Shattered

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
En fredelig gåtur gennem en park i New York, ændrer Amanda's liv, da hun bliver vidne til et mord. Da den ukendte gerningsmand løber væk, styrter hun hen til offeret, der er langt væk på den anden side. Da hun nogen dage efter, bliver opsøgt af offeret, roder hun sig ind i noget, der bliver hårdt at rode sig ud af igen.

10Likes
3Kommentarer
514Visninger

2. 1

En svag November regn, faldte let og efterlod små dråber i mit hår. Jeg kunne tage hætten op hvis jeg ville, men jeg synes ikke det ville gøre en forskel - mit hår ville blive vådt lige meget hvad. Mit blik gled rundt på ansigterne der gled forbi. En mand kom gående mod mig, med mobil telefonen nærmest klistret til øret. "Ja, skat, det skal jeg nok", hørte jeg ham sige i forbi farten og jeg så fremad, hvor en dame kom gående mod mig. Hun var ved at støde ind i mig, da en kom løbende bag hende og skubbede til hende. "Det må du virkelig undskylde", sagde hun og bukkede sig ned efter sine bilnøgler og taske hun havde tabt. Jeg bukkede mig ned og samlede tasken op, inden jeg rakte hende den og sagde: "det gør ikke noget". Hun sendte mig et smil og skyndte sig hen til sin bil, der var lidt bag mig. 

Jeg drejede ind af lågen til City Hall Park, hvor jeg lod mit blik glide rundt i parken og bevægede mig længere ind i parken. En dreng kom gående mod mig og jeg så på ham. Hans ansigt lyste op i et smil, jeg hurtigt gengældte. Han passerede mig og jeg så fremad. Der gik nogle sekunder og stilheden i parken, blev erstattet med et højt brag. Mit hjerte sprang et slag over og jeg vendte rundt, hvor drengen jeg lige havde passeret, lå på jorden. En mand stod bukket over ham med en pistol i hånden, som han sigtede på hans brystkasse. Han trykkede på aftrækkeren igen og der lød endnu et brag. Drengen spjættede lidt og jeg gispede, mens jeg tog hænderne op til munden og folk skreg. Jeg måtte gøre noget. "Hey", råbte jeg og manden så op. Vi stirrede på hinanden og min puls steg, mens sekunderne gik. Havde han tænkt sig at skyde mig? Var alt slut om få sekunder?

På et splitsekund, havde han snurret rundt og var styrtet væk. Der gik nogle sekunder, før jeg tog mig sammen til at styrte hen til drengen, der allerede havde mistet meget blod. "Bliv ved mig, please", sagde jeg og pressede hånden mod hans brystkasse, der blødte. Det varme blod begyndte hurtigt at dække min hånd til, hvilket fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Jeg fik øjenkontakt med drengen, der smilede forsigtigt og hviskede: "mit navn er Mark". "Amanda, jeg hedder Amanda", sagde jeg og smilede, mens jeg fik tårer i øjnene. Han smilede og så væk, mens han åndede ud. Han blev stille og først nu lagde jeg mærke til, hvordan folk havde samlet sig om mig. Jeg fjernede hånden og snøftede, mens jeg så væk. "Er du okay?", spurgte en stemme og en hånd lagde sig på min skulder, hvilket fik mig til at spjætte og se bagud. "Ja, jeg skal bare lige", mumlede jeg og rejste mig op, inden jeg vendte rundt og tog et skridt fremad. Jeg kastede et blik bagud på Mark, inden jeg skyndte mig væk.

••• 

En svag tikken kom fra uret på væggen. Det hang lige over et billede af min mor og jeg. Min far skred fra os da jeg var helt lille, så jeg kendte ham næsten ikke. Et suk forlod mine læber og jeg lukkede øjnene, inden jeg sank en klump. Episoden fra tidligere spillede hele tiden for min øjne, jeg kunne ikke få det ud af hovedet. Nogle sekunder efter jeg havde smilet til Mark, var han blevet skudt. Jeg følte det var min skyld, selvom jeg godt vidste det ikke var sådan. 

Jeg rejste mig op og havde nær væltet mit glad rødvin, men jeg nåede at stoppe det. Jeg kunne ikke sidde stille. Jeg var nød til at lave noget, der kunne få mig på andre tanker. Jeg bevægede mig ud i køkkenet og så op, da jeg nærmede mig køkkenbordet. Over det hang der er vindue. Der var mørkt udenfor og jeg stirrede på mit spejlbillede. Det løb koldt ned af ryggen på mig. Jeg hadede at se ud af vinduer om natten, da jeg altid havde været bange for at se et ansigt. Jeg nærmede mig køkkenbordet og stirrede på mit spejlbillede. En person dukkede op bag mig og jeg vendte rundt. Jeg var alene i køkkenet. Jeg vendte rundt igen og personen stod der stadig. Jeg stirrede på vedkommendes ansigt og stivnede. "Mark", hviskede jeg og nærmede mig køkkenbordet. Jeg lænede mig ind over det og åbnede vinduet, inden jeg stak hovedet ud og så rundt. Der var ikke nogen, jeg så syner. 

Mit blik gled rundt i køkkenet og jeg bevægede mig hen mod et af skabene, som jeg åbnede og tog et vin glas ud. Et minut efter var det fyldt op med rødvin. Jeg satte mig på gulvet, med ryggen op af et af køkkenskabene, mens jeg tog små slurke af vinen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...