Draw me!

"Jeg havde aldrig forestillet mig, at et så ligegyldigt spørgsmål kunne føre til dette..." I en verden hvor perfektion kun findes i bøger og film, lever Sophia. Sophia har aldrig før fundet kærligheden, eller for den sags skyld kysset en fyr i hele sit liv. Hun har kun koncentreret sig om karakter og hendes kunst. Men tag dog ikke fejl. For Sophia er en pige med ben i næsen og spydige kommentarer. Hun havde bare aldrig regnet med at hendes kunst en dag ville vende op og ned på hele hendes liv.

6Likes
2Kommentarer
3194Visninger
AA

2. Kapitel 1 : Hvis bare du var virkelig... «

"Sophia! Vil du med ud og shoppe?" Råbte Blair da alle elever styrtede ud efter at klokken havde ringet til weekend. Jeg gik over til Chloe's bil hvor begge mine veninder stod og kiggede på mig. Vi var alle tre bedste veninder og havde været det lige siden vi var helt små. "Desværre, mine forældre er langt om længe kommet hjem og de bliver kun til i morgen eftermiddag" svarede jeg og trak kort på skuldrene.

Hun nikkede forstående og det samme gjorde Chloe. De vidste begge to som de eneste, at mine forældre næsten aldrig var hjemme på gund af deres arbejde. Det var et eller andet forretningsrejser halløj, noget som jeg ikke gider gå så meget op i. "Så ses vi når det sker, ik?" Smilte Chloe varmt og åbnede døren til førersædet. " Det gør vi." Svarede jeg. Jeg skyndte mig om til Chloe og gav hende et hurtigt kram, for bagefter at gøre det samme med Blair. "Ses tøser" sagde jeg da de havde sat sig ind og rullet vinduerne ned. "Hyg dig, nu når de er hjemme" nåede Blair at sige inden Chloe begyndte at køre.

Jeg tog mit skateboard og lagde det på jorden. Jeg rettede lidt på sin skuldertaskes rem, satte så af og begyndte at trille hjem. Jeg har skam en bil, men hvorfor tage den når man bor nogle få veje væk? Hvorfor tager jeg skateboard og ikke cyklen? 

Ja grunden er at jeg kan lide det og ingen, jeg mener INGEN, skal lave om på mig. Jeg er som jeg er og hvis det ikke havde været fordi at jeg ikke ville skuffe mine forældre med dårlige karakterer, så havde jeg nok heller ikke tænkt så meget over det. Men jeg ville have de skulle være stolte af mig, stolte og kunne sige 'Det der er min pige og jeg er stolt af det!' Det var bare ikke særlig tit at jeg fik ros på den måde eftersom mine forældre aldrig var hjemme og når de endelig var snakkede vi aldrig om skole, arbejde eller lignende. Jep, sådan ser mit liv ud. Ikke noget at råbe hurra over, men jeg klare mig og jeg ved at de knokler for at kunne give mig det bedste af det bedste.

Jeg låste døren op til palæet som skulle forstille mit hjem. Det sted hvor jeg bruger mest tid, udover skolen. Jeg smed mine sko bag døren, satte også mit board bag døren, bare op af væggen. Smuttede op på mit gigantiske værelse, åbnede døren og smed min taske på gulvet, midt i rummet.

Jeg gik ned i stuen og smed mig på sofaen, og tændt tv'et bare så der var noget baggrundsstøj før jeg fiskede mobilen frem fra min lomme. Min mor havde skrevet at de var på vej og nok var der om en halv time ca.

Super, glæder mig til at se jer! Kys :)

Da jeg havde skrevet og tjekket facebook om der var noget interessant, hvilket der ikke var, lagde jeg mobilen på sofabordet og prøvede at følge med i det der kørte i tv'et. 

 

"Sophia, min skat. Vi er hjemme!" Råbte min far med sin dejlige varme stemme ude fra gangen. Med et var jeg oppe af sofaen, løbet ud i gangen og overfaldt mine forældre med et gruppeknus. "Jeg har savnet jer." Hviskede jeg stille, mest fordi jeg ikke ville have min stemme til at knække. "Vi har skam også. Savnet dig" hviskede min mor tilbage og klappede mig stille på ryggen.

Jeg trak mig ud af krammet for at de kunne komme ind med deres tasker. "Har du fundet ud af hvad vi skal have til aftensmad?" Spurgte min mor da hun gik forbi mig. Mit smil blev større og jeg fulgte efter dem ind på deres værelse. "Jeg havde tænkt på kinesiskmad. I ved vores alles livret. Lyder det okay?" Spurgte jeg stille da jeg satte mig i deres seng.

Min far grinte faderligt og jeg kiggede spørgende på ham. "Om det lyder okay? Det lyder fantastisk, skat." Sagde han og kyssede mig på håret for bagefter at purrer rundt i det. Jeg kiggede på min mor da hun var helt stille. Hun stod henne ved døren og smilte til os. "Lad os få noget mad sagde hun og vinkede os hen.

 

****

Vi valgte at tage på en restaurant og det var super hyggeligt. Det samme sted som vi altid havde fået mad fra, i hvertfald når vi skulle have kinesisk. Vi havde grinet, snakket spist og hygget i hinandens nærvær, noget som varmede dejligt i brystet.

Da vi havde spist kørte vi hjem og så en film i vores hjemme biograf. Ja vores helt egen hjemme biograf. Vi endte med at se 21 jump street, en virkelig god film.

"Hvad er klokken Phillip?" Spurgte min mor, min far om. Han kiggede på sit armbåndsur og kiggede hen imod mig og mor. "Den er 23:13. Det er tid til at vi skal i seng" sagde hun og rejste sig. Jeg kunne tydligt mærke den varme fornærmelse forsvinde og byttet ud med følelsen af at være tung som en sten. "Allerede?" Spurgte jeg trist og kunne mærke tårerne presse sig på.

Jeg tog en dyb indånding og fik styr på mig selv. Mor slukkede filmen og far fjernede popcorn rester. "Godnat skat. Vi ses i morgen til morgenmad" sagde min mor og kyssede mig på panden og gav et hurtigt kram. Jeg gik over til min far og fik et kys på håret og sagde godnat. "Godnat stump" mumlede han mod mit hår.

Jeg gik op på mit værelse i trist humør og smed mig på sengen. Min mobil brummede mod sengebordet. Blair ringede, jeg skyndte mig at tage den. "Ja, det Sophia" sagde jeg og lidt efter hvinede det i den anden ende af røret.

"Sophia du skal høre noget utroligt! Chloe og jeg var jo ud og shoppe og der mødte vi bare den lækreste dreng, ever! Han begyndte totalt at flirte med mig, det ville heller ikke se så godt ud hvis det var Chloe, for hun har jo en kæreste. Men altså han var ikke bare lækker han var super sød og sjov! Vi skal på en date i morgen! Jeg glæder mig bare så meget!" Det sidste hvinede hun.

Jeg rejste mig fra sengen og gik mod mine panorama vinduet, udsigten var ud over vandet og på den anden side kunne man se den lille by, som var vores nabo by, lyse op. Jeg åbnede døren til min balkon mens Blair plaprede videre om ham fyren. Jeg satte mig på min udendørs sofa og kiggede ud på det smukke landskab. "Hva. Sophia hvordan skal din drømme fyr se ud?" Sagde hun og skiftede rampelyset over på mig.

Shit jeg er til krysforhør! "D-Det ved jeg ikke, jeg har ikke rigtig tænkt over det eller i det hele taget på en kæreste. Er det egentlig så vigtig at have en fyr til at gnide sig op og ned af en hver dag? Det tror jeg ikke at jeg ville kunne holde ud." Sagde jeg og kunne tydligt høre Blair fnise i den anden ende.

"Men tænk over det engang imellem. Det er en pigeting, det skal man da tænke på!" Sagde Blair bestemt. "Jaja" svarede jeg bare og hørte ikke efter igen da hun begyndte at tale om fyren igen. Blair havde snakket i 20 minutter, uden at stoppe og valgte nu at sige farvel. "Hej Hej, Blair" sagde jeg og lagde på.

Jeg følte mig ikke træt, overhovedet, så jeg valgte at hente min tegneblok, blyant og farver. Jeg lagde mig på ryggen og tænkte over hvad jeg skulle tegne, månen stod klart og der var ingen skyer, men på en eller anden måde kom mine tanker ind på det Blair havde sagt, det med en drømme fyr. Jeg tænkte så derfor at jeg ville prøve at tegne en dreng. Han fik lyst hår, blå øjne og skulle have en genert personlighed. Hans navn blev Dylan.

Jeg smilte stort over mit færdige billede. Perfekt! Jeg holdte blyanten op i luften og studerede den nøje. "En drømme fyr..." Mumlede jeg tænksomt inden jeg lagde blyanten. Jeg kiggede på tegningen, den var faktisk pæn, selvom jeg ikke altid er tilfreds med det jeg tegner, måske skulle jeg male den op på et portræt... Eller ville det virke creepy? Jeg tog mine ting og gik ind igen. Tog nattøj på og smuttede i seng.

Jeg havde ladet gardinerne være trukket fra, så månens lys glødede i værelset. Jeg stirrede op i loftet og tænkte som det knagede. Jeg tænkte hele tiden på det samme. Hvordan skulle min drømme fyr være? Til sidst havde jeg tænkt længe nok over det uden at der skete noget og valgte defor at sove. Jeg lukkede øjnene og trak dynen helt op under hagen. Og lige så stille begyndte min nærvær at forsvinde til et drømme univers.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...