Draw me!

"Jeg havde aldrig forestillet mig, at et så ligegyldigt spørgsmål kunne føre til dette..." I en verden hvor perfektion kun findes i bøger og film, lever Sophia. Sophia har aldrig før fundet kærligheden, eller for den sags skyld kysset en fyr i hele sit liv. Hun har kun koncentreret sig om karakter og hendes kunst. Men tag dog ikke fejl. For Sophia er en pige med ben i næsen og spydige kommentarer. Hun havde bare aldrig regnet med at hendes kunst en dag ville vende op og ned på hele hendes liv.

6Likes
2Kommentarer
3194Visninger
AA

6. Kapitel 5 : Hvem sover hvor? «

Vi sad nede i køkkenet. Drengene spiste pizza, som jeg havde bestil til dem, mens jeg sad og kiggede på dem. "Men for at være ærlig jeg fatter det stadigvæk ikke?" Indrømmede jeg og kiggede flovt ned i bordet.

"Det er da ikke så svært at forstå, selv en fem årig ville forstå det" sagde Jason så. Han kunne nemt få mit pis i kog. "Okay din nørd! Klap i eller det ender galt for dig selv! Jeg bad om en sød nørd, ikke en idiot!"sagde jeg truende og sendte ham dræberøjne. "Haha, der fik du den, Jason" grinte Logan og gav mig High-five.

Mason klappede Jason på skulderen og man kunne lige høre ham hviske, "Bare rolig. Du har kun dummet dig, meget" hvorefter han begyndte at grin. Alle ved bordet brød ud i grin, alle undtaget Jason, som sad og så ned på sin pizza. "Okay, Jason. Undskyld, men helt ærlig så prøv at lade vær med at komme med de kommentarer, det ender galt på et tidspunkt." Sagde jeg og sendte ham et opmuntrende smil. Han så og på mig med røde kinder og nikkede stille, hvorefter han begyndte at spise igen. 

 

"Hvor kan vi få lov til at sove?" Spurgte Aiden og tog en bid af sin pizza. Shit! Det har jeg ikke tænkt på... Øhm, der er kælderen, nej det går ikke. Så er der... Øhm stuen, ja der kunne sove en. Så er der mine forældres værelse, der kan sove to, hvis de ikke har noget imod at lægge tæt. Der er også en sofa inde i mit tegnerum, der kunne også være en. Så er der ikke flere fri pladser... Eller Jov, i min seng, men det kommer sgu ikke til at ske! Men der er vel ikke rigtig andre steder..

"Der er plads til en på sofaen i stuen. En oppe i mit tegnerum. To på mine forældres værelse. Og..." Jeg ville ikke sige det. Det virkede bare forkert at tænke på at sove sammen med sit maleri..."Hvor?" Spurgte Mason og rykkede tættere på. Det gjorde alle drengene. Jeg tror de har regnet det ud.

"Det har i vidst fundet ud af kan jeg se på jer" sagde jeg og kiggede rundt på dem. Den eneste der skilte sig ud var Dylan, han sad bare og rødmede ekstremt. "Hvem sover hvor?" Spurgte jeg så og foldede mine hænder på mit skød og lænede mig tilbage i stolen. "Jeg sover sammen med dig!" Sagde de alle i munden på hinanden.

Efter et godt stykke hvor de bare havde diskuteret, valgte jeg at de spillede om det. Det blev uno, den der vandt først skulle sove i min seng og bestemme hvor de andre skulle lægge. Jeg prøvede også selv at snyde mig med ind i spillet, det ville være så fedt hvis jeg vandt, men selvfølgelig ødelagde Jason det og afslørede min plan. Nørd! En fandens lækker nørd! Jeg sukkede tungt og lænede mig tilbage og lagde armene over kors. "Det er så uretfærdigt!" Hviskede jeg til mig selv. Drengene smilte til mig, hvorefter de begyndte at spille. 

 

Der gik virkelig langtid. Enten var det ekstremt gode eller også bare skide dårlige. Nå men, jeg var blevet halvttræt og havde lagt min hoved på Logans skulder og prøvede at følge med i spille, det gik bare ikke så godt. Mine øjenlåg blev tungere og tungere, til sidst kunne jeg ikke holde mig vågen mere. Hvad skal jeg sige til mit forsvar? Klokken var mange da de besluttede sig for at komme på visit, faktisk var den to om natten.

"Hun sover" kunne jeg høre nogle sige i udkanten af min bevidsthed. Jeg kunne mærke et par arme løfte mig op og kort tid efter lå jeg på noget blødt. Min seng? Det tror jeg. Personen trak dynen over mig og puttede mig og jeg kunne mærke den varme fornemmelse brede sig i mit bryst igen. Sidst der var nogen der puttede mig var da jeg var helt lille, dengang mine forældre ikke arbejdede så meget. Jeg tænkte tilbage til dengang og faldt helt hen.

 

**** 

 

Jeg vågnede med et sæt og satte mig op. Hvad er klokken? Jeg havde et møde med Chloe idag. Jeg skyndte mig hen til skabet og fandt noget tøj. Jeg stivnede i hele kroppen da jeg hørte nogen snorke. Jeg kiggede over på min seng. Til min skræk havde det ikke været en drøm. Mason lå i min seng og snork sov.

Jeg gik ud på badeværelset og smuttede i bad, bagefter tog jeg mit tøj på som bestod at et par mørke jeans og en hvid floffy sweater. Et hurtigt lag mascara, og så smuttede jeg ned i køkkenet og snuppede et æble. Jeg skrev hurtigt en seddel om hvor jeg var, og mit nummer på. Så skyndte jeg mig op på værelset, hentede min mobil og smuttede ud af døren. 

Jeg tog min bil og kørte hjem til Chloe. Hun stod udenforan sit hus og ventede. Jeg dyttede to gange og hun skyndte sig hen til mig. "Hvorfor så langsom?" Spurgte hun og satte sig ind på passagersædet. "Jeg vågnede mit om natten og fik så sovet over mig." Forklarede jeg og begyndte at køre. Jeg havde ikke tænkt at fortælle hende om drengene, hun ville tro jeg var blevet sindsyg og ville helt sikkert få mig tjekket.

Hun ville sikkert også sige det til Blair og så vil de begge forlade mig, og først der ville jeg være rigtig alene. Godt nok er vi bedsteveninder og vi siger stort set alt til hinanden, men det ikke alt der er godt at sige. Vi smuttede ind i vores ynglings tøjbutik og kiggede på tøj. Chloe skulle ud på en date med sin kæreste, så derfor skulle hun have noget pænt tøj.

Vi havde været hele butikken igennem og nu var Chloe så igang med at prøve tøjet. Jeg sad udenfor prøverummet og ventede spændt på at hun kom ud. Min telefon brummede i min baglomme, hvorefter en SMS dukkede op. Jeg fiskede mobilen frem og læste beskeden. 

 

Hey Sophia! <3 Kommer du ikke snart tilbage snuske? Vi keder os.

- Logan <3 ;)

 

Jeg sad og smilte som en idiot lige indtil Chloe knipsede en finger udenfor mit ansigt. "Du er da helt væk? Hvem skriver du med?" Spurgte hun med et lusket smil. "Nah, det er ikke nogen.." Jeg prøvede at gemme mit smil væk, men det failede totalt. Endu en sms poppede frem på min skærm, og den fik mit smil til at forsvinde.

 

Sophia! Skynd dig hjem, Dylan har sat ild til huset!

 

Jeg greb fat i Chloe og kiggede alvorligt på hende. "Chloe jeg bliver nød til at skynde mig hjem, kan du komme hjem selv?" Jeg bed mig nervøst i læben og trippede lidt frem og tilbage. "Ehm... Jeg kan måske få fat i en af mine forældre, hvad er det der sker Sophia?" Hun kiggede overrasket på mig.

"Jeg skriver til dig senere!" Råbte jeg mens jeg styrtede ud af døren. Jeg er sådan en ond veninde! Jeg har lige efterladt Chloe, selvefter jeg havde lovet hende jeg ville være sammen med hende idag... Arg! Hvad tænker de på? Og Dylan? Han virkede som den mest stille af dem!

Jeg låste bilen op og satte mig ind. Jeg tror jeg kørte over fartsgrænsen, men jeg kunne ikke fjerne foden fra speederen. 

 

Da jeg nåede huset tabte jeg underkæben. "Fucking røvhuller!" Hvæste jeg, da jeg steg ud af bilen og gik med tunge skridt hen til hoveddøren. Jeg smadrede døren op og marcherede ind i stuen hvor de alle sad og så Breaking bad. "Hvem fanden var den person som sendte den her besked?!" Sagde jeg og skulede til dem alle. 

I et split sekund pegede alle fingre mod Logan. Logan selv sad med et selvsikkert smil og fødderne oppe på min mors dyre glassofabord. 

Jeg har ikke engang kendt den dreng en hel dag, og jeg syntes allerede han er en idiot. Jeg gik hen bag ham med armene over kors. "Din røv!" Sagde jeg og slog ham i baghovedet. "Av for satan!" Råbte han og kiggede overrasket om på mig. "Du lyver over for mig! Og så giver du Dylan skylden!"

"Du hvad?" Dylan kiggede op fra den bog han havde. Da jeg kiggede over på ham rødmede han og kiggede ned igen.

Jeg gik sukkende hen og maste mig ned i sofaen ved siden af Mason og Jason. Gad vide hvorfor jeg kaldte dem Mason og Jason? Det ligge så tæt på hinanden... 

"Hey Sophia. Hjemme allerede?" Aiden kom ind i stuen og lænede sig op ad væggen ved fjernsynet. "Ja, en lort ved navn Logan sagde der var ild i huset... Så jeg efterlod min veninde i indkøbscenteret." Sagde jeg og gled længere ned i sofaen.

"Hold kæft du en idiot Logan." Sagde Aiden med et grin, og gik hen foran mig. Jeg kiggede forvirret op mod Aiden som stod med et smil klistret i fjæset. "Flyt dig lige." Sagde han og lavede et nik med hovedet. "Aiden!" Sagde Jason og kiggede overrasket på Aiden.

Jeg sukkede bare, rejste mig og var på til at gå, da Aiden pludselig greb fat i mit håndled. Jeg kiggede underligt på ham, men han smilte bare, satte sig ned og trak mig med ham så jeg ente på hans skød. De andre drenge kiggede med smalle øjne på Aiden, som sad og smilte triumferende.

"Ehm.. Jeg tror... Jeg går op og maler." Jeg rejste mig hurtigt fra Aiden og gik med hurtige skridt op ad trappen og ind på mit værelse. Jeg lukkede døren til mit værelse, gik ud på min altan og satte mig i sofaen. "Sker det her virkelig?" Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding. 

Jeg smilte for mig selv. "Det her kommer til at blive interessant..." Mumlede jeg og åbnede mine øjne igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...