Skifternes Herre

Tror du på det overnaturlige? Det gjorde Simon ihvertfald ikke. Simon opdager, at han ikke er en helt normal dreng, da han bliver bortført efter et selvmordsforsøg. Snart udspiller et eventyr sig for Simon, og han får øjnene op for det overnaturlige.

2Likes
0Kommentarer
142Visninger
AA

3. Jeg ankommer til et nyt sted

 

Da jeg åbnede øjnene, så jeg et mærkværdigt syn. Jeg lå ved en sø, og på den anden side af søen var der nogle mærkelige træhuse og en drage - en stor blå drage. Det så ud som om, at den talte til en underligt klædt mand. ”Rejs dig op,” sagde en dyb stemme. Jeg for op, for jeg vidste ikke, at jeg blev overvåget. Stemmen tilhørte en mand, der var lidt højere end mig. Han var muskuløs og bar et spyd i venstre hånd. Den fremmede mand førte mig hen til en af træhytterne.

Inde i træhytten var der en seng, som jeg blev lagt i, og så gik manden igen. Lidt efter kom en anden mand gående, og han var normalt klædt. Lige bortset fra én ting. Jeg havde lagt mærke til, at hans højre øje var erstattet af et stykke elektronik, og da jeg var nysgerrig, spurgte jeg, ”Hvorfor har du ikke dit …” ”…højre øje. Det er fra da jeg fandt ud af, at jeg er skifter” sagde manden. ”Hvad er en skifter?” spurgte jeg. Jeg var lige ved at falde ud af sengen af spænding. ”En skifter er en person, som kan forskellige ting. Du kan antage dyreform, jeg kan bygge alt elektronisk, og ham, der fulgte dig herind, kan alle universets sprog. Og for resten, mit navn er Dalmo, og jeg skal træne dig i at skifte. Du skal blandt andet lære at styrer dine evner.” ”Har der altid været skiftere, og hvor stammer navnet fra?” spurgte jeg. Det var lykkedes mig at falde lidt ned igen, så nu sad jeg bare spændt og ventede. ”Til dit første spørgsmål kan jeg sige, at der har været skiftere i cirka 1.000 år. Men til dit andet spørgsmål må jeg fortælle en lille historie.”

”For cirka 1.000 år siden blev en lille dreng født. Han kom til at hedde Fanri, og det navn er gået over i historiebøgerne. Hans evner blev opdaget, da han overlevede et forfærdeligt uheld. Desværre omkom hans forældre den dag. Ti år efter kom der krig til landet, og så måtte Fanri kæmpe for livet. Men han blev fanget og tortureret på en så forfærdelig måde, at folk har valgt at glemme hvordan. Men da det kom til stykket, kunne ingen og intet dræbe ham. Man sagde, at han kunne skifte sin krop ud med ny og stærk, og på den måde overleve, derfor blev han kaldt en skifter. Først 500 år efter så man endnu en skifter komme til verden i en lille by i udkanten af Sverige. Siden da har skiftere som du og jeg spredt os ud over hele verden.”

”Hvornår begynder vi egentligt træningen?” spurgte jeg. Jeg kunne næsten ikke vente længere. ”Vi er allerede begyndt,” sagde Dalmo. ”En del af træningen går ud på, at du skal kunne, eller i hvert fald kende vores forfædres historie. Men vi skal også til det fysiske. Det er farligt at have dine kræfter uden at kunne fire ting. Det første, du skal lære, er balance, det andet er styring, det tredje er, at du skal kende dig selv, og det fjerde er, at du skal…” ”…lave laser med øjnene,” sagde jeg hurtigt, mens jeg næsten forventede, at jeg havde gættet rigtigt. ”Nej” grinede Dalmo. ”Det fjerde du skal lære er have overblik.” Jeg var skuffet over det, jeg lige havde hørt. Men trøstede mig med, at det nok skulle blive sjovt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...