Sandhedenstime

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2014
  • Opdateret: 5 jan. 2015
  • Status: Igang
Sandhedenstime: er en historie om fem teenagers liv. Maria, Emil, Karoline, Emilie og Ikram. Her kan du læse om de forskellige skænderier, fester og fejltagelser, de fortager sig i løbet af historien. Nogen fejltagelser er så store, at hele deres verden bliver vendt på hovedet. Følg med og find ud af hvem det er, der går over stregen.

6Likes
4Kommentarer
367Visninger
AA

3. Kapitel 1

 


Der skete så meget den dag. Der skete alt for meget den dag. Det skulle have været en lille fest. Kun os tre piger. Men sådan blev det ikke. Pludselig kom Ikram. Han gjorde det hele værre. Det var hans skyld.

Hvad fanden bildte han sig egentlig ind? Hvem tror han, han er? 

"Nu skal der festes", råber Emilie ud i den lille stue. Mille og jeg smiler af hende og tager en tår af vores drinks.  

Milles far skulle arbejde længe og derfor havde hun sit hus for sig selv. Hurtig aftalte vi at holde en lille fest hjemme hos Mille. Bare os tre. Mig(Maria), Emilie og Mille.  

Jeg smiler for mig selv ved tanken. Endelig kan vi have det lidt sjovt. Mille skruer højere op for musikken og bassen er til at mærke i hele kroppen. Emilie bunder sit tredje shot, små blå og begynder at bevæge sin krop til musikken. Emilie og jeg danser op ad hinanden i takt til musikken. Mille finder sin mobil frem og filmer vores lækre dans. Hurtigt sender hun den til hendes venner på snapchat, uden rigtig at skænke det flere tanker.  

Blodet pumper i min årer og alkoholen kan mærkes i en hver bevægelse, jeg tager. Emilie er smuttet ud efter mere alkohol. Igennem de store ruder i stuen, kan vi se Emilie stå udenfor. Hun tumler rundt på det fugtige græs med slentrende bevægelser, hvorefter hun bukker sig ned efter et par dåser øl. Mille og jeg griner højt ad hende, imens vi ser hende glide i græsset. Vores grin bliver højere og min mave begynder at gøre ondt. Jeg hiver efter vejret, imens min latter bliver højere. Emilie rejser sig op fra det fugtige græs og kigger ind på os igennem vinduet. Mille og jeg er helt flade af grin. 

Emilie vender øjne af os og går ind igen. Jeg sætter mig i sofaen og ser Emilie komme ind. Hun lægger øllene på stuebordet og sætter sig ved side af mig. Mille sætter sig i den anden sofa og snupper en af øllene, som Emilie var ude at hente.  

Mille finder sin mobil frem, ligesom os andre. Jeg går ind på facebook for at se om der er sket noget specielt. Med min finger scroller jeg forbi de forskellige opdateringer.  

Min finger stopper med at scrolle, idet jeg ser et billede af Emilie og jeg, danse tæt op ad hinanden. Emilie, finder hurtigt ud af hvad der sker. Hun flår mobilen ud af mine hænder og kigger på billedet. Hvorefter hun ser hvem der har postet det. 

"Det er fandme løgn", hvisker Emilie stille for sig selv. Mille kigger undrende på os, samtidig med at hun sætter sig ved siden af Emilie.  

Emilie rækker mobilen til Mille. Milles hånd begynder at ryste, imens hun kigger med store øjne på billedet. Hun giver mig mobilen tilbage, idet jeg hurtig finder ud af hvem der har postet billedet.  

"Det har han bare ikke gjort", råber jeg, imens jeg rejser mig op. Min mobil falder ud ad min hånd og lander i sofaen. Ikram din store nar, tænker jeg for mig selv.  

Min mobil brummer i sofaen og notifikationerne strømmer ind.  

Emilie finder hurtig sin mobil frem og går i gang med at skrive til Ikram.

Mille åbner den øl hun har haft i hånden og tager en stor slurk af den. Hun rejser sig op og begynder at danse til musikken. Jeg går hen til Mille og gør præcis det samme.  

Fuck det, tænker jeg. Hvad kan der ske? Intet. Jeg ryster hovedet af mig selv og danser videre.  

Emilie sidder stadig i sofaen, men med hovedet i sin mobil. Hun taster løs, og jeg kan se at Ikram pisser hende af. Emilie skal nok finde ud ad noget. Hun er god til at håndtere åndssvage drenge. Drenge som ikke har andet at lave, end at pisse andre af.  

Mille og jeg danser videre til den høje bas. Alkoholen har virkelig fået mig i gang igen, og jeg smiler tilfreds til Mille. Mille smiler tilbage til mig.  

***

Pludselig ringer min mobil. 

Emilie kaster den hurtigt hen til mig, hvorefter jeg sætter den op mod mit øre. 

"Det er Maria?" 

Der er stille i den anden ende. Jeg tager mobilen i hånden for at se hvem der har ringet, der står ukendt. Jeg sætter mobilen op til mit øre igen, hvorefter jeg hører nogen stemmer. 

"Hallo, hvad vil I?", siger jeg frustreret og overvejer brat at lægge på. 

"Hej, Maria...", siger en stemme. Jeg finder hurtigt ud af at det en dreng.  

"Yeah!", siger jeg og vender øjne af hele situationen.  

"Jeg ville bare undskylde for, at jeg postede billedet på facebook...", begynder stemmen. Dér går det op for mig, at det er Ikram. Vreden bruser op i mig, og jeg knytter mine næver. 

"Fuck hvor er du et svin", råber jeg ind i mobilen.  

"Tag det nu stille og roligt..." beroliger Ikram mig, med en pisse irriterende stemme.  

"Vel gider jeg da ej. Du kan fandme ikke poste sådan et billede. Hvad tænker du på? Hvis du var her, havde jeg smadret dig..." skriger jeg ind i mobilen. Alkoholen har virkelig fået min vrede til at stige til hovedet. 

"Er det en invitation?", spørger Ikram, som om intet er hændt.  

Emilie og Mille kigger på mig med store øjne. Jeg peger på min mobil og hvisker det er Ikram. De ryster forstående på hovederne. Emilie signalere, at jeg bare skal lægge på. Jeg ryster på hovedet.  

"Prøv at hør her, Ikram. Hvis du ser det som en invitation, så kommer du bare", siger jeg, idet jeg lægger på. 

Mille farer hen til mig med store øjne.

"Maria, hvad nu hvis han kommer?" siger Mille og er gået i panik. 

Jeg ryster på hovedet.  

"Mille, han kommer ikke. Det tør han sgu ikke", beroliger jeg hende.

*** 

Efter opkaldet med Ikram er Mille stadig en smule skepisk. Hun tror virkelig på, at han vil komme og lave "ballade". Selvfølgelig kommer han ikke.  

Emilie, Mille og jeg danser videre til musikken. Emilie bliver ved med at tage et par shots. Det er utrolig, at hun kan indtage så meget alkohol uden, at hun falder om.  

"Hey, Maria. Skal du ikke have et", råber Emilie igennem musikken.  

"Jeg tager ikke shots, Emilie. Det ved du godt", fortæller jeg hende. Til gengæld går jeg hen mod sofabordet for at tage en øl.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...