Draw me!

"Jeg havde aldrig forestillet mig, at et så ligegyldigt spørgsmål kunne føre til dette..." I en verden hvor perfektion kun findes i bøger og film, lever Sophia. Sophia har aldrig før fundet kærligheden, eller for den sags skyld kysset en fyr i hele sit liv. Hun har kun koncentreret sig om karakter og hendes kunst. Men tag dog ikke fejl. For Sophia er en pige med ben i næsen og spydige kommentarer. Hun havde bare aldrig regnet med at hendes kunst en dag ville vende op og ned på hele hendes liv.

6Likes
2Kommentarer
3217Visninger
AA

5. Kapitel 4 : Færdig? «

Et brag vækkede mig fra min dejlige drøm om prinser og prinsesser. Jeg fór op fra seng og trak et bat frem som jeg havde haft gemt under min seng i mange år.

Som lille når man var alene hjemme, skulle man jo have en måde at beskytte sig selv på overfor indbrudstyve... Tanken om jeg at jeg skulle få brug for battet fik mig dog altid til at gyse.

Jeg sneg mig hen ad væggen, og hen imod mit tegne rum. Fedt, vi har computer, fladskærms tv'er og en masse andet dyrt lort, men tyven går efter mine billede?

Min hånd rystede da jeg rakte ud efter dørenhåndtaget. Hvor mange er de? Er der kun en? Hvad hvis personen er bevæbnet? Jeg sank klumpen som sad i min hals og tog en dyb indånding.

Jeg må tage mig sammen! Jeg skal kunne forsvare mig selv. Jeg -

"Hey! Jeg sidder fast!" Ved lyden af stemmen, fór jeg sammen. "Hvad snakker du om?" Sagde en lidt dybbere stemme. "J-jeg sidder fast for helvede! Hjælp mig!" Personen som åbenbart 'sad fast' lød meget nervøs.

"Hey, drenge? Prøve lige og se hvor lækker jeg er engang? Jeg mener, wow!" En 3. stemme kunne nu høres inde i det andet rum. "For helvede Logan tag dig sammen! Kom og hjælp." En helt anden stemmes kunne nu også høres. 

Hvad har de gang i? Jeg tændte lyset inde på mit værelse så jeg kunne se igennem nøgle hulet. Værelset var mørkt, men jeg kunne se nogle silhuetter. "Mason!" Råbte den dybe stemme. "Jeg føler mig super pumpet drenge!" En af silhuetterne begyndte at... Posere? "Arg... Dylan, hjælp mig for helvede!" 

"Undskyld..." Hørte jeg en 5. person sige med en meget lav stemme. "Okay på 3? 1 - 2 - 3!" Da drengen nåede 3 sparkede jeg døren op, tændte lyset og stod klar med battet. "Oh shit! Ah!" Jeg kiggede ned på gulvet da den ene af drengene med en rødlig hår farve landede på gulvet med et brag.

"Aiden!" Han kiggede op og fulgte de andres blikke som lå på mig. "Oh... Ehm... Det her er akavet.." 

Jeg stod med åben mund, og bare stirrede på de 5 drenge som kiggede med et overrasket blik på mig. "H-hvad fanden forgår der!?" Råbte jeg med battet klar til at forsvare mig. 

Mit blik landede på drengen som var landet på gulvet, han havde en fod i et af mine malerier. "Hvad har du lavet!" De så alle dumt på mig. "Ud! Jeg tilkalder politiet!" Jeg bakkede tilbage så de kunne komme ud af rummet, men ingen af dem bevægede sig.

"Hey jeg snakker til jer! Se så at få din fod ud at mit maleri!" Jeg pegede ned mod ham som sad på gulvet. En akavet stilhed lagde sig over os. Mit hjerte hamrede i brystet på mig. Hvad gør jeg? De lytter ikke! De er sikkert igang med at udtænke en plan om hvordan de skal slå mig ihjel! 

Mit blik faldte på døren ud til gangen. Jeg er ret sikker på jeg kan nå ned i køkkenet til min mobil... Jeg kiggede tilbage til drengene og tog en dyb indånding inden jeg spurtede mod døren.

"Hey! Få fat i hende!" Den rødhårede, var den første som reagerede, og inden jeg overhovedet havde nået trapperne kunne jeg høre dem lige bag mig. "Vent!" Jeg kiggede mig hurtigt tilbage og så en muskuløs fyr lige bag mig.

Jeg skreg forskrækket op da han tacklede mig, og holdte mig ned til jorden. "Stop! Slip mig!" Jeg spraldede under ham og kæmpede en desperat kamp om at komme fri, men måtte opgive til sidst da mine kræfter begyndte at forsvinde.

"Færdig?" Spurgte han stille og kiggede på mig med et skævt smil. Hvad har du gang i? Du må ikke give op! Råbte stemmen inde i mit hovede. Men hvad skal jeg gøre? Nu voldtager de mig sikkert, og slår mig ihjel bagefter... 

Jeg sukkede opgivende da han hjalp mig op og stå. "Nu løber du ikke vel?" Han kiggede på mig med et hævet øjenbryn. Jeg sværger der er et eller andet velkendt ved ham... Jeg nikkede og fulgte opgivende med da han tog min hånd og trak mig tilbage til mit værelse hvor de andre nu havde sat sig ind.

Den rødhårede dreng sad på min seng, og havde stadig sin fod i mit maleri. "Seriøst? Huset er fyldt med de mest værdifulde genstande, og så vælger i det med mindst værdi?" Jeg kiggede trist på det ødelagte billede. 

Drengene studere mig grundigt fra top til tå, og det var ved at drive mig til vanvid. "Tag et billede, det holder længere." Sagde jeg med en flabet stemme da jeg rev mig fri fra den stærke fyrs hånd.

"Ehm... Jeg hedder Jason." Sagde fyren med mit maleri på foden. "Jason? Okay Jason, vil du være sød at tage mit billede af din fod?" Sagde jeg og lagde armene over kors. 

Jason kiggede ned mod sin fod og rystede så opgivende på hovedet. "Jeg kan ikke komme ud af billedet." Jeg gik sukkende over til ham, og satte mig på hug så jeg kunne tage billedet af ham. 

Jeg hev i billedet og de gik af ham på 0,5. "Det var da ikke så svært, vel?" Jeg hævede et øjenbryn af ham og rejste mig op. "Men -" Han afbrød sig selv og kiggede på de andre drenge med et overrasket ansigtsudtryk. 

Fyrene virkede ikke som om de havde tænkt sig at tage eller gøre noget som helst. Det virkede mere som om de var gået ind i mit hus ved et uheld, det havde de sikkert også...

Jeg kiggede ned på mit maleri og forventede et stort gabene hul efter hans fod, men der var ikke en skramme. Jeg stod bare og kiggede ned på billedet og så op på Jason.

"Hvordan gjorde du det?" Sagde jeg måbende, mens jeg rørte ved billedet. Der mangler noget... "Gjorde hvad?" Jason kiggede forvirret på mig. "D-din fod. Den sad fast i billedet, men der er ikke en skramme." Mine øjne studerede billedet. Der var ikke andet end baggrunden.. Et bibliotek... Jeg husker ikke jeg tegnede et bibliotek?.. Eller jo, det gjorde jeg faktisk, men jeg tegnede også noget andet.. 

Pludselig blev jeg grebet bagfra af en af de 5 drenge. Jeg gispede forskrækket og prøvede at vride mig fri. "H- hvad?" Jeg sparkede bagud og hørte en bande af smerte. Jeg snurrede rundt da armene omkring mig løsnede, og så drengen med stilet hår og en hvid t shirt synke ned på knæ. "Jeg kan lide hende." Sagde den sorthårede anerkendende med et smil.

"H-hvem er i?" Jeg tog et skridt væk fra drengene med et skeptisk blik. "Det burde du kunne regne ud..." Sagde Jason henne fra min seng af. Han kiggede op på mig med et hævet øjenbryn. Der slog det mig... Jeg styrtede ind på mit maler værelse og kiggede rundt på gulvet. 

4 malerier lå spredt ud på gulvet. Billederne lignede de samme som dem jeg tegnede igår, bortset fra de alle manglede en ting. Jeg vendte mig mod min seng, hvor drengene, som lignede nøjagtig de samme som burde være i mine billeder, stod og kiggede afventende på mig. 

"I er min billeder..." Mumlede jeg, og slap det sidste billede som faldt til jorden med et bump.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...