Caught On The Water | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2015
  • Opdateret: 10 aug. 2015
  • Status: Igang
20 årige Patricia Brady McLeod er en kendt model. Hendes arbejde kræver alt for meget af hende, hendes kæreste er aldrig hjemme og hendes mor vil styre hele hendes liv - hun kan ikke klare presset, og går derfor ned med stress. Patricia har brug for at komme væk fra det hele og ikke tænke på andre end sig selv. Derfor vælger hun at tage på et luksus krydstogt i en måned, uden nogle af hendes bekendte ved det. Men den ferie som bare skulle have været en afslapningsferie, bliver slet ikke som hun havde regnet med. Hun møder nemlig en meget særlig person, som får en stor interesse for hende ...

51Likes
40Kommentarer
6668Visninger
AA

6. Macaroni & Cheese

 


Patricias synsvinkel:

Jeg så mig kort i spejlet og rettede lidt på min sideskilning, inden jeg gik ud af min suite.

Klokken var cirka ved 17 tiden, og jeg regnede ikke med, at Niall stadig sad ved baren.

Jeg lukkede døren bag mig og gik ned af en masse gange, indtil jeg nåede udenfor og hen til baren. 

Der sad kun en enkelt pige på en barstol, som desparat prøvede at få opmærksomhed, fra fyren der passede baren. Men han ænsede det ikke. Stakkels pige. 

Jeg så rundt på disken, men solbrillerne var ikke til at få øje på. De var helt væk. Pis altså! 

"Kan jeg hjælpe med noget?" Spurgte ham der passede baren smilende, og kørte hånden igennem sit mørke brune hår. 

"Emh, nej tak det går." Svarede jeg. Jeg kunne fornemme pigen ved siden af sende mig et langt blik. 

"Er det dem her du leder efter?" 

Jeg vendte mig om og fik øje på Niall, der stod og viftede med mine solbriller i hånden, med et kækt smil på læben. Han kastede dem op i luften. Det gav et jag i min mave. Han greb dem. 

Jeg skulle til at række ud efter dem, men han tog sin hånd til sig. "Du får dem kun på en betingelse."

"Hvad nu?" Sagde jeg træt.

"Du skal spise middag med mig."

Jeg rullede med øjnene, og satte armene i siden. "Det kan jeg ikke." 

"Hvorfor?"

"Jeg har sagt det en gang før, og nu siger jeg det igen. Jeg har en kæreste ved navn Theo." 

Niall begyndte at rulle mine dyrebare solbriller rundt om hans fingre, og jeg stirrede stift på dem. "Altså i er jo imaginært. Pi er transcendent, og det er e også. Hvis man sætter dem sammen, se er e i'ende potens gange pi lig med minus 1. Det giver et tal som ikke findes." Sagde Niall midt i det hele, som om vi havde en samtale kørende om matematik. 

"Hvad?.. Jeg forstår ikke helt.." Spurgte jeg undrende og tog mig til hovedet. 

"Jeg forstår heller ikke hvorfor, du ikke vil spise middag med mig, hvorfor du har taget alene på krydstogt og hvorfor du ikke har taget din kæreste med på ferie. Der er så mange ting vi ikke forstår." Svarede han flabet og blinkede.

Jeg stod helt blank, men valgte nogle sekunder senere at sige noget, "emh, det er en lang historie, hvorfor jeg er alene afsted.." 

"Den lange historie kan du fortælle mig henne på restauranten." Sagde han og satte hænderne i baglommen. 

Jeg tog noget hår bag øret og så op på himlen. Solen var så småt ved at gå ned. "Fi..." Jeg stoppede mig selv. "Desværre Niall." 

"Jamen det er så i orden." Sagde han og prøvede at lyde forstående. Han vendte sig om, og begyndte at gå alene hen mod restauranten. - Med mine solbriller i hånden... Han virkede ikke som en, der gav så let op... 

Da jeg havde virkelig meget trang til macaroni & cheese, og den eneste restaurant som havde den ret, var præcis den som Niall også sad på, blev jeg nødt til at gå derhen. Jeg valgte et bord længst væk fra ham, men alligevel havde vi nemt udsyn til hinanden... Han sendte mig et grinenede smil, da han så at jeg også var her. Han lagde mine solbriller på hans bord, så det blev endnu mere pinefuldt for mig. Jeg prøvede at ignorere ham og fastholdte mit blik ned på mit eget bord. 

Det her virkede virkelig kejtet. 

Ufrivilligt rejste jeg mig op, og gik hen til Niall. Han så op på mig, da jeg kom. "Har du ombestemt dig?" Grinte han. 

"Hvis jeg spiser med dig, får jeg så mine solbriller?" 

"Selvfølgelig."

Jeg satte mig ned overfor ham, og han lagde mine solbriller tættere på mig. Jeg tog i mod dem. 

"Hvad skal du have?" Spurgte han og studerede menukortet igennem og bladrede et par sider frem.

"Jeg er ikke sulten." Løj jeg. I virkeligheden var jeg ved at dø af sult. Min mave vil sikkert lyde som et kæmpe jordskævl lige om lidt. Jeg pressede min arm ind i min mave og trak vejret mindre. 

"Er du sikker?" Spurgte han. Han så ned på min arm rundt om min mave og så op på mine øjne igen. "Du ser meget anstrengt ud, er du okay?" 

"Jeg har det fint, tak."

Min mave sagde en lille rumle lyd, så jeg pressede min arm tættere ind mod min mave. 

"Nå, men jeg skal have noget Fish & Chips. Er du sikker på, at du ikke vil have noget?" Sagde han og fugtede sine læber med tungen. 

"Jeg føler ikke for mad lige nu." 

Pludselig lød det som flere byer og huse blev smadret, og en masse mennesker der skreg efter hjælp. Nå, det var bare min mave ..

"Nå ikke?" Grinte Niall og så ned på min mave.

"Okay så. Giv mig noget macaroni & cheese." 

Niall bestilte, og inden længe fik vi vores mad på bordet. Jeg tog straks min kniv og gaffel, og begyndte at spise. Måske lidt for hurtigt. 

"Mrs. Jeg er ikke sulten..." Grinte Niall. 

Jeg ignorede ham, men jeg kunne mærke mine kinder kort blusse op. 

"Fortæl mig om dig selv." Fortsatte Niall interesseret. 

Jeg tyggede af munden, og lagde mit bestik fra mig. Jeg tørrede hurtigt mig rundt om munden med hånden. 

"Altså, jeg arbejder som model. Det er mit liv." Svarede jeg kortfattet. Jeg havde egentlig ikke lyst, til at fortælle Niall så meget om mig selv. Hvor lang tid har vi kendt hinanden? 28 timer?

"Dit liv? Går du så meget op i det?" Spurgte han undrende.

Jeg kørte hånden gennem håret. "Nej, men det er jeg nødt til. Så derfor er det bogstavelig talt mit liv. Men lad os snakke om noget andet. Hvad laver du?" Spurgte jeg og tog noget mad ind i munden.

Niall nikkede og så ned på sin mad. Han tog en pomfrit op i hånden, men lagde den fra sig igen, da han begyndte at snakke. "Jeg er sanger i et band. One Direction." 

Jeg var ved at få en pasta galt i halsen. One Direction? Jeg har hørt om det, men jeg har aldrig tænkt over hvilke personer der synger. 

Jeg nikkede. "Jeg kender ikke så godt til det." 

Hans smil udviklede sig til et grin.

"Hvad?" 

"Ikke noget." Grinte han. 

Jeg kunne ikke lade vær med også at smile, men jeg fjernede det hurtigt. Jeg så ned på min nu tomme tallerken, og derefter op på ham.

"Det var .. en hyggelig snak." Sagde jeg akavet og rejste mig op. Jeg børste nogle krummer væk fra mine shorts.

Jeg skulle til at gå, da Niall sagde noget, "Patricia, kan jeg spørge om noget?" 

"Hvad?"

"Du gav mig ikke det rigtige nummer vel?"

"Hvorfor tror du det?" Spurgte jeg nervøst.

"Der var 9 tal..."

 

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Faail...

Tusind tak for de allerede mange likes, favs og visninger! :oo <3

Knuss...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...