Draw me!

"Jeg havde aldrig forestillet mig, at et så ligegyldigt spørgsmål kunne føre til dette..." I en verden hvor perfektion kun findes i bøger og film, lever Sophia. Sophia har aldrig før fundet kærligheden, eller for den sags skyld kysset en fyr i hele sit liv. Hun har kun koncentreret sig om karakter og hendes kunst. Men tag dog ikke fejl. For Sophia er en pige med ben i næsen og spydige kommentarer. Hun havde bare aldrig regnet med at hendes kunst en dag ville vende op og ned på hele hendes liv.

6Likes
2Kommentarer
3199Visninger
AA

3. Kapitel 2 : Det vidste jeg du ville gøre. «

Jeg vågnede om morgenen ved at lyset skinnede mig direkte i ansigtet. Jeg lavede en træt, irriteret lyd og strakte mig. "Yees weekend!" Mumlede jeg med et smil. Jeg gik dovent hen til mit garderobe skab og fandt nogle cowboy shorts, en hvid top og en grå cardigan. Mit hår børstede jeg et par gange, og satte op i en rodet knold.

Make up var jeg ikke en stor 'fan' af, men jeg gik med lidt mascara og lidt eyeliner. Min veninde Blair til gengæld elskede at pudre sig op, ikke at hun er en sminkedukke eller noget, hun har bare meget mere på en jeg har. Jeg får tit at vide jeg burde opføre mig mere piget, i stede for at lukke mig selv inde på mit værelse med en blyant og et papir.

Jeg er heler ikke så tit i byen, men når jeg er, snakker jeg nok ALT for meget. Det er nok bare min personlighed, men jeg er meget flabet, og det kan godt drive folk til vanvid, og er nok grunden til jeg ikke har en kæreste. Jeg ser det som en forbandelse. Jeg er ellers en sjov og sød person når man lære mig at kende, jeg skal bare lige åbne lidt op først og sænke mine parader .

Anyway... Jeg var på vej ned af trappen og mod køkkenet da jeg så min far komme gående i jakkesæt. Han havde blikket mod sit armbåndsur, men kiggede hurtigt op da han så mig. "Hej snuske." Sagde han og gav mig et halvhjertet kram. "Jeg er ked af jeg ikke får snakket lidt med dig, men jeg har et vigtigt møde jeg skal nå. Vi ses i aften, ikke?" Jeg smilte og nikkede kort da han kyssede mig på panden. 

"Hvad med mor?" Spurgte jeg hurtigt inden han nåede ud af døren. "Hun skulle mødes med en klient, hun kommer nok hjem samtidig med mig. Jeg må afsted." Han vinkede hurtigt og løb ud af døren.

Med et suk gik jeg ind i stuen og smed mig i sofaen. Jeg nåede ikke engang at række ud efter fjernbetjeningen før min telefon ringede. "Det er Sophia?" Sagde jeg mens jeg slog højtaler til og rejste mig endu engang. 

"Hey min pige! Vil du med ud og shoppe?" Blair's lyse stemme fløj ud af mobilen's små højtaler og fyldte det tomme hus. Jeg tog hurtigt et æble fra skålen og tog en bid. "Jeg ved ikke..." Sagde jeg mens jeg tyggede på det saftige æble. "Please! Det er ligesom... en EVIGHED siden vi sidst hang ud sammen!" 

Blair blev ved med at tigge og be som en sindsyg. "Soophiaaa! I miss youu!" Jeg kunne næsten høre smilet i hendes stemme da hun sagde mit navn. "Kom nu!" 

"Okay! Okay! Jeez..." Jeg grinte lavt. "Fantastisk! Du køre, ikke søde? Skønt! Elsker dig! Ses!" Og hun lagde på...

Jeg sukkede opgivende og lod mit hovede ligge på glas bordet. Tja, jeg kommer til at vente i noget tid, så hvorfor ikke tegne lidt inden jeg kunne køre over og hente Blair.

Jeg joggede ovenpå igen, og ind i mit private 'tegnerum'. Faktisk var det bare en af mine far's gamle kontore som jeg ente med at overtage, men han har ikke sagt noget til det, faktisk er han glad for jeg har noget at lave mens de er væk. 

Jeg sad med min blok i hånden og funderede over hvad jeg skulle tegne, da spørgsmålet igen dukkede op. Hvordan skal min drømme fyr se ud? Jeg bladrede en side tilbage og kiggede på min mesterværk Dylan. "Jeg burde tegne dig over på et maleri..." 

Tja, folk syntes allerede jeg er underlig, så hvorfor ikke? Hvad har jeg at miste? Jeg trak et af min mellem store lærreder frem og begyndte at tegne Dylan's skitse op, inden jeg farvelage ham og gav ham de sidste par detaljer. "Wow! Du ser godt ud!" Jeg beundrede Mit kunstværk, lige indtil jeg kom på en genial ide.

Hvorfor ikke designe en perfekt kæreste? Jeg maler bare forskellige fyre og ser hvad for en jeg bedste kan lide! Den anden dreng jeg ville tegne bestemte jeg mig for skulle hedder Mason, han skulle være ham sports fyren som alle pigerne ville falde pladask for, fordi han har de der store muskler og det der søde smil.

Jeg nåede ikke langt med ham før min mobil ringede endu engang. "Ja?" Svarede jeg hurtigt mens jeg lavede nogle ekstra penselstrøg. "Hvor bliver du af?" Blair lød både vred og trist, og det var ikke en god blanding.. 

Shit... Jeg kiggede over på uret og gispede. "Sorry Blair! Jeg sad og tegnede, så jeg glemte totalt jeg skulle hente dig!" Jeg skyndte mig at pakke penslerne sammen og tage forklædet af.

"Det vidste jeg du ville gøre, det er derfor jeg holder udenfor dit hus og venter på dig!" Blair lød stolt over hun havde forudsagt jeg ville glemme hende. "Virkelig? Du er da også utrolig. Jeg er på vej ned!" Jeg lagde på så jeg kunne tage sko og jakke på.

Da jeg åbnede døre sad Blair rigtigt nok inde i sin bil og ventede på mig. "Undskyld." Sagde jeg med en lille stemme da jeg kravlede ind ved siden af hende. "Du skylder mig en maniquer." Sagde hun med et smil. "Okay." Sagde jeg og satte mig tilbage med min taske på mit skød.

"Og du skal være med!" Sluttede hun af med et ondt grin. "Hvad? Nej, seriøst?" Jeg kiggede træt på hende. "Helt seriøst!" Blair bakkede ud af indkørslen og drejede ned mod byen med et stort smil klistret i ansigtet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...