Caught On The Water | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2015
  • Opdateret: 10 aug. 2015
  • Status: Igang
20 årige Patricia Brady McLeod er en kendt model. Hendes arbejde kræver alt for meget af hende, hendes kæreste er aldrig hjemme og hendes mor vil styre hele hendes liv - hun kan ikke klare presset, og går derfor ned med stress. Patricia har brug for at komme væk fra det hele og ikke tænke på andre end sig selv. Derfor vælger hun at tage på et luksus krydstogt i en måned, uden nogle af hendes bekendte ved det. Men den ferie som bare skulle have været en afslapningsferie, bliver slet ikke som hun havde regnet med. Hun møder nemlig en meget særlig person, som får en stor interesse for hende ...

51Likes
40Kommentarer
6667Visninger
AA

7. Because...


Patricias synsvinkel:

Jeg lå på en solseng i mine egne tanker. Solbrillerne skjulte, at jeg havde lukkede øjne. 

Jeg måtte blive nødt til at give Niall mit ægte nummer i går, eftersom jeg havde været så "klog", ikke at tænke over hvor mange tal der skulle være. Men sjovt nok han havde taget det meget pænt. Jeg mener, han blev ikke skuffet eller stødt over min handling. Overhovedet. 

Min mobil lå på et lille bord, ved siden af hvor jeg lå. Jeg rakte ud efter den og kiggede på den.

15 ulæste beskeder. 21 mislykkede opkald. 13 telefonsvarere.

Jeg lagde straks mobilen væk igen. Det kan ikke være Niall, som har ringet og skrevet allerede. Men jeg er alligevel ikke i tvivl om hvem det så er. 

Pludselig kunne jeg fornemme nogen bag mig. Jeg tog solbrillerne op i panden, satte mig op og vendte mig bagud. 

Følger han efter mig!?

Nialls og mit blik mødtes. Han sagde ikke noget, men lagde sig bare ned ved siden af mig. Jeg studerede ham, i mens han lagde håndklædet på solsengen og satte sig. Han sendte mig et lille smil, og han lagde sig derefter helt ned.

Jeg stønnede irriteret, men han lod ikke til at se eller høre det. Jeg lagde mine arme over kors, og så ned mod poolen. Skulle jeg? Bare for at komme væk fra ham.

Jeg rejste mig op og gik hen mod poolen. Jeg havde taget håndklædet med mig og lagde det på kanten. Først startede jeg med at dyppe tæerne ned i vandet, for at tjekke hvor koldt det var. Da jeg havde fundet ud af, at det var fint varmt gik jeg helt ned i vandet. Vandet var ret køligt, men det var nu rart i den her hede. Jeg øvede mig lidt på at svømme frem og tilbage tæt ved kanten, men da jeg aldrig har været den bedste svømmer, kunne jeg ikke holde mig oppe ret længe og måtte svømme ind til kanten. 

Jeg satte mig op på kanten, og tog min hånd igennem mit drivvåde hår. En masse dråber trillede ned af min nakke og forbi min ryg. Jeg tog mit håndklæde, og viklede det rundt om min krop.

Jeg skulle til at gå hen mod min solseng igen, så jeg kunne tørre mig i solen, men der sad nu en anden. Det var en pige, som var meget opsat på at snakke med Niall. Nok en fan. Hun havde mørkt hår, som sad alt for meget ned over hendes ansigt. Hun så virkelig grænseoverskridende ud, og prøvede ihærdigt at få en snak igang med ham. Niall så ikke ud til at glæde sig over situationen.

Normalt ville jeg bare finde en anden plads, men et eller andet gjorde, at jeg fik lyst til at få hende væk.

Jeg gik hen og stillede mig foran hende med min ene arm i siden. "Det der er desværre min plads."

"Og?" Svarede hun flabet. Hendes mørkeblå øjne sendte mig et irriteret blik. 

Jeg trak vejret dybt. Jeg ville helst bevare den godt tone og undgå at blive bitchet. "Det kunne være rart, hvis du rykkede dig, tak."

Hun gav mig elevatorblikket. "Jeg rykker mig ikke for sådan en som dig."

"Sådan en som mig?" Spurgte jeg.

"Ja, en som tror hun er pænere end alle andre, bare fordi hun er model."

Nå, hun ved hvad jeg arbejder med.

Jeg grinte svagt. "Jeg synes da du er meget pæn."

Hun så overrasket på mig og hendes øjne lyste op. "Virkelig?"

"Ja, altså hvis du var på afstand," sagde jeg "om natten, bagved en væg.."

"Orh!" Sagde hun irritabelt og rejste sig endelig op. Inden hun gik sendte hun mig et ondskabsfuldt blik. Jeg lod mig ikke genere og smilte tilbage.

Niall grinede. "Tak for hjælpen." 

"Jeg hjalp dig ikke. Jeg hjalp mig selv."

"Hvis du siger det." Grinte han.

Jeg fordelte mit håndklæde ud over hele solsengen, og lagde mig godt til rette. Jeg kunne fornemme Niall skæve hen til mig, men jeg ignorerede ham og lukkede alt og alle ud af mit hoved. Det var jo trods alt også grunden til, at jeg var taget afsted.

Det var fantastisk bare at ligge her i solen, og fornemme den varme brise som ...

"Der er en ting jeg har undret mig over." Sagde Niall pludseligt.

"Orgh..." Jeg så irriteret hen mod ham, men som han også gjorde før ænsede han det ikke.

"Hvorfor er du alene afsted? Jeg ville da til enhver tid have taget min kæreste med, eller i det mindste bare en ven. Du kunne jo også have taget et familiemedlem med. Der er ikke mange der vælger at være alene på ferie. Er det ikke lidt ensomt?"

"Hold da op. Det var da lidt mere en én ting hva?" Svarede jeg provokerende. Men hvorfor er han så nysgerrig? Altså, hvad har jeg gjort siden han så gerne vil vide alt om mit liv? Så vidt jeg ved, ligner jeg ikke en som har lyst til at fortælle hele min livshistorie til hvem som helst. 

Niall sagde ikke noget, men kørte blikket hen på min mobil, som vibrerede. 

"Vil du nu også vide, hvem som skriver til mig?" Spurgte jeg irriteret og tog et stykke hår bag mit ene øre. 

Han smilte bare til skævt mig, som om han ikke kunne tage de ting jeg sagde til ham alvorligt. Kan han ikke forstå en hentydning? Han burde da snart have forstået, at jeg helst ikke vil have noget med ham at gøre. Jeg vil bare være i fred. 

Jeg valgte ikke at kigge på min mobil, da det sikkert ville være min mor eller Theo, som har skrevet. Og hvorfor skulle jeg også det? Min mor sender sikkert kun rigtig vrede og hånlige beskeder til mig, og Theos dårlige samvittighed er garanteret ikke ægte.

"Skal du ikke se hvem der har skrevet?" Spurgte Niall undrende.

"Nope." Svarede jeg kortfattet. Jeg havde hevet mine solbriller ned over øjnene, for at virke mere uinteresseret i at snakke.

"Men vil du da ikke s.." 

Mere nåede han ikke at sige før jeg afbrød ham, og en hær af ord strømmede ud af mig. "Det er sikkert bare min umulige kæreste eller min intrigante mor, som ikke kan andet end at gøre mig i dårligt humør. Og du hjælper da heller ikke på det hele. Men vil du virkelig vide hvorfor jeg er som jeg er?" Jeg holdte en kort pause fra min vrede, indtil jeg begyndte igen, "fordi min kæreste kan være en idiot, fordi han aldrig kommer hjem, fordi jeg tit har svært ved at stole på ham, fordi jeg ikke en gang har nogle venner, fordi mit abejder stresser mig, fordi min mor er en pestilens for mig, fordi ... fordi jeg gerne ville komme væk." Det var et chok for mig, at alle de ord bare have røget ud af mig. Det var som om, jeg havde brug for at dele det hele med nogle, og så alligevel ikke. For nu kan jeg mærke i min mave, at jeg fik sagt for meget.

Niall så kort ud i luften, men ændrede derefter sit blik hen på mig. Han sagde ikke noget. Det var rart.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Fik Patricia sagt for meget?

Tak for jeres søde kommentarer! :*

Knuss...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...