Do We Love Each Other?

Caroline er en 17 årige pige, som er kæreste med Noah, men problmerne med Noah, skal hurtigt vise sig, at ind hente Caroline. Midt i alt kaoset, melder Harry Styles - som Caroline har et anspændt, og irriteret forhold til - ud at han er vild med Caroline. Hvordan skal Caroline takle kærligheden? Hvordan kommer det til at gå hende, når hun får en kæmpe overraskelse, som vender op og ned på hendes liv? Og hvordan skal hun fortælle Harry om det, da han uden at vide det, er en kæmpe del af den ubehaglige overraskelse?

19Likes
7Kommentarer
781Visninger
AA

1. Are U Okay Diva?

 

Det er fredag aften, og mig og min kæreste er på vej, til en stor fest som min onkel holder.

Min onkel hedder Brus, og er ejer af en natklub. Jeg hedder for resten Caroline, og er 17 år. Min kæreste hedder Noah, og er 19, og vi har snart været sammen i 4 måneder.

Min onkel har som sagt en natklub, som er ret populær hos de kendte stjerner, og i aften bliver der holdt endnu en af hans vilde fester der. På en måde glæder jeg mig til festen, og på en måde overhovedet ikke. Jeg ved at drengene fra One Direction blandt andet kommer. Hvilket er dejligt, da jeg nu efterhånden har kendt dem i et godt stykke tid, da de har været til en del af mine onkels fester. Jeg har endelig også et rigtig godt forhold til dem alle, altså alle, lige undtagen Harry. Det er endelig ikke fordi, at vi er uvenner eller noget, men der altid en trykket stemning imellem os, og jeg aner faktisk ikke hvorfor.

Ham og Noah kommer heller ikke så godt ud af det sammen, de kommer altid med en masse spydig og hårde kommentar til hinanden.

 

*

 

Jeg havde lagt en flot makeup. Bølget mit lange lysehår. Taget mine sorte stilletter på, og en sort lårkort stram kjole.

 

Sort er altid en sikker vinder efter mit hoved, så mit outfit kunne jeg idet mindste ikke gå helt galt i byen med.

Da vi ankom til festen var klokken 22:30, og der var allrede en masse mennesker. Vi gik ind og hilste på min onkel, og på alle de andre gæster. Det væltede rundt med kendisser, sangere, skuespillere, highclass modeller, og jeg ved ikke hvad. Og af en eller anden grund, hader jeg at været i sådan her nogle selvskaber. Jeg føler mig altid så usikker, og utilpas. Men Noah elsker at feste, så jeg tog selvfølgelig med.

 

Jeg så Liam ud af øjenkrogen, og gik smilende hen imod ham.

"Hey Caro!"

Sagde han i glad tone, og mødte mig i et kram.

Han var iført slidte cowboybusker, hvid T-shirt, en ternet skjorte bundet rundt om livet, og nogle brune støvler.

"Hvor ser du godt ud!"

Sagde jeg og kiggede ned af ham. Han tog min hånd, og drejede mig èn gang rundt om mig selv, og sagde så;

"Du ser da også selv ret lækker ud!"

Hvilket fik os begge to til at grine kort, men Liam bemærkede hurtigt en hånd ligge sig på hans skulder. Det var Niall's hånd, og resten af drenge var nu sluttet til os, og stod bag Liam.

Jeg sagde hej til dem alle sammen, og gav dem et kærligt kram, på nær lige Harry, som sendte mig et stort falsk stift smil, og valgte så derfor bare at give ham hånden, hvilket han nok også var godt tilfreds med, i stedet for et kram.

 

Idiot.

 

"Har du ikke taget Noah med i aften Caro?"

Kom det fra Louis, som gav mig et sødt puf med armen.

"Tror du virkelig at hun ville være her, hvis ikke Noah var her?" Spurgte Liam dumt Louis.

"Jojo, han er her skam. Han står oppe i baren" grinede jeg af dem, og pegede hen mod baren.

De fandt hurtigt derop alle sammen, mens Liam blev stående hos mig, og kiggede undrende på mig.

Jeg rynkede panden sammen, og sagde så til ham;

"Hvorfor kigger du sådan? Er der noget galt?"

Han sendte mig nu et endnu mere undrende blik, og sagde "Ja det er mig der spørger dig om det. Hvorfor opføre dig og Harry jer så underligt og stift, når I er sammen?"

Jeg rystede bare på hovedet af ham, og svarede så lidt fraværnede tilbage "jeg tror ikke lige, at han synes, at mig og Noah er de mest fantastiske mennesker i verden"

 

"Caro han synes faktisk, at du er rigtig sø..." 

Hørte jeg fjernt Liam's stemme sige, men jeg var allrede gået vindere over mod baren, hvor min opmærksomhed lå på.

Jeg stod bag et par høje tynde modeller, så jeg kunne se Noah over i baren, uden han kunne se mig.

Han sad sammen med Zayn, Harry og Louis på sin ene side, og på den anden side havde han et par høje mørkhåret piger.

Jeg kunne tydeligt se hvordan han flirtede med dem, hvilket endelig ikke var noget nyt for mig, da han er totalt over alle piger, men jeg har vel bare lært at leve med det.

 

Den ene af pigerne rejste sig hurtigt op da "Last Friday" kom på med Katy Perry, og rev Zayn med ud på dansegulvet.

Harry og Louis stod og grinede, og snakkede videre, mens Noah stod og snakkede med den anden mørkhåret pige.

Jeg så hurtigt hvordan Noahs hånd lagde sig på hendes hofter, og hun grinede flirtende til ham.

Jeg mærkede hvordan jeg blev helt varm af raseri inden i, men blev bare stående i mit lille gemmested, bag de høje tynde piger.

Jeg blev ved med at stirre i smug på dem, da jeg så deres pander mødtes, og Noah tog hans hånd op mod hendes kind, tog hende endnu tættere på, og deres læber mødtes nu i èt.

Mit blik gled over på Harry som stod med store øjne og kiggede på dem, og gjorder tegn til Louis om at hans skulle vende sig om, da han stod med ryggen til dem, så han kunne se hvad Noah og pigen havde gang i.

De så rimelig forbavset ud, og lod dem endelig bare snave videre, og forlod tavse baren.

 

Jeg mærkede vreden stige i mig, og jeg havde den største træng til bare, at komme ud herfra.

Mine tåre var allrede begyndte at fylde mine øjne, da jeg masede mig igennem den prop stoppet natklub med fulde mennesker, og kunne mærke hvordan bassen slog i gulvet, da jeg endelig fandt udgangen.

 

Da jeg kom ud på fortovet, stod jeg helt alene, og gaderne var godt mørklagte.

 

Mig og Noah's taxa ville først komme 02:30 i nat, da vi havde bestil den til den tid, men klokken var kun 00:23.

 

Jeg tog mine stilletter af, og mærkede den kolde asfalt mod mine fødder, og begyndte at gå lidt, mens en tåre trillede ned af min kind.

 

"Caro! Caro!"

Kunne jeg pludselig høre en stemme råbe i det fjerne bag mig.

Jeg vendte mig om, og en dreng i sorte støvler, stramme jeans, med hul på knæet, og en rød ternet skjorte, komme løbende imod mig.

Jeg skimtede med det sammen nogle mørke krøller, i det svage lys fra gadelygten som var ved at gå ud, og det gik op for mig, at det var Harry.

Hvilket undrede mig en del, da mig og Harry rigtig har snakket sammen siden Noah og jeg fandt sammen, så hvad fanden ville han mig dog nu?

 

Jeg stoppede op, og Harry sænkede farten da hen nåede længere og længere op til mig.

Han kiggede helt rystet på mig, og fik øje på vandet der fyldte mine øjne.

Han nikkede forsigtigt, og sagde så med en lille hæs stemme; "Du så det godt, gjorder du ikke...?"

Jeg rystede opgivende på hovedet, og fjernede tåren fra min kind, og skulle til at vende mig om og gå, da Harry greb min hånd.

Jeg kiggede mærkelig ned på hans hånd, som var strammet om min.

"Helt ærligt Harry, hvad er det du vil mig!? Smide salt i såret, havde ondt af mig, eller hvad!?" råbte jeg af ham, og tilføjede så, "men ligegyldigt hvad det er, så spar mig for det, okay! Du har ikke sagt èt eneste ord til mig, de sidste 4-5 måneder, og NU vil du pludselig snakke!?"

Jeg fjernede arrigt hans hånd fra min, og tyrrede den nærmest tilbage mod hans egen krop.

Jeg vendte mig, og løb væk fra ham med mine stilletter i hånden, men irriterende som var han, løb han efter mig. Og endnu mere irriterende som han var, var han selvfølgelig hurtigere end mig, og fik mig ivrigt stoppet.

 

"Jeg ville bare sikre mig, at du var okay! Så slap dog af diva!" råbte han ad mig.

 

"Siden hvornår er du nogensinde begyndt, at bekymre dig om andre mennesker end dig selv!?" sagde jeg surt tilbage, og sagde så med en skarp tone "egoistiske nar!".

 

Jeg forlod ham på den mørke gade, og da jeg var kommet et godt stykke væk fra ham, kiggede jeg mig forsigtigt tilbage, og så omridset af ham i det svage lys fra lygtepælen.

Jeg kunne se hvordan han stirrede tomt ud i luften, præcis der hvor jeg havde forladt ham, uden af rykke sig en centimeter, og hvordan hans krøller stille bevægede sig i de kolde blæst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...