Mørket.

Hey guys, jeg har skrevet et lille essay som jeg håber i kan lide.. Jeg håber da at i vil læse denne historie.. Jeg har brugt meget tid på den, og jeg har prøvet at gå så meget så mulig i dybten med den.. Håber i kan lide den så ja enjoy<3

0Likes
0Kommentarer
220Visninger

1. Mørket.

*Din synsvinkel*

Jeg har altid tolket verden på en helt anden måde, når det er mørkt end lyst. Hver gang jeg kigger op på en mørke kolde himmel sættes en masse tanker igang. Tanker som jeg kan tænker over i flere timer. Det er nogle helt andre tanker, som flyder rundt inde i hovedet på mig, end om dagen. Jeg tænker alt igennem, fra mine problemer, til hvordan verden på mystisk vis er opstået. Nu når jeg ligger her på græsset i baghavet, flyver en masse tanker rundt i hovedet på mig. Hvad er mørket egentlig for noget? Hvad er mørket lavet af? Hvor kommer mørket fra? Hvornår er det mørkt? Er det mørkt, når jeg ikke kan se noget som helt overhovedet? Eller er det som i tusmørke, hvor jeg ubesværet kan se gyngestativet 6 meter væk? Mørket er som en stor gåde for mig. 
Men hvad der er en endnu større gåde for mig, er universet. Er der andre former for væsner andre steder, end her på jorden? Hvad hvis jeg var endt et andet sted end her? Måske i et andet univers, hvor lyset ikke var til, eller omvendt. Mørket ikke var til. 
Men det er dog også andre tanker, jeg ikke kan lade være med at tænke over. Hvorfor mennesker er kommet til? Dét strømmer tit igennem mit hoved, når jeg lader tankerne overtage mig. Mennesker laver ikke andet, end at ødelægge verden, og dens natur. Vi smider skrald i skove, og ødelægger ozonlaget med alt vores bilos og andre former for skadelige brændstoffer. Det eneste, vi gør, er at ødelægge verden, så den bliver skrækkelig og grusom at leve i. Så spørgsmålet lyder, hvad er vi mennesker egentlig til for? 
Når jeg ligger her så tankespredt, og kigger op på himmel, ser jeg på alle de smukke stjerner, som lyser det hele op, forsvinder min ensomheden langsomt. Stjernerne er som mine venner. De er der altid, uanset hvad jeg gør. Selvom skyerne somme tider dækker over dem, så er de der alligevel. Lige omme bag den skyede himmel, er de parat til at stjæle min ensomhed. 

"Hvornår kommer du ind?"

"Jeg kommer ind om 5 minutter, mor"

"Okay, hvorfor ligger du altid herude, når det er så mørkt og koldt?"

"Det er derfor jeg ligger herude, altså fordi det er mørkt"

"Oh, ja-ja, bare lov mig du snart kommer ind"

Efter mor har smækket døren, får tankerne frit løb igen. Det er sådan en dejlig fornemmelse at ligge her helt menneskeforladt og slapper af.  Jeg vil bare ønske, at jeg kan ligge her i tusmørket forevigt og altid. Bare lade mørket overtage mig og glemme alt og alle.
Bladene løber hen ad græsset, som om der er en, der skubber til dem. Måske et spøgelse? Tanket gør mig frygtsom, selvom jeg ikke har noget at frygte. Jeg bliver nød til at tage en dyb indånding helt ned i mave, for at lægge dén tanke lidt til side. Jeg har tit lagt mærke til, at mørket også styrker alle ens sanser. Lydene omkring mig bliver højere, og jeg kan hører de mindste lyde. Lygtesansen bliver skarpere, og jeg kan mærker lugten af nyslået græs strømme ind i mine næsebor, kræftigere end tidligere idag. Jeg ser endda tingene på en anderledes måde, når her er mørkt. Selv følelserne bliver knivskarpe. Vinden som puffer til græsset, med kildende fornemmelse, op og ned af mine arme. En lille ting, som kommer i kontakt med mig, kan mærkes. Et blad som lander på mit ben, føltes som om nogle tager fat i mig. Selvom jeg tænker det værste, så føler jeg mig alligevel tryg i mørket, og det er der ingen, der kan ændre mit syn på. Mørket er magisk og forførende, men der er dog alligevel nogengange, jeg bliver ræd. 
Folk mener, at mørket er ondt og dårlig. Er mørket bare noget som alle hader? Er mørket bare skabt for at vi kan få vores søvn? Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi altid forbinder mørket med noget negativt. Mørket er skummelt og dystert. Ja, men det er ikke kun negativt. Mørket er livets begyndelsespunkt. Alt starte ud med noget mørkt. Alt kommer til syne ud af mørket.
Fra vi var små, har vi altid sammenlignet mørket med noget ondt, og lyset med noget godt. Gud er god, og derfor er han også den, som sidder øverst oppe i de lyse skyer, og har alt magtet om dagen, imens djævlen er ond, og sidder nede i den mørke undergrund, og tager over om natten. Der er mange det er bange for mørket. Som lille har jeg altid haft forestillinger om, at der findes spøgelser, ånder, demoner og den slags, når det bliver mørkt. Men grunden til at jeg egentlig er bange, når mørket kommer, er fordi jeg ikke kan se, hvad der sker i mine omgivelser. Men der er ikke noget at være bange for. Mørket kan være en ligeså god ting som lyset. Mørket er der, hvor drømmende fødes, og hvor ideer og tanker får frit løb. Om natten når jeg sover, får jeg typisk de bedste ideer.
Mørket kan få mig til at slappe af, og nyde den dejlige mørke side af døgnet. Men den kan også nogengange få mig til at føle mig alene. Mørket kan nemlig også finde ensomhedens vej. Hvis jeg ene mand ligger mutters alene i mørket, og føler mig forladt og udelukket. Hvis jeg har en tid, hvor det ser meget sort ud, er mørket nærmest som min bedste ven. Mørket vil altid være der, om du så har gjort noget dumt, mistet nogle, om jeg er sur, glad, trist, eller hvad ved jeg. 
Der er efterhånden gået 10 min. siden min mor kaldte på mig. Jeg sætter mine hænder ned i græsser, og skubber mig selv op at stå. Jeg bevæger mig indenfor, og lader de uløselige tanker ligge herfra...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...