Caught On The Water | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2015
  • Opdateret: 10 aug. 2015
  • Status: Igang
20 årige Patricia Brady McLeod er en kendt model. Hendes arbejde kræver alt for meget af hende, hendes kæreste er aldrig hjemme og hendes mor vil styre hele hendes liv - hun kan ikke klare presset, og går derfor ned med stress. Patricia har brug for at komme væk fra det hele og ikke tænke på andre end sig selv. Derfor vælger hun at tage på et luksus krydstogt i en måned, uden nogle af hendes bekendte ved det. Men den ferie som bare skulle have været en afslapningsferie, bliver slet ikke som hun havde regnet med. Hun møder nemlig en meget særlig person, som får en stor interesse for hende ...

51Likes
40Kommentarer
6671Visninger
AA

5. Fake number


Patricias synsvinkel:

Jeg sad i baren ved poolen, i min lyserøde bikini og solbriller og studerede en lille pige på nok de 6 år. -Det eneste barn jeg har set indtil videre. Hun gik ved poolen med sin mor. Pigen satte i løb, men gled på grund af noget vand ved kanten af poolen. Hun begyndte straks at hyle. Moren så træt hen på hende, og gik så hen til hende og hjalp hende op. Pigen overdøvede alle omkring hende med sit skrig. Godt det ikke er mig der er mor til den unge.

Jeg blev pludselig afbrudt i mine tanker, da jeg hørte en stemme.

"Hej igen."

"Hej." Svarede jeg kortfattet.

"Jeg fik vist aldrig fat i dit navn?"

"Jeg hedder Patricia. Dig?"

"Niall. Niall Horan."

Det er da dejligt endelig at kende til hans navn, så jeg ikke behøver at kalde ham for "weirdo'en" inde i mit hoved.

Niall satte sig på en stol ved siden af mig. Han havde sorte badeshorts på og bar mave.

"Kan jeg byde på en drink?"

"Ja tak." Svarede jeg smilende, tog mine solbriller af og lagde dem på bordet i baren.

Han bestilte to drinks, og der gik ikke længe, før vi fik dem.

Jeg tog fat i mit sugerør, og rørte lidt rundt i drinken.

"Lad mig få dit nummer." Sagde han.

Jeg grinte svagt. "Jeg har en kæreste."

"Og jeg har en guldfisk."

"Hvad?" Grinte jeg.

"Oh undskyld, jeg troede vi snakkede om ting, som ikke betyder noget."

Jeg flækkede af grin, og holdte mig for munden.

"Okay, så får du det." Sagde jeg stadig grinende.

Han gav mig hans mobil, og jeg tog imod den. Jeg skulle til at skrive mit nummer, men stoppede et kort øjeblik op. Måske skulle jeg skrive et falsk nummer? Jeg vil helst gerne være troværdig mod Theo.

Så det gjorde jeg. Jeg skrev et falsk nummer.

"Tak tak." Sagde han, da jeg gav ham hans mobil tilbage.

"Jeg må ... ømh ... videre nu. Men vi ses vel nok på et tidspunkt igen." Sagde jeg hurtigt og efterlod min halvdrukkede drink.

Den dårlige samvittighed steg op i mig, eftersom jeg ikke havde givet Niall mit rigtige nummer. Patricia! Tag dig nu sammen! Du kender ham jo ikke. Efter ferien vil han alligvel glemme hvad det hele. Han opdager sikkert ikke en gang, at du gav ham et falsk nummer.

Jeg så mig tilbage i mens jeg gik, og fik øje på en meget forvirret Niall. Det er klart, at han må være undrende over, at jeg pludselig går min vej midt i det hele.

Uden at tænke over det, stod den stadig grædende pige og hendes mor lige foran mig, så jeg stødte ind i dem. Pigen begyndte derfor at tude endnu højere.

"Ej det må i virkelig undskylde!" Sagde jeg hurtigt og skyndte mig væk.

Pludselig kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt mine solbriller henne ved baren. Nej nej neej! Jeg kan bare ikke gå tilbage og hente dem nu. Det ville være virkelig pinligt!

Jeg valgte at fortsætte min vej ned mod min suite. Jeg håber virkelig ikke de er væk, når jeg senere vil hente dem. Mine elskede Ray-Ban solbriller må bare ikke forsvinde..

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Kaaoos...

Jeg kan virkelig ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er for, at der allerede er så mange der læser med!

Knuss...

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...