Caught On The Water | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2015
  • Opdateret: 10 aug. 2015
  • Status: Igang
20 årige Patricia Brady McLeod er en kendt model. Hendes arbejde kræver alt for meget af hende, hendes kæreste er aldrig hjemme og hendes mor vil styre hele hendes liv - hun kan ikke klare presset, og går derfor ned med stress. Patricia har brug for at komme væk fra det hele og ikke tænke på andre end sig selv. Derfor vælger hun at tage på et luksus krydstogt i en måned, uden nogle af hendes bekendte ved det. Men den ferie som bare skulle have været en afslapningsferie, bliver slet ikke som hun havde regnet med. Hun møder nemlig en meget særlig person, som får en stor interesse for hende ...

51Likes
40Kommentarer
6650Visninger
AA

3. Idiot


Patricias synsvinkel:

Så er det betalt og bestilt. Finally!

Jeg havde booket en plads på et luksus krydstogt. Det bliver ubeskriveligt fantastisk, at komme væk fra de gamle vaner i en måned. Jeg har kun prøvet at være væk, når jeg skal på photoshoots rundt omkring. Så derfor bliver det rart at være væk helt alene på egen fod.

Jeg gik ind i mit walk in closet og begyndte at finde tøj frem, som jeg skulle have med, da det allerede er i morgen jeg skal afsted.

Det var rimelig svært, at finde ud af hvad jeg skulle tage med. Jeg har jo lyst til at tage alt med! Jeg sad nede på gulvet, og fyldte i mine kufferter. Der blev ved med at komme en bestemt top, et par bestemte shorts, nogle sko eller noget sminke som jeg bare ikke kan leve uden, og som jeg bliver nødt til at have med. Derfor fik jeg til sidst fyldt hele fem kufferter. Oh ... Det bliver akavet, at komme med så mange kufferter hen til krydstogtet. Det kan jeg da ikke en gang bære ... Kan man måske sende nogle kufferter afsted i forvejen?

Jeg rejste mig op fra gulvet, og fandt min computer frem, hvor jeg søgte omkring det. Jeg fandt hurtigt frem til, at man sagtnes kunne det. Yes! Det vil jeg så gøre. Så skal jeg bare lige ned på posthuset med dem. Jeg har bare ét lille problem så. Paparazzierne. De må helst ikke opdage, at jeg skal på ferie. For så finder mine bekendte hurtigt ud af det, som betyder at ... Ja, så vil jeg aldrig komme afsted alligevel.

Jeg begyndte at finde nogle ting frem, som jeg kunne skjule mit ansigt med. Jeg valgte at tage en sort hat på og nogle solbriller. Helt skjult bliver jeg ikke, men jeg må bare satse på det bedste.


Jeg gik ud af mit hus, og skyndte mig hen til bilen med nogle af mine kufferter. Jeg satte mig ind og begyndte at køre.

Fem minutter efter var jeg der, og stoppede bilen op. Jeg steg ud,og studerede hurtigt området. Der var heldigvis ikke mange mennesker lige nu. Jeg tog min kufferter ud af bilen, og begyndte at gå hen mod posthuset.

Der lød en "ding" lyd, da jeg trådte ind af posthusets dør.

"Hvad kan jeg hjælpe dem med?" Spurgte damen ved disken. Hun havde helt hvidt hår, og meget mørke øjne - nærmest sorte. Hun lignede en på cirka tredive år. 

"Jeg skal have sendt 4 kufferter afsted." Svarede jeg.

"Du kan desværre kun sende 3." Svarede hun.

"Når, så gør jeg bare det." Sagde jeg.

"Okay, bare giv mig dem." Sagde hun, og jeg rakte hende dem.

Hun fandt et stykke papir frem og sagde, "du skal bare lige udfylde det her papir, hvor du skal skrive hvorhen de skal sendes til. Husk at skrive din underskrift."

Jeg nikkede og begyndte at udfylde papiret. Da jeg var færdig, gav jeg damen det tilbage.

"Hav en god rejse!" Sagde hun venligt.

"Tak." Svarede jeg og smilte.

Døren sagde igen, "ding" da jeg åbnede den og gik ud af den.

Jeg var på vej hen mod min bil, men pludselig hørte jeg en bekendt stemme. "Hej skat!" Jeg vendte mig og så Theo. Hans flotte mørkebrune hår bevægede sig i takt med vinden, og hans flotte kastanjebrune øjne så direkte ind i mine. Han smilte stort til mig. Jeg glemte hurtigt, at jeg var skuffet og vred på ham, så jeg slap min kuffert og styrtede hen til ham.

"Woow, du har vist savnet mit var?" Grinte han, og gav mig et kys på hovedet, fordi jeg var meget lavere end ham. Jeg begyndte at stå på tær, så jeg kunne nå ham, og gav ham et kys på munden.

"Har du ikke også savnet mig?" Spurgte jeg smilende.

"Jo selvfølgelig." Svarede han. "Hvor skal du hen?" Han så ned på min kuffert.

"Ingen steder. Jeg skulle bare aflevere nogle kufferter for min ven." Løj jeg.

Han nikkede forståeligt. Så så han lidt på mig, og fik et undrende blik. "Hvorfor har du det der på? Du plejer da ikke at gå med hat?"

"Jeg emh... Jeg ville bare prøve noget nyt." Svarede jeg og tog mine solbriller af.

"Når okay." Grinte han. "Men jeg bliver nødt til at fortælle dig nog..."

"Jeg kan ikke fatte, at du endelig er kommet hjem til mig." Afbrød jeg ham og gav et kæmpe knus. Jeg havde allerede planlagt at droppe min krydstogtferie, og blive hjemme sammen med Theo i stedet.

"Patricia jeg..."

"Vi skal tilbringe en masse tid sammen og opleve en masse og ..."

"Patricia!" Sagde Theo pludselig højt.

Jeg så forskrækket på ham.

"Jeg skal afsted igen ..." Sagde han stille.

"Hvad?" Sagde jeg stille og skuffet.

"Jeg skal videre til Spanien i morgen, og kommer først hjem til november." Sagde han.

4 måneder skal han være væk!

Jeg så trist på ham og rystede lidt på hovedet. Tårerne begyndte at komme frem, så jeg vendte mig med ryggen til ham og gik hen til min kuffert og samlede den op. Jeg begyndte at gå hen mod min bil, som lå cirka ti meter væk.

"Patricia, vent lidt!"

Jeg vendte mig trist mod ham.

"Husk jeg elsker dig ikk'?"

Jeg svarede ham ikke, men vendte mig om og begyndte at gå igen.

Idiot.

 

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Da da daam...

Tak til jer som læser med! :))

Knuss...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...