dobbeltseng, og i går gad du dårligt nok bruge 5 minutter på mig!"

 

"Nej Harry, selvfølgelig prøver jeg ikke på, at undgå dig..." nåede jeg kun lige at sige, før Harry afbrød mig, ved at udbryde;

"Hvad gør du så Caroline!? Udnytter mig!? Bare for at komme over Noah! Du ved jeg er vild med dig, men du bliver ved med at..."

Jeg tog et hurtigt skrid over mod ham, og stoppede ham i hans frustrerende råben, ved at føre mine hænder op mod hans kæbe, og presse min læber mod hans.

 

Han var hurtigt til at gengælde kysset, og fik mig presset tæt op mod væggen.

 

Først efter et godt stykke tid, løsende vores læber sig fra hinanden, mens vi stadig stod helt tæt op mod væggen.

Hans pande var lænet mod min, og hans hænder holdte på væggen, oppe over mit hoved, mens han kiggede ned i gulvet, ned af vores kroppe, som stod helt tæt, og trak været lidt forpustet.  

 

"Jeg er  ked af, hvis jeg har fået dig til, at føle sådan, det har aldrig været min mening" sagde jeg stille til ham, og tog min finger op under hans hage, for at rette hans blik mod mit.

Han kiggede inderligt på mig, idet jeg havde sagt det, og tog sine hænder ned fra væggen, og holdte dem nu i stedet mod mine kinder, og pressede så endnu en gang vores læber sammen.

 

"Halløj! Så er vi hjemme!" lød det pludselig oppe fra første salen af, og Harry og jeg slap forskrækket grebet om hinanden, idet vi hørte drengene komme hjem.

 

"Hvor er I guys?" råbte Louis, og Harry skyndte sig at råbe tilbage;

"Jeg er her nede Loui".

Harry tog nogle hastige skridt over mod døren til studiet, i håb om at komme ud, før Louis kom herned, og opdagede jeg også var hernede.

 

But, too late.

 

Louis nåede herned før Harry slap ud, og spurgte mærkeligt da han så mig;

"Caro? Hvad laver du dog hernede?"

Da jeg ikke anede hvad jeg skulle svarede, og Harry hellere ikke ligefrem sagde noget, lagde Louis armende over kors, og sagde så; "sig mig, foregår der noget i mellem jer to, som vi andre brudte vide noget om?"

 

Harry og jeg kiggede nervøst på hinanden, og vidste ikke rigtig hvad vi skulle sige, da Harry så bare, rimelig spontant, udbrød; "fortæl mig op interviewet, gik det godt?" og lagde en arm rundt om Louis skulder, og fulgte ham derefter ud af studiet, og ovenpå igen.

 

Alene, stod jeg tilbage i studiet, og overvejede for en stund, hvad der endelig lige skete.

Sommerfuglene gik rimelig meget amok i min mave, da jeg tænke tilbage på kysset med Harry, og jeg kunne vist godt mærke, at jeg var ved at blive lidt mere, end almindelig glad for Harry.

 

*

 

Jeg gik op i køkkenet igen, hvor alle drengene var samlet. Stemingen mellem Louis, Harry og jeg, var en lille smule anspændt, eftersom Louis var ved at vægge mistanke om, at noget var i luften imellem Harry og jeg.

 

Vi besluttede os for, at hente noget take away til froskot, da vi alle var sultende, og ikke rigtig selv gad, at lave noget mad.

Niall var hurtig som lynet til at forslå Nandos, som stedet vi kunne hente mad fra, hvilket vi alle bare sagde ja til, og Niall og Zayn kørte så derefter af sted til Nandos for, at hente maden.

 

Jeg smuttede et hurtigt smut op i mit soveværelse for, at hente min telefon, og da jeg kom tilbage ned i køkkenet, stod Harry alene dernede, og havde lige dækket bordet færdigt.

Han sendte mig et charmende smil da han så mig, og jeg kunne mærke hvordan jeg rødmede totalt.

 

"Øhm...Jeg tænke på, om du ikke ville med i aften?" spurgte Harry så, og tog et skridt tættere på mig.

Drengene skulle ud, og spille i aften, men jeg havde dog aldrig været med, til en af deres koncerter før.

 

"Er du sikker på, at det er en god ide?" spurgte jeg ham lidt usikkert.

"Ja da! Men du skal nok bare holde dig omme i backtage området, så ingen ser dig, og du ikke kommer på forsiderne i morgen som 'Harry Styles pige'"

Jeg snak en klump i halsen, ved ordene om at blive opdaget, som 'Harry Styles pige'. Det ville jeg virkelig ikke fremstå som, da jeg jo kan sige mig selv, at det 100% ville føre til en masse, sladder, drama, og ikke mindst en masse had fra fansene.

 

Ikke lige frem det, jeg gad at blive rodet ind i.

 

Jeg nikkede, og sagde så tøvende;

"Okay så, så kan jeg vel godt tage med"

 

Han tog nu endnu et skridt tættere på mig, og sagde så "det er ikke fordi, at jeg prøver at skjule dig for nogle, jeg prøver bare at passe dig, okay?".

Jeg tog nu det sidste skridt hen imod ham, som gjorder at vi stod helt tæt, og blev rimelig smigret over det han sagde, om at passe på mig.

Hans hånd strøg han stille ned over min kind, inden han lænede sig frem imod mig, og plantede sine læber mod mine.

Det var som om tiden frøs, idet han kyssede mig, og alt andet ikke rigtig betød noget, lige indtil vi hørte en rømme sig, over fra dørkammen til køkkenet af.

Vores læber slap straks hinanden, og vi vendte os i en bevægelse på samme tid, over mod døråbningen, hvor Liam stod med store øjne.

 

"Er der noget I ikke har fortalt os andre her, eller hvad?" sagde han lidt forbavset over, at have set kysset.

Harry sukkede lidt tungt, og opgivende, da det gik op for ham, at Liam havde set det hele, og sagde så;

"Kan du ikke holde lidt lav profil med, at du ved det? Vi ved ikke engang selv endnu, om vi er..." Harry stoppede op midt i sin sætning, og rettede sit blik over på mig, hvor efterfulgt han sagde "kærester".

Efter Harry havde sagt 'K' ordet (lol) kiggede jeg bedene over mod Liam, i håb om, at han ikke ville sige noget til de andre drenge.

 

"Jo...Jo det kan jeg vel godt, men I fortæller os det, lige så snart i har fået styr på jeres, tilsyneladende, meget indviklet forhold, ikke?" spurgte Liam så, hvilket fik Harry til at komme med et lille fjollet grin, og svarede;

"Jo, selvfølgelig da."    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...