Do We Love Each Other?

Caroline er en 17 årige pige, som er kæreste med Noah, men problmerne med Noah, skal hurtigt vise sig, at ind hente Caroline. Midt i alt kaoset, melder Harry Styles - som Caroline har et anspændt, og irriteret forhold til - ud at han er vild med Caroline. Hvordan skal Caroline takle kærligheden? Hvordan kommer det til at gå hende, når hun får en kæmpe overraskelse, som vender op og ned på hendes liv? Og hvordan skal hun fortælle Harry om det, da han uden at vide det, er en kæmpe del af den ubehaglige overraskelse?

19Likes
7Kommentarer
782Visninger
AA

3. An unexpected contact with Mr. Styles

 

Vi kom ind i Liam's overdådig flotte hus, som jeg efterhånden kendte ret godt, eftersom at jeg har været her en del gange med Noah.

 

Noah.

 Urgh, hvor det navn bare giver mig kvalme lige nu, og bringer alt for mange dårlige minder frem.

 

"Bare tag et af soveværelserne ovenpå, og lad som om du er hjemme!" kom det glad fra Liam, som fortsatte ud i køkkenet.

 

Jeg satte kursen med førstesalen, og valgte et af de 5 soveværelser der var der oppe, og satte nogle af mine ting på plads, og smed noget af mit tøj ind i skabene, før jeg valgte at gå ned i køkkenet.

 

Da jeg kom derned, så jeg at Zayn og Niall også var her, hvilket var mega hyggeligt.

Liam stod og prøvede, at lære Zayn og lave noget der lignede kylling i karry, med omkring 4 gryder der boblede på komfuret.

Liam stod som den helt store kokkelære, mens Zayn fulgte opmærksomt med.

Det så nu ret komisk ud, men også en smule sødt.

Niall derimod stod med fingrene nede i en stor kage dåse, og fra Liams anlæg flød sangen "It Girl" med Jason Derulo ud.

 

Jeg stillede mig om på den anden side af bordpladen, ved det store bord Niall stod ved, så jeg nu stod overfor ham. Han var - til ingen store overraskelse - helt opslugt ad kagerne i dåsen, så han havde tydeligvis ikke opdaget, at jeg stod og kiggede på ham.

Jeg valgte derfor så at gribe fat i dåsen med kagerne, og rive den over til min side af bordet, og først der, fik jeg hans opmærksomhed.

 

"Hey! ikke mine kager!" råbte han, og det var hvis kun ren held, at jeg kunne forstå hvad han sagde, da hele hans mund var proppet med kager.

Jeg raslede lidt med dåsen foran ham, for at pirre ham lidt, og vendte derefter så om på hælende, og løb min vej med kagerne.

"Caro! Kom her din tøs!" Råbte han grinede og løb efter mig.

Vi løb op på førstesalen, farede nedenunder igen, ud i den kæmpe store entré hvor hoveddøren var, da Niall langt om længe fik fanget mig, greb fat om min talje, og løftede mig op i luften, mens vi begge var helt flade af grin.

Lige i det Niall stod med armene rundt om min talje, gik hoveddøren op, og Louis og Harry kom ind.

Da Harry så hvilken position mig og Niall stod i, spærrede han sine øjne helt op, og et overrasket og lidt trist ansigtsudtryk kom til syne hos ham, og Niall gav straks slip på mig.

Noget sagde mig, at Niall godt vidste at Harry kunne lide mig, da han gav så hurtigt slip på mig.

Harry og Louis stod stadig i døråbningen, men Harry vendte sig hurtig om igen, med et vredt blik i øjnene, trådte rasende ud af døren, hvor han efterfulgt smækkede den hårdt i efter sig.

 

"Åhhoo, det var ikke så godt det der" kom der nervøst fra Louis, og Niall som sagde undskyldende "det var ikke mening Harry skulle have set det."

Jeg kiggede forvirret fra Louis til Niall, fra Niall til Louis, og fra Louis til Niall.

Jeg tog kagedåsen jeg stadig havde i hånden, og klaskede den irriteret i hænderne på Niall, og sagde så "altså, er der nogle der lige gider forklare mig hvad der sker her, eller hvad!?"

 

"Ja I blev jo tydeligvis uvenner i går dig og Harry, og alt det med Noah som kyssede med en anden, og den måde Niall lige holdte om dig, så ret forkert ud. Jeg tror bare, at det hele er lidt for meget for Harry lige nu" lød Louis undskyldende.

Jeg rystede på hovedet, og sagde så surt;

"Ja klart, det er for meget for HARRY! Hvorfor skal det hele handle om ham!? Så vidt jeg ved, var det ikke hans kæreste som var sammen med en anden i går!"

Med de ord sagt, løb jeg hurtigt op ad trapperne, og smækkede døren i til mit soveværelse i.

 

Jeg følte mig totalt forvirret.  

På den ene side irriterede Harry mig så grænseløst meget, men på den anden side, var der bare et eller andet spænende over ham, som gjorder at jeg havde lyst til at se ham hele tiden.

 

Argh.

 

*

 

Ca. en times tid efter, åbnede Zayn forsigtigt døren ind til mig, og jeg smilede bare venligt til ham, og sagde hej.

 

Det var jo ikke ham der havde gjort mig sur.

 

Vi snakkede lidt frem og tilbage, og Zayn fortalte at Niall var gået ud for, at lede efter Harry, og forklare ham at der ikke var sket noget imellem Niall og jeg.

 

"Men Caro, du ved vel godt, at Harry kun opføre sig sådan her, fordi at han er jaloux, ik?" spurgte Zayn.

Jeg mærkede nogle sommerfugle i min mave, idet Zayn nævnte Harry's navn, og uden at have kontrol over det, bredte sig der et smil på mine læber.

"Se selv! Du smiler jo bare ved, at vi taler om ham! Der er altså et eller andet mellem jer to" grinede Zayn, og jeg kastede bare drilsk en pude fra sengen vi sad i på ham.

 

Efter at han havde fået mig i en del bedre humør, overtalte ham mig til, at komme med ned til de andre drenge.

 

Da vi kom ned i køkkenet til dem, havde de stillet aftensmaden på bordet, som var det kylling Liam og Zayn havde lavet, og vi satte os til at spise sammen, men Niall og Harry var stadig ikke kommet.

 

Klokken blev senere og senere, og da den havde passeret 21, sagde Louis utålmodigt;

"Skal vi ikke bare sætte en film på? Vi kan jo ikke vente for evigt på dem."
"Jo, så lad os det" kom det fra Zayn, som straks var med på ideen, og gik med Louis ind i stuen for at finde en film, mens mig og Liam stadig stod ude i køkkenet.

 

 "Tror du der er sket dem noget siden de ikke er kommet endnu?" spurgte jeg nervøst Liam, og lige da han skulle til at svare, kunne vi høre hoveddøren gå op, og Niall og Harry kom ind.

Liam var allrede på vej ind i stuen til Louis og Zayn, da Harry og Niall trådte ind i køkkenet.

Niall bemærkede hurtigt den anspændt stemning der opstod idet de trådte ind, og uden øjenkontakt, med hastige skridt, og uden at sige èt ord, skyndte han sig bare ind i stuen til de andre.

 

Han skulle vist ikke nyde noget af, at være i samme rum som mig og Harry, i tilfælde af at 3. verdens krig ville opstå.

 

Forståligt nok.

 

Klogt valg Niall.

 

Mig og Harry havde så ikke rigtig noget andet valg, end at stå alene tilbage ude i køkkenet, som alle de andre drenge havde forladt.

 

Harry sukkede tungt, i det han gik over mod det store spise bord, og satte sig ved det. Og jeg fik hurtigt taget mig sammen, og gik over for, at sætte mig overfor ham.  

 

"Jeg er virkelig ked af den måde jeg reagerede på, da jeg så dig og Niall" startede Harry ud med, og kiggede bare ned i bordet.

" Det er okay, det skal du ikke tænke på" beroligede jeg ham, da jeg godt kunne mærke han var lidt usikker med hele situationen.

Han kiggede nu op på mig, og jeg sendte ham et sødt smil, for at prøve at bryde den mærkelig stemning der var.

Det skulle da også vise sig, at lykkes rimelig godt for mig, for vi endte rent faktisk med at side, og snakke i en halv times tid alene ude i køkkenet.

 

Uden der var opstået krig og flammer.

Faktisk, overraskende nok, opstod der noget der nærmede sig der stik modsatte.

 

For pludselig førte Harry sin hånd over bordpladen, og lagde den i min, som lå på bordet.

Jeg kiggede undrende og overrasket på vores hænder, som lå hånd i hånd på bordet, hvilket gjorder at Harry hurtigt trak undskyldende sin hånd tilbage igen.

Men jeg nåede dog inden, at han havde fået den helt til sig igen, at gribe fat i den, og flette vores fingere sammen.

Og jeg kunne tydeligt se hans lettede ansigtsudtryk, da jeg gjorder det.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...